Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingland ... - Ordbøgerne: M - modverge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
möglichst—moiré
i muhammedanernes) h s-billede tiderne nedigjennem.
Som nu h.s-forestillingen overhovedet har sin
religionshistoriske baggrund (man sammenligne f. eks. grækernes
Tartaros), saa ogsaa dette specielle træk med ilden. Her
kommer navnlig den ægyptiske og den gamle persiske
religion i betragtning. Om den æg3^ptiske solguds tjenere
hører vi, at de «herjer de afdøde, idet de med ild fra
sin mund brænder deres legemer hver dag»; ogsaa her
volder de ulykkeliges pine andre glæde: «de fryder sig
over skrigene fra dem, som de har kastet i ildpølen».
I den gammelpersiske religion siges der til guddommen,
Ahura Mazda (Ormazd): «Med din røde ildpøl af smeltet
metal fælder du dommen mellem de to partier, til pine
for den ugudelige, men til glæde for den retfærdige.»
Helvedesfossen, alm. forekommende fossenavn,
saa-ledes: 1. Vandfald (6.4 m.) i Dokka; repræsenterer i
nuværende tilstand 192 eff. hk. 2. Vakkert vandfald med
betydelig faldhøide i Mesnaelven, straks ø. f. Lillehammer;
repræsenterer for tiden 640 eff. hk. Denne fos afgiver
kraft til Lillehammer elektricitetsverk. 3. Vandfald i
Aarøelven, der fra Hafslovandet falder ud i
Sogndalsfjor-den i Sogn.
Helvedesmaskiner kaldes apparater, der indeholder
sprængstof og i forbrydersk øiemed bringes til eksplosion
til en forud bestemt tid. Eksplosionen kan iverksættes
mekanisk ved urverk eller ad kemisk eller elektrisk vei,
idet de da som regel er saaledes indrettet, at de springer
i det øieblik, de røres ved eller faar et stød.
Helvedesnuterne, en række steile, spidse fjeldtoppe
i den sydøstre skraaning af Hardangerjøkelen.
Helvedessten, se Sølvnitrat.
Helveg, Ludvig Nicolaus (1818—83), d. prest og
kirkehistoriker, redigerede 1843—48 tidsskriftet «For
litteratur og kritik» og skrev her sin betydningsfulde
afhandling «Kristian VI og den tids religiøse bevægelser».
Som hospitalsprest i Odense skrev han sit livs
hovedverk «Den danske kirkes historie» i 4 bd. (1850—70),
et banebrydende arbeide af stor betydning. Ogsaa paa
anden maade som prædikant og skribent i grundtvigsk
retning har han havt betydning. [L. Schrøder, «L. H.».]
Helvetia, lat. navn for Schweiz.
Helvëtierne, en tapper keltisk folkestamme, der i
oldtiden beboede det meste af det nuværende Schweiz.
Ca. 60 f. Kr. besluttede de at udvandre til Syd-Frankrige
og drog afsted 58, men blev stanset af Cæsar, som efter
et blodigt slag tvang dem til at vende tilbage til sit hjem.
I keisertiden blev deres land romaniseret og naaede en
betydelig blomstring. I folkevandringstiden besatte
ale-mannerne det meste af det, men fortrængtes for en del
af burgunderne, og landet blev nu germaniseret.
Helvëtiske konfession, navnet paa to reformerte
schweiziske bekjendelsesskrifter: 1. Af 1536, udarbeidet
af Heinrich Bullinger, Leo Judæ, Mykonius og Simon
Grynäus. 2. Af 1566, udarbeidet af Bullinger paa de
schweiziske kirkers vegne.
Helvëtiske republik, se Schweiz, historie.
Helvétius, Claude Adrien (1715 — 71), fr. filosof.
Hans berømmelse skyldes især to verker, «De l’esprit»
(1758) og «De l’homme, de ses facultés et de son
éducation», der udkom efter hans død. Som psj^kolog er han
sensualist; alt sjæleliv er sansefornemmelser, og forskjel-
Helvedesfossen—Hemianopsi
12
len mellem menneskene har sin grund i opdragelsen, i
omgivelsernes paavirkninger. Alle handlinger skyldes en
stræben efter sanselig lyst. Egenkjærligheden behersker
den moralske verden, ligesom tyngdeloven den fysiske.
Helvig, Anna Amalia von, f. von Imhof (1776—
1831), t. forfatterinde, bekjendt hofdame ved Weimars
« musehof». Hun blev 1803 gift med den sv. oberst H.,
men vendte 1810 tilbage til Tyskland. Hun har skrevet
en række digte og flere noveller. Efter sit ophold i
Sverige fik hun betydning som formidlerinde mellem
svensk og tysk romantik; hun har bl. a. oversat Tegnérs
«Frithjofs saga».
Helvik, jernbanestation med postaabneri paa
Jæder-banen, straks v. f. Egersund, Egersund herred, Stavanger
amt. I nærheden, mellem jernbanestationen og kysten,
bor der 232 mennesker i en klynge paa 39 huse.
Helvîn, et regulært krystalliserende mineral, som
be-staar af et silikat af beryllium, mangan og jern
sammen med endel svovl (R,SSi30i2, hvor R == BeMnFe).
Haardhed — 6. Farven er gul, grøn el. rødligbrun.
Forekommer i gneisbergarter og paa pegmatitgange. I Norge
findes det f. eks. paa Modum og ved Langesundsfjorden.
Endel andre mineraler, der har samme krystalform som
h., regnes sammen med dette mineral i en egen grnppe,
h.-gruppen.
He’lvius Cinna, G ai us, rom. digter paa Ciceros
tid, ven af Catul; som han maaske fra Nord-Italien;
skrev et tabt epos «Smyrna»; han brugte 9 aar til det,
men saa blev det ogsaa saa lærd og dunkelt, at omtrent
ingen kunde forstaa det.
Helweg, se ogsaa Helveg.
Helweg, Leopold (1851—), d. forsøgsleder og
havebrugsforfatter; fra 1886 leder af den danske stats
rodfrugtforsøg. Forestod 1896—1902 som chefredaktør udgivelsen
af det fortjenstfulde verk «Nordisk illustreret
havebrugsleksikon».
Hemans [hTm^nz], Felicia Dorothea, f. Browne
(1793—1835), eng. forfatterinde, datter af en irsk
kjøb-mand Browne i Liverpool, som senere flyttede til Wales,
hvor datteren voksede op i en ensom og vild natur. Paa
en reise til Skotland gjorde hun personlig bekjendtskab
med Scott og Wordsworth. Hendes digte og
digtsamlinger giver udtryk for en romantisk og følelsesfuld sjæl.
Heniel-Hempstead [hemdl-hempsted], by i England,
grevsk. Hertford, 8 km. n.v. f. St. Albans; 11 264 indb.
(1901). H. har jernindustri og papirfabriker.
He’melingen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stade,
Hannover, ved Weser, straks s. f. Bremen. 6077 indb.
(1900). H. har tilvirkning af sølv-, aluminium- og
mag-nesiumsarbeider, maskin- og cigarfabriker, jutespinderi
og væveri.
Heniera, hos grækerne i oldtiden personifikation af
dagen, efter «Teogonien» datter af Erebos og Nyx (natten).
Hemeroca^llis, « daglilje >, planteslegt af liljefamilien
med 5 arter i Syd-Europa og i tempererede egne i Asien.
H. flava med store, gule og vellugtende blomster, og
h. fulva med brungule, men lugtløse blomster, er yndede
haveplanter.
Hemi . . . (græ.), halv . . .
Hemianopsi (hemiopï), halvsyn, halvblindhed, vil
sige, at kun den ene halvdel af s^^nsfeltet er seende.
nach M. saa vidt muligt, efter
(bedste) evne.
möglichst ® saavidt muligt,
saa meget som muligt, m. bald
saa snart som muligt.
mohair @ & ® m, angorauld ;
© kamelhaar; mohairdug.
Mohn ® m, valmue.
Mohr (t) m I, mor(ian), neger.
Mohr ® m II. moiré.
Möhre (t) f, gulerod.
Mohrenland (t) n, Morland.
Mohrin (t) f, negerinde.
Mohrrühe (t) f, gulerod,
moi ® mig.
moidore @ portugisisk
guld-mynt, £ 1, 7 sh.
moiety © (halv)del.
moignon (f) m, stump, rest,
moil ©tilsøle, tilrakke (sig); plet.
(toil and) m. slide og slæbe;
slid og slæb.
moinaille (f) f, munkepak.
moindre (0 mindre, ringere,
ubetydeligere. le, la m. (den)
mindst(e), den ringeste.
moine ® m, munk ; varmedunk,
moinneau ® m, spurv. m.
franc, domestique graaspurv.
moinerie (f) f, munkevæsen.
moinesse ® f, nonne,
moinillon ® m, kuttemand.
moins (D mindre, ikke saa meget,
à m. que hvis ikke, medmindre,
de moins mindre, for lidet, le
m. det mindste, ringeste; mindst,
moirage (f) m, vatring.
moire (f) f, vatret tøi, moiré,
m. de soie silkemoiré,
moiré (f) m, moiréglans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
