Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heigel ... - Ordbøgerne: M - mitleben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1635
mitraillade-Mittagswind
dom til deltagelse i folkeoplysningsarbeidet. Foreningen
har udgivet forskjellige serier med smaaskrifter, besørget
forelæsninger, aftenunderholdninger, bogformidling for
folkebiblioteker, udsendt vandrebogsamlinger og i det hele
udfoldet en meget omfattende og energisk virksomhed.
Heimdalshø, 1612 m. høit fjeld paa grænsen mellem
Valdres og Gudbrandsdalen i den sydøstlige del af
Jotunheimen («Forgaarden»). Dalen s. f. H., der benævnes
Heimdalen, er opfyldt af de fiskerige Øvre og Nedre
Heimdalsvande (1.22 og 8.19 km.^), der har afløb til
Vinstra. I dalen, der er en fortrinlig sæterdal, ligger
flere private hytter, og gjennem den fører en fra gammelt
af meget benyttet sæter- og fodturi^tvei ind til
Jotunheimen.
Heitner, opr. en gotisk sagnhelt, som tjente hos kong
Jørmunrek. I det angelsaksiske digt «Beovulf» bortfører
H. Brisinga-smykket. I de nordiske Volsunge-sagn er
H. først fosterfader for Brynhild og siden for Brynhilds
datter Aslaug, som han skjulte i en harpe og førte med
sig til Spangereid, hvor han blev myrdet.
Heimskiingla kaldes efter begyndelsesordene {kringla
heimsins, d. e. jordkloden) Snorre Sturlassøns fremstilling
af de norske kongers historie. Verket indledes med
sagaen om de forhistoriske Ynglingekonger
(«Ynglinga-saga»), og slutter med slaget paa Re 1177, da Sverres saga
begynder. I en fortale gjør forfatteren rede for sine kilder,
særlig skaldekvad og ældre skrevne bearbeidelser, saavelsom
for sin for den tid ret fremskredne historiske metode.
H., der i fremstillingskunst maa ansees for den kristne
middelalders ypperste historiske verk, foreligger i tre
hovedhaandskrifter i den Arnamagnæanske samling; af
disse er det ældste skrevet 20 aar efter Snorres død.
[Litt.: Finnur Jonsson’s udgave, G. Storms og S. Schjøtts
oversættelser, G. Storm, «Snorre Sturlasson’s
historieskrivning» (1873).]
Heincke, Johann Friedrich (1852—), t. zoolog.
Efter at have virket som museums-assistent og
privatdocent i Kiel og senere som lærer i Oldenburg blev H.
1892 ansat som direktør for den biologiske station paa
Helgoland. Har væsentlig beskjæftiget sig med studier
over fiske og har senere som Tysklands repræsentant
deltaget i den internationale komité for havets
udforskning. Hans arbeide vedrører fornemmelig fiskenes
biologi. Særlig kan nævnes hans arbeide over sildens
naturhistorie og hans studier over rødspettebestandens
alderssammensætning i den Tyske bugt.
Heine, Heinrich (1797- 1856), t. digter, f. i
Düsseldorf af jødiske forældre. Han oplevede i sin barndom
og ungdom Napoleonstidens storme, og begeistringen for
den store keiser har han givet udtryk i digtet «Die zwei
Grenadiere» og prosaskriftet «Das Buch Le Grand» (1827,
overs, af S. Olaussen). Han gik paa det katolske gymnasium.
Derpaa kom han til sin onkel, den rige bankier Salomon
H. i Hamburg, etablerede endog egen forretning, men
viste sig snart meget uduelig som kjøbmand og begyndte
at studere. I Bonn blev han paavirket af æstetikeren
W. Schlegel, derefter studerede han jus i Göttingen, men
afbrød studierne 1821 og tog 1825 kun som
proformaafslutning sin doktorgrad. Han drog til Berlin, hvor
han blev optaget i Rahel Variihagens kreds. Hans første
digtsamling og tragedierne «Ratcliff» og «Almansor»
Heimdalshø—Heine
1636
giver i forskjellige forklædninger udtryk for H.s
ulykkelige kjærlighed til den rødhaarede skarpretterdatter
Josefa og til Salomon H.s datter Amalie. Afgjørende
slog han først igjennem med sin «Harzreise» (1826, overs,
af V. Østerberg) og «Buch der Lieder» (1827), hvor H.s
aand og kunstform fremtræder fuldt udviklet baade i
prosa og paa vers. De mest modsatte følelser, fortvilelse,
idyllisk ømhed, spot og begeistring veksler her med
hinanden. Fra 1830 levede H. i Paris, men kunde ikke
klare sig økonomisk som forfatter, han modtog tilskud
fra sin onkel Salomon H., og fra 1836 til ministeriet
Guizots fald 1848 fik han fra det franske
udenrigsministerium 4800 frc. om aaret. Han giftede sig 1841 med
en fransk grisette, som han i 7 aar havde staaet i
forhold til. Fra 1848 led han af rygmarvstæring, som
fængslede ham i hans «madrasgrav». Fra den tid falder
hans kjærlighedsforhold til «La Mouche», en böhmisk
dame, Elise Krinitz, der efter H.s død optraadte som
fransk forf. under navnet Camille Seiden og bl. a. udgav
«Les dernières jours de Henri H.». «Harzreisen»
efterfulgtes af en række reisebilleder, fra Italien og fra
Nordsjøen. H. har i det sidste
givet følelsen for havets
poesi et udtryk, som er
nyt i T^^sklands
litteratur. I F’rankrige skrev
H. aandfulde skildringer
af fransk selskabsliv,
kunst og poesi,
«Französische Zustände» (1833),
«Lutetia» (1854) og
samtidig paa fransk og tysk
en spirituel skildring af
Tysklands litteratur («Tro
og tænkning i Tyskland»,
overs, af M. Selmer 1891).
Da det «unge Tysklands»
forfattere i 1830 aarene
fremtraadte med sine
radikale tendenser, sluttede
H. sig til retningen, og
hans skrifter blev som
deres forbudt af censuren.
Imidlertid kunde han ikke blive staaende i noget
parti og brød paa uværdig maade med retningens fører
Börne. Sin satire over Tyskland udøser han snart i
skjemt, snart i haan i digtene «Atta Troll» (1847, overs,
af S. Glaussen) og «Deutschland. Ein Wintermärchen»
(1844, overs, af A. Ipsen 1890). Han udgav flere
digtsamlinger, hvoraf den sidste, «Romanzero» (1852), i
indholdets glød og formens mesterskab staar paa høide
med det bedste, som han har skrevet. [Litt.: G.
Brandes, «H. H.» (1897); A. Strodtmann, «H. H.s Leben und
Werke» (1884)]
Heine, ThomasTheodor (1867—), t. maler,
grundlagde 1896 sammen med Albert Langen vittighedsbladet
«Simplicissimus», hvor han hele tiden har været den
drivende kraft og etterhvert mere og mere har lagt
malerkunsten tilside for udelukkende at arbeide med
sine vittige, ofte overlegent skarpe og skjærende satiriske
tegninger fra Tysklands politiske og sociale liv. Han er
Heinrich Heine.
mitraillade (f) f, (mil.)
kar-dætskild.
mitraille® f, (mil.) kardætske.
mitrailler (?) skyde med
kar-dætsker.
mitrailleur ® m,
kardætske-soldat, -artUlerist.
mitratjøse — (t) Mitrailleuse f
- @ & (^ mitrailleuse f.
mitre (g & (f) f, bispe-, kardi-
nalhue; infula; (g) biskops
værdighed; vinkel paa 45»; gjære (gire)
sammen i tømring; (Î røghætte,
mitré (f) med bispehue,
mitre-joint (e) gjærsammenføi
Hing.
mitron ® m, bager-,
konditorsvend; papirhat.
mitsammen ® sammen,
mitsamt ® tilligemed.
Mitschuld (t) f, medskyldighed,
meddelagtighed.
mitschuldig ® medskyldig,
meddelagtig.
Mitschüler® m, skolekamerat,
mitspielen ® spille, lege med.
eim. übel m. behandle ilde.
Mittag (t) m, middag; syd.
mittägig, -lieh ® middags-,
om middagen; sydlig.
mittags ® om middagen.
Mittagsbrot, -essen (t) n,
middagsmaaltid, -mad.
Mittagsgegend ® f, sydlig egn.
Mittagskreis ® m,
middagskreds, meridian.
Mittags linie ® f, middagslinje.
MittagsseJte ® f, sydside.
Mittagswind ® m,
søndenvind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
