- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1603-1604

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebraisk ... - Ordbøgerne: M - misforhold ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1603

misgovern—misinterpret

til lyrik. Oprindelig var disse mænd ikke
forfattere, men talere, som fandt sit publikum paa torvet
eller i templet. Efterpaa blev deres taler skrevet ned
og samlet. Af forskjellige saadanne samlinger er saa i
tidens løb vore nuværende profetiske bøger opstaaet.
Først Ezekiel forfattede selv sin profetbog. — Profeternes
individualisme og deres ringe tanker om offer og ydre
ceremonier gjenspeiler sig i den ældre salmedigtning,
en ny art religiøs lyrik (fortrinsvis hymner, takke- og
klagesange), som er opstaaet paa grundlag af den gamle
kultusdigtning. — Sluttelig finder vi inden denne periode
visdomslitteraturen, hvori vi delvis har at se en
skriftlig fiksering af udsagn og sentenser, som er blevet
mundtlig overleveret, ofte fra meget gammel tid. Herhen
hører ordsprogene (som senere blev samlet til en bog).
Endvidere Jobs bog (som forgjæves søger at løse
problemet om den retfærdige lidelse). Paa samme linje
befinder sig ogsaa de i en senere periode opstaaede
«Prædikeren» og Jesus ben Siraks bog (jfr. ogsaa den
paa græsk skrevne «Salomos visdom»). — III. Den
e f t e r-k 1 a s s i s k e periode (fra midten af 6 aarh.
f. Kr.). Det var epigonernes tidsalder, væsentlig uden
nyskabende evne, fortrinsvis opfyldt af bestræbelser for
at samle og sammenstille det, som allerede forelaa. Det
kongestyrede folk var forvandlet til en menighed under
ledelse af en yppersteprest. Og religionen fremtraadte i
lovform; begyndelsen dertil var gjort allerede i den
forrige periode med affattelsen af den saakaldte «Femte
Mosebog» (ca. 623 f. Kr.), den første officielle
bekjen-delse. Der blev nu fortsat med den lovsamling, man
betegner som «P r e s t e k o d e k s e n» (midtpartiet af
Pentateuken), og som aar 444 f. Kr. under persisk
medvirkning blev gjort i\l lovbog for menigheden i Jerusalem.
Ga. 500 f. Kr. var 5 Mosebog stillet sammen med de
forenede jahvistiske og eloliistiske sagnsamlinger; alt
dette blev saa senere forenet med «Prestekodeksen», som
paa den tid ogsaa havde optaget historiske elementer i
sig. Saaledes fremkom vor nuværende Pentateuk (de 5
Mosebøger). Fremdeles stammer fra denne periode den
bearbeidelse i profetisk aand af gamle traditioner, hvis
resultat nu foreligger for os i Dommernes bog,
Samuels-og Kongebøgerne. Noget senere fremkom Krønikebøgerne,
hvori overleveringen voldelig er bibragt det udseende,
man mente den burde have. Jevnsides med denne
lovmæssige retning, som sluttelig løb ud i farisæismen,
fandtes der en anden, som søgte tilknytning hos
profeterne. Den kommer til udtryk i salmedigtningen, som
fortsattes i denne periode. Ogsaa visdomvslitteraturen
fandt, som antydet, nu sin fortsættelse.
Kjærligheds-sange blev samlet («Høisangen»). — Hebraisk havde
imidlertid efterhaanden som talesprog maattet vige plads
for aramæisk (se Hebraisk). En følge heraf var, at
ogsaa den h. 1. gik sin afslutning imøde. Kampen med
hellenismen betegner slutningen paa denne periode
og begyndelsen til noget nyt. Da begj^nder den
senjødiske periode. Den har frembragt overordentlig vigtige
litteraturverker; men de blev ikke optaget i samlingen
af hellige bøger. Alene med den samling legender og
apokalypser fra Makkabæertiden, der gaar under navn
af «Daniels bog», blev der gjort en undtagelse, da
man nemlig mente, at den virkelig var forfattet af

Hébrard—Hebron

1604

en i eksilet levende profet. Jfr. forøvrigt Rabbinsk
litteratur.

Hébrard [ehrar], François Marie Adrien
(1834—), fr. redaktør og politiker. Indtraadte ganske
ung i «Le temps», hvis chefredaktør han har været siden
1871, og som han har ledet i liberal republikansk
retning med afvisning af enhver yderliggaaende politik,
særlig ligeoverfor udlandet. H. har gjort sit blad til
det franske udenrigsministeriums organ og et af
Frankriges mest indflydelsesrige blade. 1879—96 senator.

Hebrïderne, øgruppe i Atlanterhavet, paa vestkysten
af Skotland, strækker sig fra Firth of Clyde til 58 ° 28 ’
n. br. (den ytterste spids af Lewis). H. bestaar af 521
øer og skjær, er 7555 km.^ og deles i de ytre og de
indre H. Den ytre eller vestlige gruppe danner en
sammenhængende fra nordøst til sydvest gaaende kjede
af øer, der adskilles fra Skotland ved North Minch og
fra Skye ved Little Minch; de bestaar af gneis, har
steile kyster, dybt indskaarne havbugter og talrige smaa
sjøer, er træløse og kulrige og naar i Clesham paa Lewis
811 m. Indbyggerne taler for størstedelen det gæliske
sprog og er paa Uist og Barra katolske; de dyrker lidt
byg og havre, driver fiskeri og fuglefangst. De
betydeligste af disse øer er Lewis, North-Uist, South-Uist og
Barra. De indre H. er egte kystøtr, der kun ved smale
sund adskilles fra fastlandet. Indbyggerne her bruger
ogsaa det gæliske sprog og er paa Eigg og Canna katolske.
De største af disse er Skye, Mull, Islay og Jona; af de
smaa findes en hel del, hvoraf merkes Rum, Eigg,
Staffa med Fingalshulen (s. d.), Jona, Bute og Arran. I
politisk henseende tilhører Lewis grevskabet Ross, resten
af de ytre H. tilligemed Skye og Eigg til Inverness, og
de sydlige øer med undtagelse af Bute og Arran, der
danner et eget grevskab, hører til grevskabet Argyll. —
Historie. H. omtales allerede hos Plinius under navn
af H a eb ud es. De oprindelige indbyggere var vistnok
kelter af samme race som beboerne af det skotske
høi-land. Kristendommen blev først forkyndt for dem 565
af Columba, som grundede et kloster paa Jona. Fra
slutningen af 8 aarh. hjemsøgtes H. af norske vikinger,
og i det 9 aarh. indvandrede en mængde nordmænd.
De kaldte H. for Suderøerne, d. e. de sydlige øer.
Ligesom de norske kolonister paa Orknøerne og
Shetlandsøerne stod de i opposition til Harald Haarfagre,
som under sit erobringstog til Vesterhavsøerne ogsaa
underlagde sig H. Senere arbeidede de skotske konger
paa at skaffe sig herredømmet over øerne. Kong Haakon
Haakonssøn gjorde i anledning heraf et krigstog til
Skotland; men sønnen Magnus (Lagabøter) afstod ved freden
i Perth 1266 H. til de skotske konger mod en aarlig
afgift paa 4000 mark sølv. Øernes virkelige herrer var
dog klanhøvdingerne, som hyppig laa i feide indbyrdes.
Efter mange kampe med skotterne blev der 1478 ved en
parlamentsakt gjort ende paa klanernes selvstændighed.

Hebrïderne, Ny-, se NA^-Hebriderne.

Hebron, ældgammel by i Palæstina, i Juda stamme,
s. f. Jerusalem, hvis oprindelige navn var Kirjath-Arba
(1 Mos. 23, 2). Den omtales hyppig i patriarkfortællingerne
sammen med Mamre (s. d.) og Makpela hule (s. d ), som
har ligget i eller ved bj^en. Under Josva blev H. erobret
og gjort til fristad og presteby. David residerede her

misgovern (i) forvalte, styre,
regjere ilde; vanskjøUe.

misgoverned tøilesløs, raa.
misgovernment ß daarligre
gjering; vanstyre, daarligt stel;
tøilesløshed.

misgreb — ® Missgriff m — ©
mistake, error, blunder, fault;
wrong move — (?) méprise, bévue f.

misguidance © vildledelse;
falsk retning.

misguide © vildlede,
mishag (î) Misstallen,
Missvergnügen, Missbehagen n — (é)
displeasure, dislike, disapprobation
- ® déplaisir m.

mishage ® raissfallen,
missbehagen - © displease - ® dé-

plaire (à q); offusquer, choquer,
blesser.

mishandle — ® misshandeln

— (e) ill-, maltreat; ill use - (g
maltraiter; en user mal avec.

mishandling — (t)
Misshand-lung f — @ ill-treatment -usage

— ® mauvais traitements (m pl),
mishap ^e) uheld, ulykke,
mishear le) høre feil.

misinfer (i) slutte urigtig,
misinform © give falsk
underretning.

misinformation © feilagtig,
falsk underretning.

misinstruct (e) lære falsk,
misinteiligence © feilagtig
underretning, misforstaaelse.

misinterpret © forklare
urigtig; mistyde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free