- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1627-1628

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg ... - Ordbøgerne: M - mistydning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1627

misundelsesværdig—mitbekommen

Heiberg

1628

sanitet efterhaanden er blevet smedet sammen til en
selvstændig og fast sammenkjedet og med de øvrige
af arméens organer ligestillet etat.

Heiberg, Johan Ludvig (1791—1860), d. digter,
eneste søn af P. A. H. (se nedenfor) og hustru Thomasine,
f. Bunzen, senere fru Gyllembourg. Paavirket af den
Gyllembourgske kreds med sans baade for det
mystiskromantiske og for tankens klarhed og det epigrammatisk
tilspidsede i udtrykket, med interesse baade for eksakt
videnskabelig forskning og hang til metafysisk spekulation.
Efter et treaarigt ophold hos sin fader i Paris blev han
1822 lektor i dansk ved universitetet i Kiel. Opholdet
her bragte ham i forbindelse med den Hegelske filosofi,
hvis første talsmand han blev i Danmark. 1825 vendte
han tilbage til Kbh., og samme aar opførtes den første
af hans vaudeviller «Kong Salomon og Jørgen
hattemager», der efterfulgtes af «Aprilsnarrene» (1826),
«Recensenten og dyret» (s. a.), «De uadskillelige» (1827) «Nei»
(1836) o. fl. Genren gjorde stor lykke, men vakte ogsaa
modstand, og for at forsvare sig skrev H. afhandlingen
«Om vaudevillen» (1826). Af hans øvrige dramatiske
arbeider kan nævnes de romantiske skuespil «Elverhøi»
(1828), «Alferne» (1834) og «Syvsoverdag» (1840) samt
nu-tidskomedien «Valgerda» (1847). Julen 1840 udsendte
han sit værdifuldeste og dybest personlige verk «Nye
digte», der foruden filosofiske digte «Gudstjeneste» og
«Protestantismen i naturen», samt den skjønne
romancecyklus «De nygifte» indeholdt den apokalyptiske komedie
«En sjæl efter døden», hvis brod er rettet mod samtidens
liberale politiske bestræbelser. H. udgav 1827—30 det
æstetiske tidsskrift «Kbh.s flyvende post», og 1834—37 dets
fortsættelse «Den flyvende posts interimsblade». Som
kritiker øvede han i disse aar en dominerende indflydelse,
skjønt hans skematiske, hegeliansk systematiserende
metode med dens ringe følelse for personligheden bag
ver-kerne havde sjne store svagheder. H.^ der 1831 var blevet
gift med skuespillerinden Johanne Louise Patges, blev
1849 chef for det Kgl. teater, fra hvilken stilling han
tog afsked 1856, hvorpaa han udnævntes til
teatercensor. I denne stilling forkastede han ud fra sit
«system» bl. a. nogle af Bjørnsons og Ibsens
ungdomsarbeider. Sine sidste aar beskjæftigede han sig væsentlig
med matematiske og astronomiske studier. [Litt.: J. L.
H., «Et liv gjenoplevet i erindringer», 1—4 (1891—83);
G. Brandes, «Samlede skrifter» bd. 1; P. Hansen, «Om
J. L. H.» (1867).]

Heiberg, Johan Ludvig (1854—), d. klassisk filolog
og matematikhistoriker, elev af Madvig, dr. phil. 1879
paa en afhandling om Archimedes. Senere viikede han
som skolemand, indtil han 1896 blev Ussings efterfølger
som professor i klassisk filologi. Har udgivet
grundlæggende udgaver af græske matematikere, f. eks.
Archimedes og Eukleides og er paa dette omraade en af
nutidens første kjendere. Af hans øvrige skrifter kan
nævnes det store verk «Italien» (1904) og de aandfulde
populære smaaarbeider «Eros» (1894) og «Attiske
gravmæler» (1895).

Heiberg, Johanne Louise, f. Pätges (1812—90),
d. skuespillerinde. Slog afgjort igjennem paa det Kgl.
teater, da hun 1826 sammen med C. N. Rosenkilde
udførte Poul Møllers lille dialog «Hans og Trine». J. L.

Johanne Louise Heiberg.

Heiberg skrev med det ungdommelige elskerpar som
hovedpersoner vaudevillen «Aprilsnarrene», der opførtes
høsten 1826 og gjorde stor lykke. Sommeren 1829
op-traadte hun i Kra., og under opholdet her modtog hun
sin udnævnelse til kgl. skuespillerinde. S. a. flyttede hun
fra sit fattige og ulykkelige hjem og tog ophold hos fru
Gyllembourg (s. d.), hvis
søn Johan Ludv. H. hun
egtede i 1831. I faa aar
udviklede hun sig nu til
den danske scenes
ypperste kunstnerinde, og
hendes repertoire kom til at
omfatte de forskjelligste
kvindelige karakterer.
Forfattere som
Oehlen-schläger, J. L. H., Herz
o. fl. modtog impulser
fra hendes kunst og skrev
skuespil, hvis hovedroller
var lagt tilrette for hende,
og hun kom efterhaanden
til at indtage en plads i
sit folks bevidsthed som
ingen nordisk
scenekunstner før eller siden,
lait har hun udført 270
roller, Efterat hendes
mand 1856 var fratraadt som teaterchef, forlod hun 1858
scenen, men vendte tilbage det følgende aar. Hendes sidste
optræden fandt sted 2 juni 1864. Som sceneinstruktør
virkede hun 1867—74 og indlagde sig i denne stilling
fortjenester ved at fremføre Ibsens «Kongsemnerne» og
«De unges forbund» og Bjørnsons «Maria Stuart». Som
forfatterinde optraadte hun med et par vaudeviller, «En
søndag paa Amager» (1848) og «Abekatten» (1849), der
vandt stort bifald, men er uden litterær værdi. 1882
udgav hun den interessante bog «P. A. Heiberg og
Thomasine Gyllembourg, en beretning støttet paa
efterladte breve», og efter
hendes død udkom
hendes elegant skrevne
memoirer, «Et liv,
gjenoplevet i erindringen»
(4 bd., 1891—92), et verk
af betydelig historisk
værdi, men er hverken
ganske paalideligt eller
helt svmpatisk. [Litt.:
C. Bergsøe, «J. L. H.»
(1896).]

Heiberg, Peter
Andreas (1758—1841),
d.-n. forfatter, født i
Vordingborg, død i Paris.
H., der tidlig mistede
sin fader, tog 1777
filologisk eksamen, men
maatte et par aar
senere, sandsynligvis paa
grund af gjæld, flygte

Peter Andreas Heiberg.

- (t) Neid m, Missgunst f - @
envy - ® envie, jalousie f.

misundelsesværdig ®
be-neidensweit, wüidig - (e) enviable;
(lidet m.) unenviable - ® digne
d’envie.

misunder — (î) Neider m —
© envier - (f) envieux, jaloux m.
misunderstand (e) misforstaa.

misunderstanding (g)
misfor-staaelse, uenighed.

misusage (e) misliandling,-brng.
misuse (e) mishandle, -btuge;
misbrug.

misvekst — ® Misswachs m
— (e> failure of crops, dearth —
0 mauvaise récolte, récolte (f)
manquee.

misvekstaar — ® Missjahr n

— @ bad crops, bad (scarce) year

— ® mauvaise année f.
misvisende — (t) missweisend

— (§ (sjøudtr.) by compass,
magnetic; (fig) misleading, deceptive

— (f trompeur, decevant.

misvisning — (t Missweisung,

Deklination f @ variation; (fig.)
mistake, delusion - (f; déclinaison,
variation f.

mit (t) med.

Mitangeklagter (D
medan-klaget.

mitaine (f) f, vot, vante ;
(dame)-halvhanske. prendre, mettre
des m s gaa forsigtig til verks,
lægge fingrene imellem.

Mitarbeit f, medarbeide.

mitbekommen ® faa med;
faa i medgift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free