Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helmfelt ... - Ordbøgerne: M - modstød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helmfelt—Helmstedt
(2 bd., 1880—84) har bragt den geodætiske videnskab
et skridt fremover.
Helmfelt, Simon Gru n del (1617—77), sv.
hærfører. Var opr. bestemt for embedsveien og ansat hos
residenten i Holland, men hans hu stod til krig, og 1641
indtraadte han i Torstensons hær. Ved trediveaarskrigens
slutning var han generalkvartermester og rytteroberst.
Under den polske krig forsvarede han som generalmajor
tappert Riga mod rus. overmagt 1656. 1659 udnævntes
han til generalløitnant og generalguvernør i
Ingerman-land og Keksholm län, 1668 til feltmarskalk, 1673 til
rigsraad og 1674 til friherre. Under den skaanske krig
var H. den ledende aand i det svenske forsvar. Døde
som følge af et saar i slaget ved Landskrona.
Helmholtz, Hermann Ludwig Ferdinand von
(1821—94), berømt t. naturforsker, f. i Potsdam,
studerede først medicin, blev 1843 militærlæge, 1848 lærer i
anatomi ved kunstakademiet i Berlin, 1849 prof. i
fysiologi i Königsberg, 1855 i anatomi og fysiologi i Bonn,
1858 i fysiologi i Heidelberg, 1871 i fysik i’Berlin og
1888 præsident for den nylig oprettede
Physikalischtechnische Reichsanstalt
i Gharlottenburg. H. er
det mest lysende navn
inden den tyske
naturvidenskab i sidste
halvdel af det 19 aarh., og
han forenede hos sig
ogsaa i sjelden grad
betingelserne for at skabe
det ypperste: en genial
skabende fantasi,
fremragende dygtighed til at
eksperimentere, dyb
filosofisk indsigt og
dertil fuldkomment
herredømme over
matemati-ken. Hans arbeider gik
ibegjmdelsen mest i
fysiologisk retning:
undersøgelser over forholdet
mellem
muskeltemperatur og muskelarbeide,
maaling af den hastighed, hvormed sanseindtryk
forplantes i nerverne, 1851 opfandt han øiespeilet, nu
øienlægens maaske vigtigste instrument. Af
grundlæggende betydning er hans studier over farvesansen, hvor
han optog og udvidede en forglemt teori af Thomas
Young («Handbuch der physiologischen Optik», 2 opl.
1886—96). Haus akustiske undersøgelser («Die Lehre
von den Tonempfindungen, 5 udg. 1862—96) bragte
klarhed i vanskelige spørsmaal vedkommende høresansen.
Efterhaanden droges han mere til rent fysiske studier.
I sit arbeide «Ueber die Erhaltung der Kraft» (1847)
fremsætter han læren om energiens vedligeholdelse. Han
har givet vigtige bidrag til forstaaelsen af elektrokemiske
forhold, til forklaring af lysets dispersion, til lovene for
elektromagnetisk induktion, vædskers bevægelse,
derunder hvirvelbevægelse, o. s. v. Paa alle større omraader
i fysiken har han arbeidet, og overalt har han bragt nyt.
Efter hans død er hans forelæsninger over teoretisk
H. L. F. von Helmholtz.
modstød—modtagelsesbevis
fysik udgivet af hans elever. I «Vorträge und Reden»
er samlet hans mange populære foredrag. Et par af
disse er oversat paa dansk af C. Juul (H. v. H. og J.
Tyndali, «Naturvidenskabelige fragmenter) Kbh. 1895).
Hans biografi er skrevet af Leo Königsberger og udgivet
i 3 bind (Braunschweig 1902—03).
Helmi^ntha, eg. indvoldsorme, benyttes i videre
betydning om alle orme.
Helminthica, ormdrivende midler. Af de mod
bændelorm almindelig benyttede kan nævnes bregnerodsekstrakt
(extractum filicis) og kosoblomster ; mod spolorm og
den lille hvide springorm bruges santonin, mod den sidste,
som er vanskeligere at fordrive, tillige kalomel o. a.
Helmîntologï, læren om indvolds- o.a.snyltende orme.
Helmold, t. krønikeskriver, prest i Bosau ved
Plön-sjøen, levede sidst i 12 aarh. og skrev paa opfordring af
biskop Gerold af Lübeck en krønike om tyskernes kamp
med slaverne og missionsvirksomheden blandt disse. Han
levede samtidig med de begivenheder, han skildrer, og
hans verk er derfor en vigtig kilde, der ogsaa giver mange
oplysninger om de nordiske lande og om Valdemarernes
kampe med venderne. Bogen, der er skrevet paa latin,
er udg. af Lappenberg i «Monumenta Germaniæ
histo-rica (21 bd.), overs, paa dansk af P. Kierkegaard (1882).
Helmolt, Hans Ferdinand (1865—), t. historiker,
1894—1906 redaktør ved Bibliographisches Institut i
Leipzig, udgav sammen med nogle og tredive fagfæller
en verdenshistorie i 9 bd. (1899—1907).
Helmond, by i Nederlandene, prov. Nord-Brabant
ved Aa. 11 465 indb. (1900). H. har stor
bomuldsindu-stri og maskinfabriker.
Helmont, Johann Baptista van (1577—1644),
læge i Brüssel^ slvittede sig til og udvidede Paracelsus’
medicinske teorier og var tillige en af sin tids
betydeligste kemikere. Som saadan opdagede han kulsyren.
Som læge søgte han efter «roden til livet», men kom
forsaavidt ikke ud over uklare vitalistiske funderinger
(se Fysiologi). Derimod har han store fortjenester
af, at han fremmede benyttelsen af sundhedskilder ved
at paavise de i samme indeholdte mængder alkalier og
kulsyre, ligesom han er en af de første, som har traadt
op mod fortidens overdrevne benyttelse af aareladninger.
Helms, Jacob (1824—1906), d. arkæolog, prest af
livsstilling, æresdoktor 1894. H. har i flere værdifulde
arbeider behandlet den danske kirkearkitektur i
middelalderen ; han udgav 1870 et større verk over Ribe domkirke.
Helms, Johannes (1828—95), d. skolemand og
forfatter, foreg.s broder. Deltog som frivillig i krigen 1848
—50; fra 1867 bestyrer af borgerdydskolen paa
Kristians-havn. Som forfatter er han mest kjendt for sine viser.
Af felttoget har han givet billeder i «Soldaterliv i krig
og fred for en menneskealder siden» (1883, [4] opl. 1909).
Helmstedt, by i Braunschweig, 37 km. ø. f. byen
Braunschweig, 15 415 indb. (1905). H. har gymnasium
og landbrugsskole, spinderier, sukkerraffinaderi og
brun-kulsgruber. Fornemste bygning er Juleum, som
opførtes 1576 til universitet, men nedlagdes 1809. I
nærheden af byen ligger Marienberg, tidligere nonnekloster,
nu luthersk jomfrustiftelse. 4 km. fra byen ligger Bad H.,
som er meget besøgt. H. skal være grundlagt omkr. 900
og fik byrettigheder 1099.
(modsvarende stykke)
correspondent part, counterpart; (pendant)
companion — ® pendant m.
modstød — ® Gegenstoss m
— (ê) counter-shock — (?)
contrecoup m.
modsætning — (t) Gegensatz
m; Widerspiel n - (g) opposition,
contrast; (danne en m. til) stand
opposed to — (D contraire, opposé,
contraste m ; (i m. til) par
opposi-Uon à; contrairement à; (danne
en m. til) contraster avec.
modsætte sig — (t) sich ent
gegensetzen — (g oppose - ®
s’opposer (à).
modtage — ® empfangen ;
(antage) annehmen - (e) receive;
(antage) accept — ® recevoir; (tage
imod) accueillir; (antage) accepte!
modtagelig — ©empfänglich;
(for grunde) zugänglich - (e)
susceptible (of); (for sygdom) liable
to; (for grunde) amenable to
reason — (f) sensible à, susceptible de ;
(for indtryk) impressionable; (for
grunde) accessible aux raisons.
modtagelighed - (t)
Empfänglichkeit f — ® susceptibility,
re-ceptiveness; (for sygdomme) lia-
bility to, predisposition (for) — ®
susceptibilité, sensibilité; (for en
sygdom) prédisposition (à une maladie);
(for indtryk) impressionabilité f.
modtagelse - ® p:mpfang m;
An , Aufnahme f — (e) reception ;
(af Ung) receipt; (op, antagelse)
acception — (f) réception f; (af
mennesker) accueil m.
modtagelsesbevis — ® Emp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
