Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herbart ... - Ordbøgerne: M - mont-de-piété ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
monthly—monument
krigen mod despoten Dom Miguel, blev bibliotekar,
mistede sin plads snart efter, udgav det illustrerede
tidsskrift «O panorama» (forbillede: «Le magasin
pittoresque»), var atter bibliotekar, denne gang hos
dronninggemalen, kastede sig paany ind i politiken og redigerede
bladet «O paiz», men trak sig skuffet tilbage til landlig
ensomhed. Sin poetiske begavelse lagde han for dagen allerede
1836 i prosadigtet «A voz do propheta», politisk religiøst
à la Lamennais; digtsamling: «A harpa do crente». Han
er kraftig, dybt fædrelandselskende, men mørk og
misantropisk; paavirket af Chateaubriand, V. Hugo og
Klopstock. Skrev ogsaa historiske romaner efter mønster
af W. Scott og Hugo (samlingstitel: «O monasticon»).
Hans hovedverk blev en Portugals historie, hvor han
indfører kildestudier og kritik i sit lands historieskrivning.
He’rcules, se Herakles.
Hercyn er navnet paa en fossilrig kalkfacies af
under-devon i Böhmen, Ural, Harz o. a. st.
Hercyniske skog er efter Cæsar navnet paa
Mellem-Tysklands skogrige fjelde fra Rhinen til Karpaterne; de
dannede dengang grænsen mellem germaner og kelter.
I nyere tid betegner det hercyniske fjeldsystem alle
fjelde fra Ibbenbüren i Westfalen i n.v. til det
østerrigsk-mähriske lavland i s.ø.
Hercynisk gneis betegner en yngre gneisafdeling i
det ældre grundfjeld.
Herczeg, Feren c z (1863—), ung. forfatter. Han bed
oprindelig Franz Herzog og debuterede paa tysk; men
gik over til ungarsk og er en af Ungarns populæreste
forfattere. H. har skrevet bl. a. «Gyurkovits pigerne»,
«Gyurkovits-gutterne»,«Szabolcs’egteskab». Hans dramaer
er rutinerede teaterarbeider; af dem merkes
«Dolova-nabobens datter», «De tre livgardister », «Brigadechef
Oeskay» og «Byzanz».
Herd, bundfladen i en metallurgisk ovn.
Herder, Johann Gottfried von (1744—1803), t.
forfatter. H. var opvokset i Øst-Preussen og studerede
teologi i Königsberg, hvor han var paavirket af Kant og
især af Hamann. Her fik han sin kritiske hovedidé, at
poesi og kunst var et udslag af folkenes aand og som
denne hævet over kritiske regler. Hans «Fragmente
über die neue deutsche Litteratur» (1767—68) og
«Kritische Wälder» (1769) hævder dette standpunkt og bliver
derved banebrydende for «Sturm und Drang »-epoken i
den tyske litteratur. Ved at hævde instinktets ret og
først og fremst af digtningen at kræve dybde, lidenskab
og sandhed blev H. denne retnings profet og øvede
umaadelig indflydelse paa sin samtid. Han foretog en
reise gjennem Tyskland og Frankrige, og da han paa
denne underkastede sig en øienoperation i Strassburg,
blev han kjendt med den unge Goethe. Han var 1871
—75 ansat i Bückeburg; her blev han gift med Karoline
Flachsland. I Bückeburg traadte det mystiske i H.s natur
frem, især i hans «Aelteste Urkunde des
Menschengeschlechts» (1774—76). Goethe kaldte ham til Weimar,
hvor han 1776 blev generalsuperintendent; her kom den
rige menneskelighed i H.s natur til at sætte blomst. Han
udgav de ypperlige «Volkslieder» (1778—79); hans
oversættergeni viste sig siden i hans bearbeidelse af den
spanske «Cid». Hans «Ideen zur Philosophie der
Geschichte der Menschheit (4 bd., 1785—96) er det første
He^rcules—Heremans
40
hovedverk, hvori den moderne historiske sans
fremtræder maalbevidst. De efterfulgtes af «Briefe zur
Beförderung der Humanität» (1793—97). H.s mistænksomme
natur skilte ham fra hans venner, han trak sig tilbage
fra Goethe, skinsyg over dennes venskab med Schiller.
Efterat Kant havde udg. sin «Kritik der reinen Vernunft»,
aabnede H. et felttog mod sin gamle lærers nye idéer,
men var underlegen som filosof. [Litt.; Haym, «H.»
(2 bd., 1880—85).]
Herdferskning, til midten af forrige aarh. anvendt
ferskningsmaade for fremstilling af kulstoffattigt jern
(smedejern) direkte af malm. H. blev opgivet, da
metoden tog lang tid, bevirkede stort jerntab og ikke var
anvendelig for storproduktion.
Heredia [erediå], José Maria de (1842—1905),
forfatteren af de skjønneste sonetter i den franske
litteratur. Var født paa Cuba, af blandet spansk-fransk
herkomst; levede i Paris. Sluttede sig til den parnassiske
skole. Sine fint ciselerede og kunstnerisk objektive digte
udgav han 1893: «Les trophées» (jfr. art. af dr. E. Løseth
i «Nordisk tidskr.», 1896).
Heredia [ere’dia], by i Costarica, Mellemamerika,
10 km. n.v. f. San José; 7449 indb. (1904). Kaffedyrkning.
Hereditær (lat.), arvelig.
Hereford el. Herefordshire [her9fdd(sid)],
grevskab i det vestlige England; 2182 km.^ med 112 549 indb.
(1901). Det er et bakket landskab mellem Wales og
Severndalen og er meget frugtbart. Ved siden af
kornavl drives i stor maalestok dyrkning af æbler og pærer
med fabrikation af pæremost (perry) og æblemost (cider).
Dyrkningen af humle er ogsaa af betydning.
Hovedstaden H., 21382 indb. (1901), ligger ved Wye, var
tidligere en vigtig grænsefæstning, er bispesæde, har en
prægtig gotisk katedral og udfører humle, korn og roser.
Herefoss, herred i Nedenes amt, n.v. f. Grimstad,
164.61 km.med 584 indb.; 3.91 pr. km.^ Herredet, der
svarer til H. sogn af H. prestegjeld, er et indlands
skog-distrikt omkring det 5.79 km.^ store vand H.-fjorden
i Tovdals-(el. Topdals-) vasdraget. Terrænet er
gjennem-skaaret af mange mindre dalstrøg, der som regel er
opfyldt af fiskerige vande, areal ferskvand ialt 15.4 km.^
Fjeldene er ikke synderlig høie (Haastølfjeld i s.v. er
416 m.) og har de vanlige afrundede heieformer. Af
arealet opgives 2.7 km.^ at være aker og eng og 140 km.^
at være skog, væsentlig naaleskog. Der er adskillig
dyrkbar jord, og der ryddes aarligaars ikke saa lidet.
Havnegangene er middels gode; sæterbrug drives ikke. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug og skogdrift; der findes
en række sagbrug. Herredet staar i hovedveisforbindelse
med Kristiansand, Lillesand, Grimstad og Arendal. Der
er ikke gjort oldtidsfund af nogen betydning. Antagen
formue 1908 1 108 250 kr., indtægt 95 005 kr.
Herefossen (el. H eirefossen), vandfald (23.6 m.)
i Tovdalselven (Topdalselven) straks før den falder i den
5.79 km.’^ store Her efossfj or d. 410 eff. hk.
Hëremans, Jacob Frans Johan (1825—84), helg.
filolog. H. stiftede med Snellaert o. a. 1846 «Vlaemsch
Genootschap». Han begyndte ved Gents universitet 1854
forelæsninger over flamsk og blev 1864 prof. Hans
hovedverker er «Nederlandsche dichterhalle», «Nederlandsche
spraakleer», «Nederlandsche metriek».
monthly (e) maanedlig, (engang)
hver maaned ; maanedsskrift.
monticle ©, monticule ® m,
lidet fjeld, aas, haug.
Montierung ® f, mundering,
mundur.
mont-joie ® f, røs, varde,
vei-kors.
montoir (f) m, sten (o. 1. til at
stige til hest paa).
montrable (g) som kan
(frem)-vises.
montre (D f, (vare)prøve ; vare-,
vindus-, butiksudstilling; glaskasse,
-skab; (mil.) mønstring, parade;
(lomme)ur. faire m. de prale,
briske sig, blære sig med;
udkramme. mettre en m.
udhænge, udstille (vare); stille til
skue. passer à la m. passere
revu. m. marine sjøur,
kronometer.
montrer ® vise (en noget);
fremvise; (fig.) paavise, lægge for
dagen; undervise (i). m. les
talons smøre haser, pakke sig væk.
m. au doigt pege fingre af,
udpege. m. du doigt pege paa, vise.
montreur (g) m, foreviser,
fremviser.
montueux (f) bakket, ujevn,
kuperet.
Montur ® f, mundering,
mundur.
monture ® f, ridedyr, hest;
(skibs) udrustning; (rings o. 1.)
indfatning ; pinde (i vifte); grind (paa
sag); skjæfte (paa ride); strenge
(paa fiolin o. 1.).
monument — (t) Monument,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
