Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedlund ... - Ordbøgerne: M - Missfarbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
misshapen—Missmut
1615
Hedvig—Heermann
1616
sum og derpaa addere 622. Nøiagtige tabeller er
ud-arbeidet af Wüstenfeld og Ed. Mahler.
Hedvig (1370—99), polsk dronning, yngre datter af
Ludvig den store af Ungarn og Polen, egtede ganske ung
hertug Vilhelm af Østerrige og valgtes og kronedes efter
faderens død til polsk dronning (1384). Da hertug
Jagello af Litauen beilede til hende og lovede at antage
kristendommen samt Litauens forening med Polen, brød
H. med Vilhelm og rakte Jagello sin haand (1386).
Hedvig Eleonora (1636—1715), sv. dronning, datter
af Fredrik III af Holsten-Gottorp og Maria Elisabeth af
Sachsen. 18 aar gl. egtede hun Karl X Gustaf, en
forbindelse, som, indgaaet af politiske hensyn, dog formede
sig ganske lykkelig. Efter hans død var et egteskab paa
tale mellem H. E. og Karl II af England, men planen
kom ikke til udførelse. Som enke førte H. E. et prægtigt
hof, omgivet af kunstnere, som arbeidede paa hendes
kostbare slotsbygninger (Strömsholm og Drotningholm).
Opfyldt af disse interesser tog hun ikke sterk del i politik,
skjønt sønnen Karl XI viste hende stor tillid og yndest.
Hedvig Elisabet Charlotta (1759—1818), sv.
dronning, datter af Fredrik August af
Holsten-Oldenborg-Delmenhorst og Ulrika Frederika af Hessen-Kassel; gift
1774 med Karl af Södermanland (senere Karl XIII). En
begavet, yndefuld kvinde, som snart kom i Gustaf Ill’s
yndest og sluttede et varmt venskab med prinsesse Sofia
Albertina. 1809 virkede hun haand i haand med
gustavi-anerne, forsaavidt hun ønskede Gustaf IV’s søn som
tronfølger. Hendes udførlige dagbøger, hvor hun
frimodig tager bladet fra munden, gjemmes i Eriksbergs
arkiv. De er (for tiden 1775—1792) udgivet i tre bind
af C. C. Bonde (Stockh. 1902—07).
Hedvig Sofia (1681—1708), sv. prinsesse, datter af
kong Karl XI og Ulrika Eleonora. Blev 1698 gift med
hertug Fredrik IV af Holsten-Gottorp, et egteskab, som
formørkedes ved hans upaalidelighed og udsvævelser. Efter
hans fald ved Küssow 1702 blev hun boende i sit
fædreland og døde i Stockholm. Hun var en aandelig rigt
udstyret kvinde, som udøvede stor indflydelse over
broderen Karl XII, der sørgede dybt over hendes bortgang.
Heegaard, Poul Sophus Vilhelm (1835—84), d.
filosof, fra 1875 professor i Kbh. Han udgav
«Indledning til den rationelle ethik» (1866), «Formel logik»
(1871), «Om intolerance» (1878) og «Om opdragelse og
opdragelsens historie» (1880). Ofte citeret er forordet
til anden udg. af opdragelseslæren, hvori han bekjender
sin tilbagevenden til den kristne tro. H. fik betydning
ved sin klare distinktion mellem tro og viden og øvede
stor indflydelse paa studenterne. Hans forskjellige
litterære arbeider har ringe værd. — Hans søn Poul H.
(1871—), d. matematiker, tog 1898 doktorgraden ved
«Forstudier til en topologisk teori for de algebraiske
fladers sammenhæng» og har udgivet «Populær
astronomi» (1901—02 i «Frem»).
Heem, Jan Davidz de (1606—83), holl. maler,
tilhørte en kunstnerfamilie, som alle har udført
udmer-kede stilleben, og virkede væsentlig i Utrecht og
Antwerpen. Hans fine, omhyggelig udførte, men samtidig
udsøgt maleriske billeder hører til de bedste af sit slags
i den holl. kunst. To udmerkede arbeider i
Kunstmuseet i Kra.
Heemskerk, Egbert van, d. y. (1634—1704), holl.
maler, var paavirket af Brouwer og Teniers og har udført
gode folkelivsbilleder i deres brede og drastiske manér.
Heemskerk, Jakob van (1567—1607), holl.
opda-gelsesreisende, forsøgte sammen med Barents (s. d.) 1595
og 1596 forgjæves at naa Kina nordenom Asien og maatte
sidste gang overvintre paa Novaja Semlja, hvor han led
meget. Efter at have gjort flere reiser til Indien blev
han 1607 chef for en holl. flaade, der den 25 april vandt
en glimrende seier over den spanske flaade ved Gibraltar,
men faldt selv i slaget.
Heemskerk, MaertenJacobsz van (1498—1574),
nederl. maler, virkede i Haarlem, hvor han udførte en
stor mængde billeder i den italienske manér, som
dengang var sterkt paa mode. Hans historiske og
mytologiske billeder nød stor anseelse; nu kan de ikke længere
ansees som andet end dygtige, men grove efterligninger
af Michelangelo og hans skole.
Heemskerk, Theodor us (1852—), nederl. statsmand;
en af førerne for de antirevolutionære; 1908 første- og
indenrigsminister. Regjerede opr. med et mindretal,
men fik ved valget 1909 klerikal majoritet. Kuypers
(s. d.) afsløring 1909 har svækket hans stilling.
Heer, Jacob Christoph (1859—), t. forfatter, prest.
Friskt og anskuelig skildrer han i «An heiligen Wassern»
livet i en alpedal i Schweiz. Mindre betydelig er hans
følgende bøger «Felix Notvest» (1901) og den
selvbiografiske «Joggeli» (1902).
Heer, Oswald (1809—83), berømt Schweiz,
botaniker, fra 1852 professor ved universitetet i Zürich og fra
1855 tillige professor ved den tekniske høiskole smst.;
begge embeder nedlagde han i 1882 for at anvende sin
tid udelukkende til videnskabligt arbeide. H. har
beriget den botaniske litteratur med betydelige
videnskabelige arbeider. Hans hovedverk, som til alle tider vil
staa som et kildeverk, er det berømte «Flora fossilis
arctica» (1868—83), 7 bd. med 398 plancher, hvori han har
beskrevet og afbildet fossile planter fra kul-, jura-, kridt-,
og tertiærtiden fra arktiske egne i alle verdensdele. Af
hans tidligere arbeider paa samme omraade skal nævnes
«Flora tertiana Helvetiæ» (1855—59), hvor han har
beskrevet 920 arter. Meget kjendt er ogsaa H.s store
populære verk «Die Urwelt der Schweiz» (1865).
Heerdt, kommune i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, Rhinprovinsen; 10 065 indb. (1905). H. har
skibsverft, jern- og staalindustri.
Heeren, Arnold Hermann Ludwig (1760—1842),
t. historiker, professor i Göttingen, først i filosofi, siden
i historie, blev banebrydende ved sine arbeider om
oldtidsfolkenes handel, samkvemsmidler og kulturliv.
Hans «Idéen über Politik, den Verkehr und den Handel
der vornehmsten Völker der alten Welt» (1793—96) er
et udmerket verk. Ogsaa hans «Untersuchungen über
die Quellen der vorzüglichsten alten Historiker und
Geographen» og bans prisbelønnede verk «Versuche einer
Entwickelung der Folgen der Kreuzzüge» er betydelige
skrifter.
Heermann, Johann (1585—1647), t. salmedigter,
f. i Schlesien, var i trediveaarskrigens tid prest i Glogau i
Schlesien. Mange af hans salmer er oversat paa norsk
og dansk, bl. a. «Jesus, dine dybe vunder».
misshapen @ vanskabt.
Missheirat ® f, mesalliance,
misshellig (t) uenig, splidagUg.
misshören ® høre feil,
mis-forstaa.
mission — (t) Mission f - ©
mission — (f) mission f.
missionnaire®, missionary
@ missions-.
missionær ~ (t) Missionar,
-är m — (g) missionary — ®
missionnaire m.
missish @ pige-, frøken-,
back-fischagtig.
missive (e) & (f) f, sendebrev,
skrivelse ; @ ogs. sende-, kaste-.
Missjahr ® n, uaar, misvekst
aar.
misskennen ® miskjende, tage
feil af.
Missklang ® m, disharmoni,
dissonans, mislyd.
missklingen ® klinge, lyde
ilde.
Misslaune (t) f, daarligt
humør, grættenhed, vrantenhed,
misslaunig, misslaunisch
® i daarligt humør, grætten,
vranten.
Misslaut ® m, mislyd,
disharmoni, dissonans.
misslauten ® lyde ilde.
missleiten ® vildlede,
misslich (î) mislig,
missliebig ® ubehagelig, ilde
likt.
misslingen® mislykkes, glippe,
slaa feil.
Missmut ® m, mismod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
