Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemora ... - Ordbøgerne: M - misogamy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1609
Hedemora—Hedîn
1610
indb.; befolkningstæthed ca. 4 pr. km.^ Tættest befolket
er Nes herred (35 pr. km.^), tyndest Øvre Rendalen (0.85
pr. km.^). Af landbefolkningen opgives (1900) 36 pet.
at være beskjæftiget med jordbrug og 3.4 pet. med
skog-brug. Fra amtets 33 meierier (1905) indveiedes 58 499 789
kg. melk til en værdi af 1 046 967 kr. I tidsrummet
1900—05 er der fra dette amt hugget og nedfløtet
2 671 228 tylvter tømmer. Bergverksdriften, der tidligere
har spillet en betydelig rolle (Foldalen, Kvikne, Odalen,
Røros, Drevsjø m. fl.) er atter i fremvekst. I 1907
opgives der saaledes at være fremdrevet 45 59^ tons
malm, væsentlig svovlkis, til en samlet værdi af 905 000
kr. Specielt er Foldalsgruberne i Foldalen, Rustvangen
i Kvikne og Fossgruberne i Os betydelige anlæg med en
samlet mandskabsstyrke (1907) paa 462 mand. Specielt
i den sydlige del af amtet er der i den senere tid vokset
frem en betydelig industrivirksomhed (saaledes 15
mekaniske verksteder med ialt 602 arbeidere, 168 fabriker
for træmasse- og træforædlingsindustri med 1433 arbeidere
o. s. v.). I amtets landdistrikter bor der (1900) 1656
svenskfødte mænd og 1058 kvinder; desuden en del
dansker og tyskere. Der er (1907) 26 sparebanker med
en samlet forvaltningskapital paa 23 409 424 kr. og med
en formue paa 2 916 533 kr. Antal skyldsatte eiendomme
opgives til 25 796 med en samlet matrikulskyld paa
52 438 skyldmark. Skyldmarkens gjennemsnitsværdi var
i 1907 1788 kr. Amtet har et forholdsvis vel udviklet
jernbanenet. Forbindelsesbanen Elverum—Flisen er for
tiden under bygning, og flere alternativer foreligger for
en jernbaneforbindelse østover mod Tryssil. Amtets veinet
har en længde paa 2943 km. Inden amtet ligger
kjøb-stæderne Hamar og Kongsvinger. Fra landdistrikterne
vælges seks stortingsrepræsentanter. Den samlede formue
opgives for 1907 til 145 465 000 kr., indtægten til 23 079 000
kr. Amtet bestaar af 27 herreder og 2 bykommuner;
der er seks sorenskriverier, tidligere tillige fem fogderier,
der nu er forandret til tre politimesterdistrikter. I geistlig
henseende udgjør amtet en del af Hamar stift og bestaar
af fem provstier med 26 prestegjeld. I militær henseende
hører amtet for tiden til første Akershusske brigades
distrikt (Hedemarkens og Østerdalens bataljoner foruden
specialvaaben). — Sprog. H. a.s maalfører slutter sig
inden sin (den oplandske) dialektgruppe nærmest til dem
vestenfor Mjøsen ; i enkelte stykker er der ogsaa nær lighed
med dem i Søndre Østerdalen. Som ellers paa Oplandet
er især nn, Il og dd blevet palatale eller gjør foregaaende
vokal til kort diftong; a og o forandres da henimod æ
og 0. Oldn. hv er blevet kv undtagen i pronomener,
som har h. I Løiten bliver alle diftonger, hvis de da
ikke staar i udlyd, til enkelte vokaler, i Romedal, Stange
og Vang sker dette ogsaa med ei og øy, men ikke med
au: sten og läse, men laus. I ligevegtsord assimileres
de vokaler, som i forveien er nær besiegtet: af oldn.
dropa bliver draapaa, af gqtu gutu. Substantivbøiningen
er som sedvanlig paa Oplandet (uden forskjel paa sterk
og svag bøining): staakken, hoka, men i dativ omvendt:
staakka, boken; den samme ombytning er der ogsaa i de
ubetonede former af de personlige pronomener: saag en,
saa ham, og saag a, saa hende, men aatt a, til ham, og
aatt 77, til hende. I neutrum er den alm. dativendelse i:
paa taki, paa taget; men ord, som ender paa vokal,
misogamy—misrule
faar n : i tren, i træet. Ubestemt flertals endelse er alm.
-er; bestemt flertal har sedvanlig -a i hankjøn og
intet-kjøn, -en i hunkjøn, i dativ alle -om. Baade sterke og
svage verber mangler i H. a.s maal efter hovedregelen r.
[Litt.: A. Helland, «Hedemarkens amt» (i «Norges land
og folk^ bd. 4, 1902).]
Hedemora, by i Sverige, Kopparbergs län, Dalarne,
mellem Brunnsjön og Hofran; 2571 indb. (1908). H.
omtales som by 1414 og var tidligere af langt større
betydning end nu.
Hedenblad, Ivar (1851—1909), sv. dirigent og komp.,
domorganist i Upsala, director musices ved universitetet,
særlig bekjendt som leder af studentersangkor hjemme
og paa deres omfattende færder inden- og udenlands.
Med Orphei drängar i Kra. senest 1903. Orkestermusik,
solosange og flerstemmige, kvartetsamling i tre bind.
Hedenborg, Johan (1787—1865), sv. reisende,
uddannet som læge, i sine senere aar konsulatembedsmand.
H. erhvervede sig et anseet navn ved sine omfattende
reiser i Middelhavslandene og det indre Afrika, hvor
han i 1830-aarene samlede antikviteter, etnografiske og
naturhistoriske gjenstande. Sine iagttagelser nedlagde
han i flere verker. H.s betydelige samlinger findes i
Stockholm og Upsala.
Hedenskab, se Hedninger.
Hedenstierna, Karl Josef Alfred (1852—1906),
sv. forfatter (føljetonist). Har under merket «Sigurd»
skrevet en mængde dagbladsartikler (i «Smålandsposten»)
der vakte opsigt ved sin ungdommelige ilterhed og sin
amerikansk paavirkede humor. En mængde er udgivet i
bogform, deribl. «Ljud och oljud» (1886), «Svenska bilder
och vrångbilder» (1888). 1902 paabeg. en samlet udgave.
Hedëra, se Bergflette.
Hedeslag seesnavnlighossoldater under marsch i varm,
fugtig, stillestaaende luft med skyet himmel; stundom
kan sygdommen ogsaa indtræde hos andre, som under
samme forhold anstrenger sig sterkt. Som forløber
merker de syge kvælende tørst, mathed og svimmelhed.
Huden er hed, tør, ansigtet rødt, aandedrættet besværligt.
Legemstemperaturen kan være betydelig forhøiet. Der
indtræder bevidstløshed og krampe og ofte pludselig død.
— Tilstanden beror derpaa, at det forøgede «varmetab»,
som nødvendiggjøres af den ved sterkt muskelarbeide
producerede varme, bliver vanskeliggjort, naar den
omgivende luft samtidig baade er varm og fugtig. Hjælpen
bestaar i at bringe den syge til et kjøligt sted, aabne
klæderne, lægge kolde omslag paa hovedet og give meget
vand at drikke sammen med oplivende midler.
Hedin, Sven Ad o 1 f (1834—1905), sv. politiker,
publicist og historiker. Begyndte sin journalistiske
virksomhed 1859 med artikler i «Upsalaposten» mod det
Anckarsvärd’ske forslag om en revision af unionstraktaten
mellem Norge og Sverige. Fra 1864 var han for resten
af sit liv knyttet til hovedstadspressen, særlig til de
liberale «Aftonbladet» og «Dagens nyheter». Som
rigsdagsmand for Stockholm sad han i andet kammer fra 1870
til sin død, undtagen 1875—76 og 1888. Den utrættelig
arbeidsomme, mangesidig kundskabsrige, veltalende mand
opnaaede snart en overordentlig indflydelse i svensk indre
politik. Og dog var han partiløs, ofte ensom, lod sig
aldrig spænde under aaget af dagens politiske retninger.
misogamy @ afsky for
egte-skabet.
misogyne © & ® m, -gynist
© kvindehader; (f) ogs. (adj)
kvinde-fiendsk, -sky.
misogyny © kvindehad,
mispel - ® Mispel f — ©
medlar - (f) nèfle f.
mispeltræ — ® Mispelbaum
m — © medlar-tree — (f) néflier m.
misplace © anbringe ilde,
mal-placere; forskyve.
misprint © trykke feil;
tryk-feil.
misprision © (jur.)
forsømmelse, undladelse; feiltagelse,
forglemmelse.
misprize © undervurdere,
mispronounce © udtale
feil-agtig.
mispronounciation ©
feil-agtig udtale.
misproportioned ©
uforholdsmæssig.
misquote © citere urigtig,
misread © læse, tyde falsk,
misreading © urigtig
læse-maade.
misreport © give falsk
beretning.
misrepresent © fremstille
feilagtig, forvanske, fordreie, stille
i et uheldigt lys.
misrepresentation ©
feilagtig fremstilling.
misrepresentative ©
fordreiende.
misrule © uorden, forvirring,
tumult; optøier. lord of m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
