Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heigel ... - Ordbøgerne: M - mitleben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1633
Heigel-Heîmdal
1634
mitleben—mitoyenneté
magnaters tjenere i liberi, derfra gik det over til ved flere
hoffer at betegne tjenere og dørvogtere i ung. dragter.
Heigel, Karl August von (1835—1905), fra 1863
bosat i Berlin og fra 1875 i Bayern, hvor han stod i
nær forbindelse med den sindssyge kong Ludvig II, hvis
teaterforestillinger han tildels ledede. Han redigerede fra
1865 den skj øn litterære del af modebladet «Der Bazar».
H. har skrevet episke digte, dramaer og en række noveller.
Heigel, Karl Theodor von (1842—), t. historiker,
fra 1885 prof. i historie i München, 1904 præsident for
videnskabernes akademi smst. Blandt hans talrige
skrifter merkes «Deutsche Geschichte vom Tode Friedrichs
des Grossen bis zur Auflösung des alten Beichs» (1893 ff.,
2 bd.), som ud fra omfattende arkivstudier giver
værdifulde karakteristiker.
Heije, Jan Pieter (1809—96), holl. læge og forfatter,
bosat i Amsterdam. Opgav 1857 sin praksis for at
leve som skribent. H. har skrevet om forskjellige emner
i folkelig tone; hans barnesange «Kinderliederen» (1844—
52) vandt stor popularitet, og hans gravmonument blev
reist ved indsamling blandt børn.
Heijermans, Hermann (1864—), holl. forfatter,
redaktør af det socialistiske tidsskrift «De jonge Gids».
H. har skildret de hollandske jøders familieliv, men er
især bekjendt ved sine anklagedramaer mod nutidens
samfund. «Op Hoop van Zegen» («Haabet», 1901), «Ora
et labora» (1903), «Dat zevende Gebot» (d. e. det 6te
bud)». I jødiske kredse spiller hans «Ghetto» (1899).
Blandt hans romaner er «Diamantstad» (2 bd., 1904)
den mest fremtrædende. Nu (1909) bosat i Berlin som
medarbeider i «Berliner Tageblatt».
Heilbronn, by i Württemberg, kredsen Neckar, ved
foden af Wartberg, i en frugtbar dal ved Neckar, der
her er seilbar; 40 004 indb (1905). Af kirker merkes
St. Kilian, en gotisk bygning, paabegyndt 1013, men
først færdig 1529; af andre bygninger haves de tyske
ridderes ordenshus, raadhuset, arkivet, Götzenthurm,
hvor Götz von Berlichingen sad fangen 1519. H. har
fabriker for sølvarbeider, maskiner og metalvarer, papir,
konserver og kemikalier. Saltverket giver aarlig 45 000
tons bergsalt og 25 000 tons kogsalt. Byen har livlig
handel med kolonialvarer, salt og landprodukter. Flere
jernbanelinjer mødes i byen. I omegnen findes vigtige
gipsgruber og store sandstensbrud.
Heilbrunn, liden by og badested i Øvre-Bayern,
station paa Isardalbanen, med den berømte
Adelheids-kilde, en jodholdig kogsaltkilde med badeanstalt.
Heil dir im Siegerkranz, se Harries, H.
Heilhornet (eg. Store H. 1 modsætning til Lille H.),
1063 m. høit vakkert formet fjeld paa s3^dsiden af
Bindals-Qorden, Bindalen herred, Nordlands amt. H., der sees
fra dampskibsleden, viser sig vestenfra som en spids kegle.
Heilo, se Brokfuglslegten.
Heiligenhafen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Holstein, ved Østersjøen, midt mod øen Femern; 2415
indb. (1900). H. har havbad, sjøfart og fiskeri.
Heiligenstadt, bv i Preussen, regjeringsdistrikt
Erfurt, Sachsen, ved Leine; 7249 indb. (1900). H. har
fabriker for cigarer, landbrugsmaskiner, naale og papir.
Heilstuguhø, 2313 m. høi fjeldtop i Jotunheimen,
paa østsiden af Uladalen, n. f. Gjende. H., der bestaar
af en nord-sydgaaende fjeldkam med flere toppe, falder
steilt mod Uladalens trange dalrevne i vest. I n.ø. f. H.
ligger den ca. 5 km. lange, noksaa bratte Heilstugubræ.
der skyder sig langt nedover mod Uladalen i nord og
i syd gaar over i vestre Memurubræ. Over denne bræ
fører en meget benyttet turistvei mellem Spiterstulen
turisthytte i Visdalen og Memuruboden paa nordsiden
af Gjende.
Heim, Albert (1849—), schw. geolog, siden 1881
prof. og bestyrer af det geologiske institut ved
Polytechnikum i Zürich. H. ansees som en af grundlæggerne
af den moderne lære om fjeldkjededannelsen og har
desuden leveret andre meget fremragende geologiske arbeider.
Af hans skrifter maa særlig fremhæves
«Untersuchungen über den Mechanismus der Gebirgsbildung» (1878),
«Handbuch der Gletscherkunde» (1885J og hans
geologiske beskrivelse af Sentisgruppen (1905).
Heimatkunst er et tysk, æstetisk slagord, der blev
sat i omløb omkr. 1897. Det rummer et krav om.
at kunstneren og digteren skal bevare sin samhørighed
med hjemmets jord, skildre dets natur og folk,
gjen-skabe dets liv i dets eget sprog og med dets egne farver.
Bevægelsen indeholder saaledes en reaktion mod
storbyens, alle stedlige eiendommeligheder udviskende
indflydelse paa kunst og litteratur. H.s tyske talsmænd anser
som retningens forløbere L. Uhland og de øvrige
schwabi-ske digtere, af de nyere forfattere F. Reuter, T. Fontane.
G. Keller, L. Anzengruber o. fl. Af retningens litterære
ledere kan nævnes A. Barteis, C. Flaischlen, F. Lienhard
og J. v. Grotthusz. Retningen har forøvrigt fremkaldt
betydeligere kunstneriske end litterære resultater.
Fremfor alle maa malerkolonien i Worpswede nævnes (H.
am Ende, F. Mackensen, O. Modersohn o. fl.). I
Danmark er «den jydske bevægelse» i siegt med H. I
Sverige staar baade «Norrlandslitteraturen»og skåningernes
hævdelse af sin særstilling i forbindelse med den.
Og-saa i Norge spores mere eller mindre tydelig lignende
bestræbelser, sterkest maaskeindenfor denj^ngre
rigsmaals-litteratur.
Heimdabyte betegnede i ældre tid, især i
Sønd-fjord, følgende forhold ved giftermaal: En gut fra en
gaard fik af sin fader lov til at gifte sig med en jente fra
en anden gaard bare paa den bestingelse, at hendes
broder skulde gifte sig med den første guts søster. Aftale
herom blev tildels gjort af forældrene, allerede inden
børnene havde naaet den giftefærdige alder. Kom
imidlertid giftermaalet istand alene for det ene pars
vedkommende, fik den anden jente gjerne udbetalt en
pengesum, som kaldtes h.-penge.
Heimdal, den hvide aas, er søn af ni mødre
(regnbuens farver, der tilsammen frembringer det hvide lys)
og vogter gudernes bro, Bifrçst. Hans horn er
Gjallar-hornet, hans dyr er den aarvaagne hane. Han selv
behøver neppe søvn, og han kan høre græsset gro. Under
navnet Rig vandrede han ifølge «Higs|)ula» paa jorden
og blev stamfader til trælene, bønderne og jarlerne.
Menneskene kaldes «H.s sønner». Han er ogsaa en
lysgud; han har tænder af guld, hans hest heder Guldtop,
og midtsommerfesten er til ære for ham.
Heimdal, en i Upsala 1891 af konservative studenter
stiftet forening med formaal at samle den akademiske ung-
mitleben (t) leve med. m.d
samtidig.
Mitleid(en) ® n, medlidenhed.
Mitleidenschaft (t) f: in M.
ziehen afficere; angribe ; paavirke,
faa betydning for, implicere.
mitleidenswert, -würdig,
•erregend ® ynkelig, ynkværdig,
elendig.
mitleidig (t) medlidende.
mitleid(8)los ® uden
medlidenhed, ubarmhjertig.
mitleidsvoll ® medlidende,
barmhjertig.
mitleidswert, -würdig ®
ynkelig, ynkværdig, elendig.
mitmachen (t) gjøre med, være
med paa (noget).
Mitmensch ® m,
medmenneske.
Mitnahme ® f, medtagelse,
mitnehmen ® medtage, tage
med (sig); tage med (foruden noget
andet); medtage, angribe, tage paa
(ens kræfter). einen scharf,
gehörig m. gjennemhegle en,
give en en ordentlig overhaling.
mitnichten (mit nichten)
ingenlunde.
miton ® m, muffedise,
mitonner (|): (faire) m. koge
langsomt, m. forkjæle, kjæle for,
pusle med (en); lirke med (en);
lirke noget igjennem. se m. staa
og koge; pleie sig (selv).
mitoyen (D mellem-, middel,
mur (m) m. brandmur.
mitoyenneté ® f,
grænsefællesskab.
52 — Illustreret norsk konversationsleksiko
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
