Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hendriksen ... - Ordbøgerne: M - molestation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Molo—mômier
Hennig, Otto (1871—), n. maier, fik efter at være
blevet student sin uddannelse paa Bergsliens malerskole
og derefter hos Zahrtmann i Kjøbenhavn. Han tilhører
den ny-romantiske retning, som brød igjennem i slutten
af 1890-aarene. Hans kunst røber indtryk fra Dahl,
men har omsat den gamle realist i moderne romantisk
manér og forøvrigt malet billeder med megen stemning.
Hans sidste landskaber har en mere realistisk karakter.
To billeder i Kunstmuseet i Kra.
Hennings, Betty Mathilde, f. Schnell (1850-),
d. skuespillerinde, f. i Kbh., begyndte ved balletten, hvor
hun var i flere aar, til hun 1870 debuterede som
skuespillerinde med Rose (Agnès) i «Fruentimmerskolen»,
blev teatrets beundrede ingenue i det franske repertoire
og spillede Hertz’ smaapiger og Holbergs Leonora. Et
gjennembrud betegner hendes første Ibsen-rolle: Nora i
«Et dukkehjem» 1879, der sammen med fru Alving i
«Gengangere» og Hedvig i «Vildanden» er hendes mest
berømte tolkning af Ibsen. Hendes store felt er
fremstilling af personer og følelser indenfor det borgerlige
selskab, og hun har glimret ved en fin gratie og plastik,
men hendes spil er dog efterhaanden blevet præget af
en vis manér. Har givet gjesteroller og gjort stor lykke
baade i Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Forlod
1908 det Kgl. teater i Kbh. 1877 gift med direktør H. H.
Henningsen, Agnes (1868—), d. forfatterinde. Hun
fremtraadte 1899 med fortællingen «Glansbilledet» og
har senere offentliggjort romanerne «Strømmen» (1900),
«Polens døtre» (1901), «De spedalske» (1903) og «Lykken»
(1905) samt skuespillene «Den uovervindelige» (1904) og
«Elskerinden» (1906). Fru H., der maa betragtes som en af
Danmarks betydeligste nulevende forfatterinder, viser i
sine bøger en fremragende psykologisk evne, hvis
special-omraade er den moderne, noget dekadent anløbne kvindes
følelsesliv.
Henningsen. 1. Erik Ludvig H. (1855—), d. maler,
afsluttede sin uddannelse ved akademiet 1877 og har fra
1881 udstillet en række store, populære billeder fra livet
i Kjøbenhavn («Vagtparaden», «Ved juletid», «Et
ulykkestilfælde» etc.). H. har været meget benyttet som
illustratør og er i det hele en udmerket tegner, men ingen
fremtrædende kolorist. — 2. Frants Peter Didrik
H. (1850—1908), d. maler, foreg.s broder, gjennemgik
akademiet, hvor han fra 1890 virkede som professor.
Ogsaa han har væsentlig hentet sine motiver fra
hovedstadslivet («En begravelse», «Hos pantelaaneren») og
ud-merker sig ved nogenlunde de samme fortrin og mangler
som sin broder.
Henningsen, Jakob (1849-), d. telegrafbestyrer og
forfatter. 1870—1900 ansat i Store nordiske
telegrafselskabs tjeneste, fra 1885 som driftsbestyrer i Shanghai.
Foruden talrige afhandlinger om kinesiske forhold har
han skrevet «Det himmelske rige» (1887).
Hennum, Johan (1836—94), n. orkesterdirigent og
cellist, elev af Kuhlau i Kbh. og cellisten Servais i
Briissel, fik i 1852 ansættelse i Christiania theaters
orkester. I 1864 gjorde han en koncertreise rundt i
landet sammen med Ole Bull, hvis orkesterverker han
samme aar ominstrumenterede. I 1866 blev han ansat
som kapelmester ved Christiania theater og indehavde
denne stilling til sin død. I denne tid dirigerede
Hennig—Heno^tikon
20
han med stor dygtighed og varm interesse en række
operaer, navnlig i den faste operatid 1874—77. Efter
teatrets brand gjorde han en stipendiereise til Tyskland
og Frankrige. H. var en meget dygtig cellist og medlem
af den saakaldte Kunstnerkvartet, som i sin tid holdt
kammermusiksoiréer i Kra. Selv komponerede han lidet,
men var en fortræffelig hjælper og veileder for mangen
ung komponist.
Henningsvær, fiskevær med post, telegraf og
damp-skibsanløb paa en gruppe lave smaaøer ved
sydvestspidsen af Østvaagø, Vaagan herred, Lofoten. I været
bor der 249 mennesker i 33 huse. Det egentlige
fiskevær ligger paa de to øer Heimøen og Hellandsøen, der
er adskilt ved Heimsundet. Paa begge sider af
Heimsundet, der danner værets havn, og hvor der kan ligge
indtil 1000 baade og 100 fartøier, er der en række
rorboder og pakboder. H. er et af Lofotens største vær.
I 1895 opfiskedes der saaledes 6 500 000 stkr. skrei af
4664 fiskere, i 1907 65 000 stkr. skrei af 1720 fiskere.
I de senere aar har fisket slaaet mindre godt til i dette
vær. I været er der kapel og sygehus. Paa sydspidsen af
Hellandsøen ligger H. fyr af anden orden med fast hvidt
lys af lysstyrke 590 normallys, lysvidde 12.5 kvartmil,
og blinklys hvert minut med lysstyrke 3250 normallys
og lysvidde 16.5 kvartmil. Hvidt træhus med rødt taarn,
bygget 1857.
Hennøen, 0.36 km.^ flad og træbar ø ytterst mod
havet, n.v. f. Bergen, Manger herred. Paa øen, der har
postaabneri og dampskibsanløb, bor der 103 mennesker,
væsentlig fiskere (striler), i 16 huse.
Henok omtales 1 Mos. 5, 18—24, som en from mand,
der uden at dø blev optaget til Gud. Den senere
jødiske legendedigtning har beskjæftiget sig meget med hans
liv. Et udslag heraf er 1. den saakaldte æt i op i ske
H.s bog, opr. skrevet (sandsynligvis i Palæstina, ca. 170
—64 f Kr.) paa aramæisk, men nu kun i en ætiopisk
overs, (brudstykker i græ. overs.), og 2. den (noget senere
forfattede) slaviske H.s bog, som kun foreligger i
slavisk overs. Begge er vigtige kilder til det jødiske
aandsliv i de sidste aarh. før Kristi fødsel.
Henotei^sme (el. kathenoteisme), en betegnelse, der
skriver sig fra Max Müller (i tilslutning til Schellings
«Einleitung in die Philosophie der Mythologie»), og
som han anvender paa Veda-hymnernes religion, hvori
det nemlig forholder sig saa, at den bedende tillægger
den gud, han i øieblikket henvender sig til, hele fylden
af guddommelig magt og væsen uden dog derfor at negte
eksistensen af andre guder. Denne enkeltvise tilbedelse
(worship of single Gods) skal nemlig ikke kunne
karakteriseres hverken som polyteisme eller monoteisme. Paa
andet hold (Asmus) finder man de indogermanske folks
religion betegnet som h., fordi de under de guddommelige
personers mangfoldighed erkjender en enhed i det
guddommelige væsen. Paa et tredje hold (Pfleiderer)
for-staar man ved h. den nationale eller relative
monoteisme som hos israeliterne dannede et forstadium til den
egte monoteisme. Betegnelsen h. er altsaa forsaavidt
uheldig, som noget bestemt, almindelig omforenet begreb
ikke er forbundet med det.
Heno^tikon (græ., «enhedsformel») er navnet paa et
af den østromerske keiser Zeno 482 udstedt edikt, hvor-
Molo ® m, molo.
mollusk - (t) Molluske f — ©
mollusk — (D mollusque m.
mon(y)coddle (e)
kjøkken-skriver, kjærring.
molosse (f): (chien) m.
buhund, kjøter.
molskala — ®
Mollskala,-ton-leiter f — © minor scale - (f)
gamme (f) mineure.
molskind — (t) schwarzer
Möbelplüsch - © moleskin — (f)
moleskine f.
molt © se moult,
molten © smeltet, støbt,
moly © muldvarpagtig,
molybdenum ©molybdæn (et
hvidt metal).
Moment (t) m, moment © &
(D m, moment, øieblik, tidspunkt;
© bevæggrund; vigtighed, betyd-
Moment ® n, (det bevægende)
moment; bevæggrund.
momentan (t), momentané
(f) momentan, øieblikkelig,
øie-bliks-; ® for øieblikket.
momentary © øieblikkelig;
forgjængelig, flygtig; hvert øieblik.
momentous © vigtig,
betydningsfuld, kritisk.
momentum © moment,
drivkraft.
momerie (f) f, (skin)hellighed,
hykleri ; narrestreger,
momie (f) f, mumie,
mômier (-ière) m (f),
hængehoved, hellig, læser, hykler, pietist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
