Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helleristninger ... - Ordbøgerne: M - modforestilling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modillion —modning
1663
Helligaandskirken—Hellige kilder
1664
efter sin herliggjørelse udsender Jesus den H. (Joh. 7, 39).
Efterat apostlene havde faaet aanden paa opstandelsens
søndag (Joh. 20, 22), modtog de og hele menigheden den
i hele dens fylde paa pinsedag (Ap. gj. 2, 4 ff,). Den H. gives
ikke alene til lærerne, men til alle kristne, sedvanlig i
forbindelse med daaben (Ap. gj. 2, 38; Titus 3, 5). Paulus
dvæler hyppig ved den H. og dens gjerning i sine breve.
Guds aand er personlighed (Rom, 8, 26; 1 Kor. 2, 11;
12, 11; Ef. 4, 30; Gal. 3, 5; 5, 22). Ved aanden forvisses
de kristne om barneretten overfor Gud (Rom. 8, 14 f.;
Gal. 4, 6 f.). Aanden virker nyt liv (Rom. 8, 2) og tager
bolig i de kristne (1 Tess. 4, 8). Herved bliver Guds
aand «førstegrøden af> eller «pantet paa» den kommende
herlighed (Rom, 8, 23; 2 Kor. 1, 22). De kristnes legemer
helliges som Guds aands bolig (1 Kor. 6, 19) og skal
engang opreises ved aandens virksomhed (Rom. 8, 11).
Ved den kn^^ttes kristne sammen til enhed og et samfund
(kirke; 1 Kor. 12; Ef. 4, 3 f.). Den H. sidestilles
umiddelbart med Faderen og Sønnen (Matt. 28, 19: 2 Kor. 13, 13).
Det kirkelige dogme om den H.s person og gjerning er
udviklet i det nicæno-konstantinopolitanske og det
athanasi-anske symbol.
Helligaandskirken, se Kjøbenhavn.
Helligaandsorden er navn paa tiere rom.-katolske
ordener. Den mest berømte stiftedes af Guido af
Montpellier i slutningen af det 12 aarh. Opgaven var at pleie
de syge (deraf navnet hospitalsbrødrene). 1198 blev den
stadfæstet af Innocens III, Der oprettedes snart
hellig-aandshospitaler rundt omkring i de forskjellige lande.
I Danmark fik de fleste byer saadanne huse, som
sedvanlig benævntes h e 11 i g a a n d s h u s e. Ofte kaldtes
brødrene «duebrødre», fordi de førte en due (den
Hellig-aands symbol) i sit segl. Ogsaa Norge og Sverige havde
adskillige helligaandshuse. — En anden bekjendt H. blev
1578 stiftet af den franske konge Henrik 111.
Nationalkonventet ophævede den; gjenoprettet under Ludvig
XVIII, definitivt opløst 1830.
Helligbrøde, se Helligdagslovgivning.
Helligdag, en til Gud (gudstjeneste) indviet dag.
Israels h. er den syvende dag (sabbaten, lørdag). Ved
siden deraf var de store fester («de usyrede brøds» fest,
(paaske), ugernes fest (pinse), løvhyttefesten,
forsonings-dagen og senere purimsfesten og tempelvielsesfesten)
aarlig till3agevendende h. — Den ældste kristelige
menighed kjendte ingen lov, som tillagde en enkelt dag en særlig
hellighed (jfr. Rom. 14, 5 ff.). Dog har vi umiskjendelige
vidnesbyrd om, at menigheden allerede i den apostoliske
tid fortrinsvis samledes paa den første dag i ugen,
søndagen, Herrens opstandelsesdag (1 Kor. 16, 2; Ap. gj.
20, 7 ; Joh. aab. 1, 10), om end de jødekristne samtidig
vedblev at holde sabbaten hellig (jfr. Matt. 24, 20).
Senere bliver søndagen (s. d.) de kristnes ugentlige h.
Ved siden heraf beg3’^ndte den ældste kirke snart at
holde paaske (til minde om Jesu opstandelse), Kristi
himmelfartsdag, pinse (til minde om den Helligaands
udgydelse) og (i 4 aarh.) jul (til minde om Jesu fødsel)
som aarlige h. Efter evang.-luth. grundsætninger er h.
ikke guddommelige indstiftelser, men kirkelige ordninger
(«Confess. Aug.» art. 28). (Se Fest, Kirkeaar, Kultus.)
Helligdagslovgivningen omfatter en række
bestemmelser, hvis hovedformaal er at sikre helligdagsfreden.
navnlig ved forbud mod handel, fabrikdrift, udøvelse af
haandverk og arbeide (særlig underordnede personers
arbeide) paa søn- og helligdage udenfor saadanne
tilfælde, hvor saadant af særlige grunde findes paakrævet.
Som hovedbestemmelsen i h. kan fremdeles ansees
forordning om sabbatens og andre helligdages tilbørlige
helligholdelse af 12 mars 1735, som dog er forandret ved
en række senere lovbud; hertil knytter sig en række
specialbestemmelser vedrørende bl. a. haandverk og
fabrikvirksomhed samt fiskerierne. Overtrædelse af de
angaa-ende helligdagsfreden gjældende bestemmelser
(helligbrøde) straffes ifølge straffelovens § 348 med bøder.
Hellige, De sidste dages, se Mormoner,
Hellige alliance sluttedes i Paris den 26 september
1815. Planen var lagt af Alexander I, hvis hang til
from romantik var næret af fru von Krüdener, og
Frants af Østerrige og Fredrik Vilhelm III af Preussen
fulgte ham med nogen nølen. Siden tiltraadte alle
stater i Europa undtagen England, paven og T3Tkiet.
Traktaten er mindre et politisk end et moralsk program.
Fyrsterne betragter sig som herskere over tre grene af
den kristne nation og forkynder for sig selv og sine
folk broderskab og kjærlighed. Metternich betegnede
ikke med urette den h, a. som en tom form, men han
brugte den som redskab for reaktionen, og den fik
derfor et slet rygte blandt folkene. Efter 1830 opløstes
den af sig selv.
Hellige bjerg (lat. Mons sacer), et bjerg i nærheden
af Rom, hvor den romerske almue slog sig ned, da den
i kampen mod patricierne udvandrede 494 f. K. (neppe
det nuværende Monte sacro n. f. Rom ved Anioelven).
Hellige familie, et i kunsten meget yndet emne.
omfatter i middelalderens fremstillinger oftest kun Maria
med barnet. Hvor Josef er med, gjengives han som
regel som en gammel mand. Renaissancens trang til
større rigdom ytrer sig ogsaa deri, at familien udvides
med Johannes, Anna, Elisabeth o. a. Ungrenaissancen
anvender ligeledes ofte motivet som et rent paaskud for
genremæssig fremstilling. Den tyske renaissance behandler
med forkjærlighed Anna alene med Maria og barnet eller
vældige familiebilleder, som i stil med de verdslige
familieportræter kan omfatte et halvt snes personer, I senere
tiders kunst har emnet tabt meget af sin bet3^dning.
Hellige grav, Jesu grav i Josef af Arimathæas have
(Matt. 27, 60), som laa udenfor Jerusalems bymur (Hebr.
13, 12; jfr. Matt. 28, 11). Eusebius fortæller, at man
under Konstantin den store fandt graven. Keiseren
lod en kirke, den H, g,s kirke, opføre over den. Senere
blev den H, g.s kirke herjet af muhammedanerne, men
paany opført. Korsfarerne opførte kirken i en ny og
større skikkelse. Den har flere gange lidt under
ilds-vaade og ødelæggelser. 1400 og 1719 fandt omb^^gninger
sted. 1808 braendte hele kirken, men 1810 blev den
paany reist. Den er nu delt mellem’ fire kirkesamfund,
hvilket ofte giver anledning til stridigheder. Der har
gjentagne gange været ført forhandlinger mellem
arkæologerne om, hvorvidt kirken er opført over Jesu virkelige
grav. Et strengt bevis kan neppe føres, selv om flere
lærde har forsvaret egtheden.
Hellige jomfru, se M a d o n n a.
Hellige kilder, se Kildedyrkelse.
@ courageous, mettlesome,
stouthearted - (f) courageux, brave.
modillioîi (e) udskaaret
bjelke-hoved.
modillon (?) m, kragsten.
modique (f) ringe, ubetydelig,
beskeden, billig, lav (pris).
modisch mo dish (§ (høist)
moderne; nymodens, paa moden.
Modist ® m, modehandler.
modiste (e) & (f) f, Modistin
® f, modehandlerinde.
modkandidat - (t) Mitbewerber
m — © competitor, rival
candidate - (?) concurrent m.
modklage — (t) Gegenklage f
- ©recrimination, counter-charge,
cross-bill — (?) contre-accusation,
reconvention f; (indgive m.)
reconvenir.
modlist — ® Gegenlist f — ©
counter-trick, -plot - (f)
contre-ruse f.
modløs — (g mutlos, feig(e) —
© faint-hearted, out of heart,
spiritless, dispirited, desponding - (f)
sans courage, découragé.
modløshed — (t) Mutlosigkeit,
Feigheit f — (e) faint-heartedness,
pusillanimity—(?) découragement m.
modmanøvre — (t)
Gegenmanöver n — (§ counter-manœuvre
— (?) contre-manœuvre f.
modne — ® reifen, zur Reife
bringen; (m.s) reifen, reif werden
- (e) ripen — (?) (faire) mûrir;
(m.s) mûrir, venir à maturité.
modning — (t) Reifen n — ©
ripening ~ ® maturaUon f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
