Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herbart ... - Ordbøgerne: M - mont-de-piété ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Herbart—Herculano de Carvalho e Araujo 38
mont-de-pîété-month
undervisningsanstalter. De pressede planter er vel
brugbare for videnskabelige studier af plantesystematik,
morfologi og plantegeografi ; ja, selv til anatomiske
studier kan de anvendes, idet de da opblødes først.
I Norge er der større h. foruden ved universitetets
botaniske museum ogsaa ved museerne i Bergen og
Tromsø og ved Videnskabernes selskab i Trondhjem, i
hvilket sidste bl. a. Gunnerus’ h. er indgaaet.
Universitetets h. er grundlagt af professor M. N. Blytt; dog
forefandtes der allerede før overflyttelsen fra Tøien til
universitetsbygningen en del plantesamlinger, især af
Chr. Smith, Rathke og Flor. Til dem, som i væsentlig
grad har bidraget til dette h.s forøgelse, hører i første
række professor A. Blytt og konservator Ove Dahl, som
paa sommerreiser i de forskjellige egne af vort land har
foretaget store indsamlinger. Endel private h. er ogsaa
indkjøbt til universitetsmuseet, saaledes f. eks. S. Chr.
Sommerfelts plantesamlinger og J. M. Normans store h.
Herbart, Johann Friedrich (1776—1841), t.
filosof, studerede som huslærer i Schweiz filosofi og
matematik og blev 1809 prof. i filosofi og pædagogik i
Königsberg; flyttede 1833 til Göttingen. Som modstander af
Hegel, som hos samtiden nød saa stor anseelse, havde
han vanskeligt ved at finde modtagelighed for sine idéer,
men fandt senere mange tilhængere, og der har dannet
sig en hel pædagogisk skole om hans grundtanker. Blandt
hans filos. verker kan nævnes hans bøger om metafysik
(1808 og 1828—29) og om praktisk filosofi (1808),
desuden «Lehrbuch zur Einleitung in die Philosophie»
(1815) og «Psychologie als Wissenschaft» (1824—25, 2 bd.).
I denne sidste søger han at anvende matematiken paa
forestillingernes indbyrdes kamp om at hæve sig over
«bevidsthedens terskel». Hans pædagogiske hovedverker
er «Allgemeine Pädagogik» (1806) og «Umriss
pädagogischer Vorlesungen». Han inddeler opdragelsen i
regjering, tugt og undervisning; denne skal tjene den sedelig
religiøse karakterdannelse som opdragelsens formaal.
[Litt.: Wagner, «Vollst. Darstellung der Lehre H.s» (10
opl., 1903), Kinkel, «H.» (1902).]
Herberstein, Siegmund, friherre von (1486—
1566), østerr. statsmand og historieskriver; deltog i
keiser Maximilians krige i Italien og Ungarn, blev
ryttergeneral og siden brugt til diplomatiske sendelser, var
saaledes i Danmark 1516 (for at formaa Kristian II til
at skille sig af med Dyveke) og senere i Rusland. Hans
verk «Rerum moscoviticarum commentarii» (1549—57) er
en vigtig kilde til det ældre Ruslands historie. I sin
selvbiografi skildrer han sin reise i Danmark.
Herbert [hdbdtj, Sir Arthur James (1855—), eng.
diplomat. Betraadte den diplomatiske løbebane 1879 og
har været knyttet til de engelske ambassader eller
legationer i St. Petersburg, Washington, Buenos Ayres,
Teheran, Brüssel, Bern, Stockholm, Kjøbenhavn (1901).
1902 generalkonsul i Budapest, 1903—05 chargé d’affaires
i Darmstadt og Karlsruhe, indtil han 30 okt. 1905 blev
overordentlig udsending og befuldmægtiget minister i
Kra., hvor han indtraf som den første af de fremmede
staters diplomatiske repræsentanter. Sir Arthur H., der
skriver og taler mange sprog, bl. a. russisk og persisk,
deltog 1884—85 i Sir Peter Lumsdens sendelse til
fastsættelse af Afghanistans grænser.
Herbert of Cherbury [Iw’bdt 9v tsd’hdvi], Edward
Herbert, lord (1581—1648), eng. filosof, regnes for
grundlæggeren af deismen eller den naturlige religion.
Som Jakob I’s gesandt i Paris udgav han her 1624 bogen
«De veritate» (om sandheden). Han sammenfatter den
naturlige religion i 5 læresætninger: 1. Tilværelsen af
et høieste væsen. 2. Vi skylder det høieste væsen
ærefrygt. 3. Denne gudsdyrkelse skal bestaa i dyd og
fromhed. 4. Al udyd skal angres og sones. 5. Guds godhed
og retfærdighed viser sig i belønning og straf baade i
dette og det kommende liv. Et verk om hedningernes
religion udgav han 1645.
Herbert of Lea [hdbdtdv ITj, Sidney Herbert, lord
(1810—61), eng. statsmand. 1832—61 medlem af
underhuset (konservativ), 1841—46 af Peels kabinet, 1852—55
og 1859—61 krigssekretær under Aberdeen og
Palmer-ston. Han indlagde sig store fortjenester af hærens
organisation og viste megen interesse for sociale reformer.
Herbivörer, planteædere.
Herbst, Christian Frederik von (1818—), d.
arkæolog og numismatiker; traadte 1898 tilbage fra en
mangeaarig virksomhed som direktør for Rosenborg,
Frederiksborgmuseet og myntsamlingen. I museernes
tjeneste foretog han en række undersøgelser, bl. a. i
Jel-linge og Ringsted; har udgivet mindre afhandlinger.
Herbst, Eduard (1820—92), østerr. jurist og
statsmand; en af førerne for det tyske parti i den böhmiske
landdag; justitsminister 1867 — 70. Hans litterære
hovedverk er «Handbuch des allgemeinen österreichischen
Strafrechts» (2 bd., 1855; 7 opl 1882—84).
Herculanëum, nu alm. Herculanum, oldtidsby i
Kampanien i Syd-Italien, nær Vesuv, en af de 79 e. Kr.
ødelagte byer (se Pompeji). Opr. anlagt af oskere blev
den senere etruskisk og derefter græsk under navnet
Herakleion. Den ødelagdes af lava, som dækkede den
med et tykt lag, der forøgedes ved senere udbrud. 1720
opdagedes den atter ved anlæg af en brønd, som førtes
ned gjennem et 27 m. vulkansk lag og traf det gamle
teater; der fandtes bl. a. tre antike kvindefigurer, som
nu hører til Dresdenermuseets værdifuldeste. De
udgravninger, som senere med afbrydelser har fundet sted,
har været meget besværliggjort af det indtil 30 m.
tykke lag lava. Desuden er mindre byer som Portici
og Résina bygget over den. Forskjellige planer, ogsaa
om udgravning for internationale midler, er hidtil ikke
gjennemført. Hvad der har kunnet undersøges, viser
tilstrækkelig, at det var en vakker og rig by; dens
indbyggerantal var ganske betydeligt, og fundene er i det
hele forholdsvis rigere end de fra Pompeji. Der er
fremdraget ca. 1700 vægmalerier, bl. a. et af de bedste, som
i det hele kjendes, Cheiron og Achilles; særlig
betydeligt er fundet af broncefigurer og statuetter (satyrer,
drukken seilenos, siddende Hermes). Ga. 1700 forkullede
bogruller af filosofisk indhold har tildels kunnet læses.
Fundene opbevares i Museo nazionale i Neapel.
Herculano de Carvalho e Araujo [erkulåmi de
karvålju e araol^u], A I e x a n d r o (1810—77), port. digter
og historiker, stiftede sammen med Almeida-Garrett den
romantiske skole i Portugal. Deltog i de politiske kampe
som nationalist og liberal; maatte for en tid fortrække
til udlandet (Frankrige cg England), var siden med i
staaende, stiv (krave); pikant; m,
stolpe, støtte; beløb, sum; (vins)
duft, buket; (krydderiers)
skarphed; bukser, garde (f) m.e (mil.)
afløsning, avoir du m. (flg.) være
pikant. se donner du m.
stramme sig op.
mont-de-piété (î)m, laaneind
retning, -kontor.
monte (g f, (dyrs) bedækning(s-
tid), spring(tid). faire la m.
bedække, springe.
monte-charge(s) (D m,
heiseapparat, elevator.
montée ® f, (be-, op)stigning;
opkjørsel; (jernbane) indstigning;
opgang; trappe, rampe. m.
d*es-sor høi flugt.
monte-plats (f)m, heis,
(kjøk-ken)elevator.
monter ® gaa, stige (op); vokse,
skyde op; bestige; bedække (dyr);
hæve, løfte; (mus.) stemme op;
(op)stille, (op)sætte; skjæfte;
indfatte (sten), pynte (hat o. 1.),
indrette, montere ; (mus.) sætte strenge
paa; indstudere (rolle); forsyne,
udruste, se m. à beløbe sig til.
m. un bateau, un coup à q.
montere — ® montieren - @
mount; (være m.t med femti
kanoner) to mount fifty guns — (f)
monter; meubler.
monteur (f) m, opstiller,
opsætter; guldsmed, juveler, m. de
coups plattenslager, monteuse
f, hattepynterske.
montgolfière ® f, luftballon,
month (ê) maaned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
