Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg ... - Ordbøgerne: M - Mitbesitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1629
Heiberg—Heidelberg
1630
til Sverige, hvor han lod sig hverve som soldat. En
farbroder, klokker H. i Bergen, kjøbte ham imidlertid fri,
og efter hans opfordring kom han 1782 til Bergen. Her
levede han tre aar som handelskontorist, men da han
ikke kunde tilegne sig sin chefs handelsmoral, røg han
uklar med denne og drog 1785 tilbage til Kbh., hvor
det Ij^kkedes ham at faa ansættelse som assistent hos
notarius publicus samt bestalling som translatør. 1787
begyndte han udgivelsen af et polemisk-satirisk
hefteskrift, «Rigsdalersedlens hændelser», hvori han søgte at
bane vei for tidens frisindede politiske og sociale idéer.
Som led i dette arbeide maa ogsaa hans skjønlitterære
arbeide sees. Hans komedier «De vonner og vanner»,
«Virtuosen» 1 og 2 m. fl., der som digterverker er af
mindre betydning, angriber samfundslivets forskjellige
brøst: adelsvældet, titeluvæsenet, tyskeriet o. s. v., og
selskabsvisen, som den tid var meget populær, udvikledes
af H. fra et harmløst underholdningsmiddel til en
eiendommelig form for journalistik, til et virksomt og fragtet
politisk vaaben. H.s kamp fulgtes imidlertid af
regjeringen med stigende uvilje, et par gange blev han idømt
betydelige bøder, og
da notarialembedet
skulde besættes,
blev han forbigaaet,
skjønt han havde
faaet løfte paa det.
Hans angreb blev
nu bitrere. I «
Politisk dispache»(l 798)
gik det ud over
selve
enevoldssty-ret, og i «
Sproggranskning» (s. a.,
begge offentliggjort
i hans tidsskrift
«For sandhed»)
rettedes den bidske
satire mod en række
forhold og personer.
En i sidstnævnte
skrift forekommende sigtelse mod regjeringens medlem
Chr. Colbjørnsen ledede til et sagsanlæg, og H. maatte nu
staa tilrette for hele sit politiske fnrfatterskab. Under
processen udgav H. sine forsvarsindlæg under titelen
«Læsning for publikum», og stemningen ude i folket var hele
tiden afgjort paa hans side. .Julaften 1799 faldt dommen.
Den lød paa landsforvisning, og 7 feb. 1800 forlod H.
for beständig Danmark. Hustruen og hans eneste barn
(dig’eren J. L. H.) blev igjen i Kbh., og anret efter hans
afreise blev hans egteskab opløst (se Gyllembourg,
Thomasine). H. drog til Frankrige, hvor han fik
ansættelse som oversætter i udenrigsministeriet, hvilken stilling
han indehavde til 1817, da han afgik med pension. Han
tænkte en tid paa at tage ophold i Norge, det land,
hans æt stammede fra. og som han fra nu af betragtede
som sit fædreland, men opgav igjen denne plan. Sine
sidste aar levede han i Paris, blind og ensom og næsten
glemt. Alle sine senere skrifter paa modersmaalet udgav
han i Norge. De vigtig te af dem er: «Betragtninger
over nationalrepræ^entationen» (1817), «Om adel i Norge»
Heidelberg
Mitbesitz—Mitgenoss
(1821), «Enevoldsmagtens indførelse i Danmark 1660»
(1828, forbudt i Danmark), «Tre aar i Bergen» (1829,
selvbiografisk) og «Erindringer» (1830). Paa fransk udgav
han «Lettres d’un norvégien de la vielle roche» (1822,
overs, i «Statsborgeren» 1834). H.s politiske ideal er
«en regjeringsform, der udelukker alt, hvad der er
arbitrært (vilkaarligt), af hvem og paa hvad maade det
endog maatte udøves». Han ser derfor med uvilje paa
saavel kongens som mængdens enevoldsmagt, og nærmest
hans politiske ideal kommer det konstitutionelle monarki,
hvor de forskjellige samfundsorganers magt er
forholdsmæssig afveiet, og hvor deres magtomraade er bestemt
afgrænset. [Litt.: H. Schwanen fl ûgel, «P. A. H.» (1891).
Udvalgte skrifter ved O. Borchsenius og F. Winkel
Horn (1884).]
Heiberg, Thorvald (1832—), n. kanalingeniør, søn
af ovenn. Christen H., studerede 1850—55 ved de
tekniske høiskoler i Hannover og Karlsruhe. Arbeidede
1857—61 og paany fra 1874 i kanalvæsenets tjeneste,
hvor han 1881 blev konstitueret kanaldirektør. Som
saadan skrev han «Kanalvæsenets historie», bd. 1—7 og 9
(1881 — 88). Siden
1889 er H.
toldkasserer i Drammen.
HeiSarvigasaga,
isl. ættesaga fra det
12 aarh.s sidste
halvdel. Vfga-Styrr
be-gaar et drab,
optræder overmodig
og bliver selv dræbt.
Snorre gode
forfølger drabssagen, og
der udspinder sig
ættefeider med
blodhevn. Sagaen, som
er ufuldstændig
opbevaret, gaar meget
i detaljer.
Heide,
Ragnvald (I860—), n.
tandlæge, i de sidste omtr. 20 aar ansat som professor ved
L’école et l’hôpital dentaire i Paris, i hvilken by han
tillige nvder stor anseelse som praktiserende tandlæge.
Heide, by i Preussen, provinsen Schleswig-Holstein ;
8112 indb. (1900). H. har tobaksindustri og store
kvægmarkeder.
Heide (sjøudtr., ogsaa skrevet hegde), ring af træ
eller jern, som omfatter og glider paa en mast eller et
stag; forkanten til et sneiseil (s. d.) er fæstet til h. og
holdes saaledes til staget.
Heidegger, Karl Wilhelm, friherre af H eid eck,
kaldt (1788—1861), t. militær og maler, deltog i
Napoleonskrigene og den græske frihedskamp, hvor han
indlagde sig fortjenester og senere deltog i hærens
organisation. Som maler har han væsentlig udført fint tegnede
og omhyggelig studerede landskaber, der ikke blev uden
indflydelse paa datidens rutinerede iMunchenerkunst.
Heidelberg, by i storhertugdømmet Baden, i en af
Tysklands vakreste egne, ved Neckars venstre bred og
ved foden af Königsstuhl (566 m.); 49527 indb. 1905),
Mitbesitz ® m, medbesiddelse,
med , sameie.
mitbestimmend ®
medbestemmende,
mitbeteiligt® medinteresseret.
mitbewerben ® konkurrere.
Mitbewerber ® m, medbeiler,
rival; medansøger; konkurrent.
Mitbuhler ® m, medbeiler,
rival.
Mitbürge (t)m, medkautionist,
medgirant.
mite (e) & ® f, (oste)midde; (e)
ogs. hvid, skjærv; smule, gran;
1/20 af et gran ; liden tingest, lidet
kræ.
Miteigentum ®n, med ,
sameie; medbesiddelse.
miteinander (t) med hinanden,
hverandre.
mitempfinden (t) føle med,
have medfølelse (med).
mitella (ê^ (bot.) bispehue.
Miterbe ® m, medarving,
mitessen ® spise med.
mitfühlen ® føle med, have
med’olelse (med).
mitführen ® medføre, føre
med.
Mitgabe (t) f, medgift.
mitgeben (t) give med,
medgive; give i medgift.
Mitgefährte®«!, staldbroder,
kamerat.
Mitgefangener ® medfange.
Mitgefühl ® n, medfølelse.
Mitgehilfe ® m, medhjælper.
Mitgenoss ® m, sialdoroder,
kamerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
