- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1623-1624

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegeler ... - Ordbøgerne: M - mistbænk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mîstoufle—mistyde

1623

Hehn—Heiberg

1624

Hernad i vest og Toplya og Bodrog i øst til egnen ved
Tokai. Fjeldkjeden kaldes i den nordlige del
Simonka-fjeldet, efter den høieste top, Simonka Tokai (1092 m.),
og i den sydlige Tokaifjeldet; denne har en yppig
vegetation, og her vokser druer, hvoraf presses Tokaiervin.

Hehn, Victor (1813—90), t. kulturhistoriker, en
tid overbibliotekar ved det keiserlige bibliotek i St.
Petersburg. Hans hovedverk, «Kulturpflanzen und Hausthiere
in ihrem Übergang aus Asien nach Griechenland und
Italien sowie in das übrige Europa», udkom i 1870 og
blev ved sin metode mere end ved resultaterne et
epokegjørende arbeide paa kulturhistoriens omraade. Foruden
flere verker over Italien har H. ogsaa udg. Goethe-studier.

Hei (jfr. d. Hede) kaldes forholdsvis flade, jevne
vidder, som regel skogbare, men græs- el. lyngklædte. Særlig
nævnes de udstrakte vidder mellem Ryfylke, Siredalen
og Sætersdalen, der gaar dels under navn
afSætersdals-el.Siredalsheierne og dels blot under navn af Heierne.
Disse udstrakte, græsklædte vidder med ensformige,
jevn-høie fjelde er oversaaet med en mængde fiskerige vande
og afgiver et fortrinligt beite for tusener af sauer. Høiden
varierer mellem 5 og 700 m. Fortrinlig er h.-naturen
og h.-stemningen skildret af A. Garborg («Knudaheibrev»),
Som eksempel paa skog-h. kan nævnes Snaasenheien
mellem Snaasen og Grong i Nordre Trondhjems amt.

Heiberg, n. embedsslegt, der ved slutningen af det
16 aarh. optraadte i Sogn, hvor den gjennem tiderne
har eiet og tildels endnu eier adskilligt jordegods, og
hvor en række af dens medlemmer har indehavt embeder
(prester, fogder, sorenskrivere). Til siegten, der er spredt
over hele Norge og som kan fremvise mange dygtige og
anseede mænd paa de forskjelligste omraader, hører
ogsaa en dansk linje, hvis mest kjendte medlemmer er
P. A. H. og J. L. H. (Jfr. Amie og Heiberg, Hans K.)
[Litt.: G. F. Heiberg, «Siegten H.» (Kra. 1907).]

Heiberg, Anders Michael (1767—1815),
eidsvolds-mand, var i en række af aar byfoged og herredsfoged
paa Bornholm, blev 1810 byfoged og by skri ver i
Fredrikstad og udnævntes til kancelliraad. 1814 mødte han
paa rigsforsamlingen paa Eidsvold som deputeret fra
Fredrikshald.

Heiberg, Axel (1848—), n. forretningsmand,
kultur-befordrer og mæcen. Efter 1866 at have taget eksamen
artium gik H. over i forretningslivet, var 1871—73
vicekonsul i Shanghai, hvorefter han bosatte sig i Norge og
blev medeier i forskjellige industrielle bedrifter, navnlig
betydelig andelshaver i Ringnes bryggeri. Hans navn
blev først kjendt i videre kredse ved de ofre, han bragte
for udvikling af norsk sportsliv; saaledes stiftede han
den første norske kennelklub. Senere kastede han sig
over store opgaver til fremme af norsk videnskab, kunst
og aandsliv. Med store beløb var han med om at støtte
Nansens polarekspedition med «Fram», hvis
korresponderende reder han var sammen med grosserer Th. Fearnley
(s. d.) og bryggerieier Ellef Ringnes. I fællesskab med
disse udrustede han dernæst ogsaa Otto Sverdrups
polarekspedition. 1896 tog han ved en gave paa 60 000 kr.
initiativet til grundlæggelsen af «Nansens fond til
videnskabens fremme». Til Nationalteatret skjænkede han
1899 statuerne af Ibsen og Bjørnson, ligesom han ofte
har ydet bidrag til kunstneriske formaal. Først og fremst

mîstoufle ® f, nød, elendighed,
faire des m.s à erte, plage en.
mistral ® m, nordvestvind,
mistress @ herskerinde; frue;
eierinde ; madmoder ; mætresse,
elskerinde, (school)-m. lærerinde,
mistro sb se mistillid,
mistro vb — (t) misstrauen —
@ mis-, distrust — (|) se méfier
de, se soupçonner de.

mistroisk — ® misstrauisch,
argwöhnisch — @ dis-, mistrustful,
suspicious — (D méfiant, défiant,
soupçonneux; (adv) avec défiance.

mistroiskhed - ® Argwohn
m, der Hang zum Misstrauen —
@ suspiciousness — (f) défiance f.

mistrust @ mistillid; mistro,
nære mistillid til; ane, formode,
mistrustful @ mistroisk.

(Fot. af L. Forbech.)
Axel Heiberg.

har H. imidlertid
uvisnelig knyttet sit navn til
skogsagen i vort land.
Efter hans initiativ
stiftedes 26 sept. 1898 det
Norske skogselskab, til
hvis virksomhed han dels
selv bidrog med store
beløb, dels ved sin
dygtige propaganda og
organi-seringsevne skaffede
betydelige midler baade ad
offentlig og privat vei, og
i hvis spidse han den
hele tid senere har staaet.
At det gaar an at
skog-klæde og skogfornye
landet og derigjennem løse
en af de største
nationaløkonomiske opgaver, har
H. praktisk vist ved
dyrkningsforsøg paa sin eiendom Strand (Numedal), som
han i det hele driver som et mønsterbrug. H. er en af
Norges mest fremtrædende foregangsmænd i begyndelsen
af 20 aarh. (Se ogsaa Axel Heibergs land.)

Heiberg, Christen (1799—1872), n. læge, fra 1836
prof. i kirurgi i Kra. Var en original og for sin tid
fremragende operatør, hvis undervisning var i særlig grad
fængslende og ledet af et skarpt blik for de enkelte
studerendes specielle evner. Underviste ogsaa i
øiensyg-domme, som dengang hørte ind under kirurgien, og paa
hvis omraade han gjorde en udstrakt brug af den nu
forladte, af engelskmanden Hancock indførte og af H.
modificerede gjennemskjæring af ciliærmuskelen. H. var
den første, som (1861) antog stivkrampen (tetanus) for
at bero paa et smittestof. Tog initiativet til^ at
elektriciteten i hans tid fik en anvendelse som kurmiddel
paa Rigshospitalet som neppe noget andet sted.

Heiberg, Didrikke (Didi), f. Tollefsen (1863—), n.
skuespillerinde; debuterede 1882 paa Bergens teater som
Agnes i «Brand» og spillede der en række roller, hvori
hun udfoldede et betydehgt talent. 1885 blev hun gift
med forfatteren Gunnar H., optraadte 1889 som gjest
ved Chra. theater, hvor hun senere tog engagement, men
forlod teatret efter nogle sæsoner. Blandt hendes roller
nævnes Hedvig i «Vildanden», Rebekka West i
«Rosmers-holm» og Anna Hjelm i Gunnar Heibergs «Kong Midas ».

Heiberg, Gunnar Edvard Rode (1857—), n.
forfatter, født i Kra. Han debuterede 1878 med et par
større, filosofiske digte, «Menneskets genesis» (i «Nyt norsk
tidsskrift» 4 bd.) og «En soirée dansante» (udg. anonymt
sammen med Hans Jægers «Kants fornuftkritik»). Intet af
disse forsøg vakte synderlig opmerksomhed, men allerede
hans første skuespil «Tante Ulrikke» (1884) fastslog, at
med det var en betydelig kraft traadt ind i litteraturen.
Samme aar blev H. ansat som chef for Bergens teater,
hvilken stilling han fratraadte 1888. Han vandt her ry
som en fremragende instruktør, en side af sit talent,
som han senere kun leilighedsvis har fundet anvendelse
for, bl. a. ved opførelsen af enkelte af hans egne stykker.
Stor sensation vakte hans næste dramatiske arbeide

mistrøstig — (t) miströstlich
— @ despondent, disheartened —
(D découragé, abattu.

mistrøstighed —
©Mutlosigkeit, Niedergeschlagenheit f — ©
despondency — ® découragement,
abattement m.

mistune @ forstemme.
Mistvich ® n, svinebæst, -pels.
mistvil - (t) Verzweiflung f.

Argwohn m — (e) diffidence,
despair, misgivlng(s) — (g doute m.

mistvile — (Î) verzweifeln —
(g despair, despond (of) ~ (f)
désespérer (de qc), de ce que (med
konj.).

misty © (om)taaget; uklar,
mistyde — ® missdeuten —
© misinterpret, misconstrue — ®

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free