Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hell ... - Ordbøgerne: M - Moderduft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1657
Hell—Hellebarden
1658
Moderduft—modermerke
lien og vintergrønfamilien, har fem kranse i blomsten,
idet der er to støvbladkranse (ti støvdragere). Hos de
fleste h. er der fem blade (sjeldnere fire) i hver krans,
undtagen frugtbladene, der som oftest er to.
Støvdragerne er hyppigst fæstet paa kronen, i nogle tilfælde,
som hos vintergrønfamilien og lyngfamilien, paa
blomsterbunden. Af denne afdelings familier er 24
repræsenteret i Norge.
Heil, Maximilian (1720—92\ østerr. astronom,
jesuit; var 1745 assistent hos J. Franz i Wien, senere
matematiklærer i Ungarn og Siebenbürgen, 1755—92
direktør for det nyoprettede observatorium i Wien;
gjorde 1768—70 en reise til Vardøhus paa den d.-n.
stats bekostning, hvor han ved Hvalen iagttog
Venuspassagen 3 juni 1769.
Helläda el. A lam an a (græ. Spercheios), elv i
Grækenland, Fthiotis, kommer fra Veluchifjeldene, flyder i
ostlig retning i en bred og frugtbar dal og falder n. f.
Thermopylæpasset ud i Lamiabugten.
Helland, siegt af feiemagere fra Telemarken. Jon
Eriksen H. (1790—1862) var den første af ætten, som
drev felearbeidet, senere fortsattes det af hans sønner
Erik H. (1816—68), som ogsaa havde studeret kunsten
mere fagmæssig, og E i 1 e v S t e i n t j ø r n d a 1 e n H. (1821
—76), og deres sønner har igjen taget kunsten i arv.
H.-feierne ansees med rette for de smukkeste og bedste
hardangerfeler, og fra Knut Luraas og M3dlarguten
nedover til de yngste spillemænd ynder de mest dem (se
Hardangerfele),
Helland, Amund Theodor (1846—), n. geolog;
blev i 1874 universitetsstipendiat i geologi. Fra 1879
overdroges det ham at forelæse over bergbygningslære,
og i 1885 blev han efter stortingets initiativ udnævnt til
professor i bergbygningslære og geologi. H.s første
arbeider angik især norske ertsforekomster, hvorefter han en
tid med forkjærlighed beskjæftigede sig med studiet af
glacialgeologiske spørsmaal. Men ogsaa inden andre grene
af geologien har han leveret fremragende arbeider, hvoraf
maa næves «Lakis kratere og lavastrømme» (1886) og
studier over islandske bergarter. Af hans øvrige
geologiske arbeider maa
endvidere nævnes
«Jordbunden i Norge» (1893),
«Tagskifer, heller og
veksten» (1893) samt flere
afhandlinger over lerfald
(1893—95). H. har ogsaa
som bergmand indlagt sig
meget betydelige
fortjenester. Efterat han i
1885 i en afhandling
« Kongsb erg sølvverks
drift før og nu» havde
taget ordet for en
udvidelse af verket, blev
det senere bestemt, at
driften skulde
gjenop-tages i flere af de ældre
gruber, deribl.
Samuels-grube, som for tiden er
den, der leverer den over-
veiende del af sølvverkets produktion. Ligeledes maa
nævnes hans «Haandbog i grubedrift» (1887) og «Norsk
bergret» (1893). Under behandlingen af
koncessions-spørsmaalet i 1909 fik H.s standpunkt ang. ønskeligheden
af koncessioner for bergverks erhvervelser tilslutning af den
lovgivende myndighed. — Siden midten af 1890-aarene
har H. ofret sin overordentlige arbeidskraft væsentlig paa
udførlige, populært affattede beskrivelser af Norges natur
og folk. Hans første arbeider af deime art er flere ved
Norges geologiske undersøgelse udgivne
jordbundbeskrivelser, og fra 1897 har H. været udgiver af det store verk
«Norges land og folk», hvoraf han til 1909 har udgivet
10 omfangsrige amtsbeskrivelser, hver paa to eller flere
bind. Foruden de nævnte arbeider har H. ogsaa skrevet
afhandlinger om de forskjelligste materier, som f. eks.
om «Hvad man spiser i Norge, og hvad man spiser i
Paris», om fiskemed og fiskegrunder ved kysten, om
boring efter vand paa fiskevær o. m. a. Et i 1908
udkommet arbeide, som har vakt betydelig opsigt, er
«Old-fundene og Norges folkemængde i forhistoriske tider».
Endvidere maa nævnes H.s omfattende, i stil og indhold
lige karakteristiske forfatterskab i tidsskr. og i dagspresse.
^Helland-Hansen, Bjørn (1877—), n. oceanograf.
Deltog i Birkelands første nordlysekspedition i 1898:
blev 1900 assistent ved statens fiskeriundersøgelser og i
1906 bestyrer af Bergens biologiske station. Har i en
række arbeider behandlet de hydrografiske forhold i de
nordeuropæiske farvande (særlig vigtige er hans
undersøgelser over strømmene), østerskulturen paa Vestlandet
etc. Sammen med Fridtjof Nansen har han udgivet en
stor oceanografi over Nordhavet (1909). Han er redaktør
for den oceanografiske del af «Internationale Revue d.
ges. Hydrobiologie u. Hydrografie» (udkommer i Leipzig).
Hellandi^t, et monoklint mineral, som er opkaldt
efter prof. Amund Helland. I kemisk henseende er
mineralet et silikat af fornemmelig kalcium, aluminium,
cer, didym og lantan. Er fundet paa en granitisk
peg-matitgang i nærheden af Kragerø sammen med andre
sjeldne mineraler.
Hella^nikos (d. omkr. 400 f. Kr.) fra Mitylene paa
Lesbos, græ. historiker, ski^ev efter at have gjort lange
reiser talrige nu tabte genealogiske, kronologiske og
geografisk-historiske verker.
Hellas, opr. maaske navn paa en by i Syd-Thessalien,
hos Homer lig Fthia, egn smst.; fra omkr. 700 f. Kr.
fællesnavn for Gammel-Grækenland og omfatter ofte
foruden fastlandet ogsaa øerne i Arkipelagus, Lille-Asiens
kyster, Sicilien og Syd-Italien. Ogsaa Ny-Grækenlands navn.
Helle, se Frixos.
Helle, strandsted ved den lille Hellefjord, straks n. f.
Kragerø, paa grænsen mellem Sannikedal og Skaatø
herreder, Bratsberg amt. I strandstedet bor der 186
mennesker, væsentlig fiskere og sjøfolk, i 35 huse.
Hellebarden var i 14 og 15 aarh. fodfolkets
hoved-vaaben (specielt i Schweiz), senere blev h. kun benyttet
af fyrstelige vagttropper (hellebardister) og af officerer,
gik af brug ved udgangen af 18 aarh. H. havde en ca.
30 cm. lang opstaaende midtklinge, som enten var
lancet-formet, ofte firkantet eller bred og tveegget. Nedenfor
var anbragt øksen, som regel med halvmaaneformet,
indadsvinget eg og en krum, bagovergaaende spids eller
(Fot. af Hilfling-Rasmussen.)
Amund Theodor Helland.
Moderduft, -geruch ® m,
muggen lugt.
modéré (?) maadeholden,
beskeden ; behersket ; (af)dæmpet ;
lempelig, mild; billig (pris);
moderat.
modérer (D moderere, beherske,
dæmpe, styre, lægge baand paa;
(for)mindske, mildne, nedsætte,
moderieren ® moderere.
modericht, moderig ®
mudret, dyndet; muggen, skimlet,
raadden.
moderkirke — ® Mutterkirche
f — (e) mother, parent church —
(f) église (f) de mère.
moderkjærlighed — (t)
Mutterliebe f — © maternal love; a
mother’s love — (?) amour (m)
maternel, amour de mère.
moderland — (t) Mutter-,
Stammland n – (^ mother-country
— (f) mère patrie f.
moderlig — ® mütterlich —
(e) maternal, motherly - (Î)
maternel; de mère.
moderløs — ® mutterlos —
(e) motherless, bereaved ; orphan —
® sans mère; orphelin.
modermord — ® Muttermord
m — @ matricide — (f) matricide m.
modermorder(ske) - ®
Mut-termörder(in) m (f) — (e) matricide
- ® assassin (m), assassine (f) de
sa mère.
modermelk — ® Muttermilch
f — (g) the mother’s milk - ®
lait (m) maternel.
modermerke — (t) Muttermal
n, -flecken m ~ (e) mole, mother’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
