Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herenthals ... - Ordbøgerne: M - monumental ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
He’renthals—Herkogami
42
monumental—moorage
He’renthals, by i Belgien, prov. Antwerpen, ved Kleine
Nethe og Canal de la Gampine; 8155 indb. (1905).
Tekstilindustri. Gammel kirke; raadhus.
Herero (damara), en afrikansk folkestamme af
bantu-folkene, bebor vestkysten af Syd-Afrika, omkring ca. 20 °
s. f. ækvator, v. f. buskmændene. Af legemsbygning er
de slanke, hudfarven mørkebrun, haaret kruset; i
intelligens hører de til de mindre udviklede af Afrikas folk,
og der tillægges dem upaalidelighed og sanselighed. De
lever næsten udelukkende af kvægavl; haandverket staar
lavt; mest fører de en omstreifende tilværelse; hytterne
er halvkugledannede, af stænger, grenverk og 1er.
Religionen er væsentlig indskrænket til dyrkelse af de afdødes
aander. Til sit nuværende omraade synes h. at være
indvandret østfra i slutningen af 18 aarh. Mod de
nuværende herskere, tyskerne, har de forsøgt forskjellige
opstande. [Litt.: I. Irle, «Die H.» (1906).]
Hëres (lat.), arving.
Herford [hdfdd], Charles Harald (1853—), eng.
litteraturhistoriker. Hans studier har væsentlig
beskjæf-tiget sig med Shakespeare og med tysk indflydelse paa
engelsk litteratur: & Essay on the romantic and classical
styles», «Literary relations of England and Germany in
the XVlth century». Han har desuden leveret en overs,
af Ibsens «Brand» og «Kærlighedens komedie».
Herford, by i Preussen, regjeringsdistrikt Minden,
Westfalen; 28 832 indb. (1905). H. har 6 evang. kirker,
hvoriblandt den romanske Mûnsterkirke og den got.
Mariakirke, gymnasium og landbrugsskole, maskin , møbel-,
cigar- og sukkervarefabriker, spinderier og væverier. —
H. skylder sin oprindelse det tidligere rigsabbedi, der
stiftedes 838 som benediktinernonnekloster, og under
hvis abbedisse byen stod til 1547; blev 1631 rigsstad,
men kom allerede 1647 under Brandenburg; 1807 kom
H. til Westfalen og 1813 til Preussen.
Herføl, 1.93 km.^ stor, smaaknauset (Sinnekleppen i
den sydlige del af øen er 30 m.), træbar ø sydligst i
Hvalergruppen, Hvaler herred, Smaalenenes amt. Den
væsentlige bebyggelse er paa øens østbred; ialt bor der
194 mennesker i 33 huse.
Hergenröther, Joseph von (1824- 90), t. teolog;
fra 1852 professor i kirkeret i Wûrzburg. Paa
Vatikaner-koncilet hørte han til de ivrigste talsmænd for
ufeilbar-hedsdogmet, som han forsvarede bl. a. overfor Döllinger.
1879 blev han kardinal og forstander for de vatikanske
arkiver. Flere skrifter, overveiende af kirkehistorisk og
kirkeretsligt indhold.
Hergesell, Hugo (1859—), t. meteorolog og
aviatiker, prof. i Strassburg, hvor han siden 1898 er
direktør for det meteorologiske institut. Stiftede 1896 den
Internationale kommission for videnskabelig luftseilads,
hvis formand han hele tiden har været. H. har
betydelig andel i udviklingen af luftseiladsen i det 20 aarh.
Er ophavsmand til luftkredsens udforskning ved hjælp af
drager med selvregistrerende instrumenter. Grev
Zeppelins videnskabelige medarbeider. Rigskommissær for den
1908 ved Bodensjøen oprettede dragestation. Udgiver
af «Meteorologisches Jahrbuch» (siden 1898) og af
«Veröffentlichungen der internat. Komm, für wissensch.
Luftschiffahrt» (siden 1903). Holdt okt. 1909 efter indbydelse
af Norsk luftseiladsforening et foredrag i Kra. om den
planlagte Zeppelin’ske polarekspedition i luftskib og
konfererede med Roald Amundsen om polaratmosfærens
udforskning under dennes forestaaende polarfærd.
Herholdt, Johan Daniel (1818—1902), d. arkitekt.
Opførte, efter en seierrig konkurrance, det nye
universitetsbibliotek i Kbh. og derefter en stor række fremtrædende
bygverker i hovedstaden og i provinserne. H. virkede
ogsaa som bygningsinspektør og lærer ved Polyteknisk
læreanstalt og indtog en fremtrædende stilling i
bevægelsen for en national dansk retning i arkitekturen.
Héricourt [erikur], by i det østlige Frankrige, depart.
Haute-Saône, ved Lisaine; 5525 indb. (1901). H. har
jernstøberier, bomuldsindustri og garverier.
Hering, Ewald (1834—), t. fysiolog, professor i
Leipzig, har især gjort sig fortjent ved sine undersøgelser
over sansefysiologien. I modsætning til Helmholtz
for-fegter han den nativistiske teori om rumsansen.
Heringsdorf, landsby med sterkt besøgt sjøbad paa
øen Usedom i Østersjøen, preussisk regjeringsdistrikt
Stettin; 975 indb. (1905) og aarlig ca. 17 000 badegjester.
Heri-rud, elv i det nordvestlige Afghanistan,
udspringer paa Kuhi-Baba, flyder mod v. forbi Herat,
Ghu-rian og Kuhsan, bøier saa mod n. og danner grænsen
mellem Afghanistan og Persien. Ved Serachs kommer
den ud i den transkaspiske ørken, hvor den deler sig i
flere arme og taber sig i ørkenen.
Herisau, by i Schweiz, kanton
Appenzell-Ausser-Rhoden; 13 497 indb. (1900). H. har evang. og kat. kirke,
sygehus, blegerier og farverier.
Hérisson [erisö’], Maurice, grev d’Irisson d’ (1840
—98), fr. forfatter og officer; var 1860 ordonnansofficer
hos general Montauban paa toget til Kina og hos general
Trochu under beleiringen af Paris 1870—71. Vakte særlig
opsigt ved sin «Journal d’un officier d’ordonnance», en
skarp kritik over de mil. forhold under krigen 1870—71.
Héristal, se H er s tal.
Herjangen, en arm af Ofotfjorden i dens indre del,
Ankenes herred, Nordlands amt. I denne fjord drives
tildels et godt sildefiske. Distriktet omkring fjorden har
samme navn som fjorden. Fra fjordbunden fører et
lavt eid, Gratangseidet, med kjørevei under oparbeidelse,
over til Gratangen i Tromsø amt. Ved bunden af fjorden
ligger den nye ekserserplads for Nordlands bataljon.
Herjedalen, se Harjedalen.
Herjehogna, 1176 m. høit fjeld paa grænsen mod
Sverige (grænserøs nr. 136), s.ø. f. Fæmund. H. er
tillige grænsefjeld mellem Tryssil og Ytre Rendalen herreder.
Herkner, Heinrich (1863—), t. socialøkonom. 1898
—1907 professor i Zürich, senere i Berlin. Foruden
endel mindre arbeider, hvoriblandt «Die soziale Reform
als Gebot der wirtschaftlichen Fortschritte» (1887), har
han skrevet den fortræffelige haandbog «Die
Arbeiterfrage» (1894; 5 øgede udg. 1908) i socialreformatorisk
liberal aand. Grei og interessevækkende fremstilling.
Herkogamï (bot.) kaldes i blomsterbiologien det
forhold, at selve blomsternes bygning hindrer
selvbestøvning. Som eks. paa herkogame blomster kan nævnes
sverdliljer (iris), hvor støvknapperne sidder under de
bladagtige griffelgrene og aabner sig udad; støvet vil her
neppe kunne overføres til det lille ovenfor beliggende
ar uden ved hjælp udenfra (humler). Andre planter
Denkmal n — (e) monument,
memorial — ® monument m.
monumental —©&©&(?)
monumental.
moo (g) rauten, brøl; raute,
mood © modus ; sindsstemning,
humør ; vrede.
moodiness ©grættenhed,
tungsindighed.
moodish @ grætten, tungsindig.
moody © grætten; mørk,
bedrøvet, nedslagen.
moon © maane ; (poet.) maaned.
moon-calf©ufuldbaaret foster,
moon-eye © blindt øie (paa
hest).
moon-eyed © maaneblind,
svagsynt.
moonish © flygtig, lunet,
moonless © uden maane.
moonlight ©maaneskin;
maa-neskins-, maanelys.
moonlit © (adj) maanelys.
moonling, moonraker ©
(dagligtale) dumrian.
moon-madness © maanesyge.
moon-shine © maaneskin; (fig.)
humbug, vrøvl; maanelys;
værdiløs, hul.
moon-struck © maanesyg.
moon-wort © (bot.) slags
marinøgle.
moony © drømmende;
maane-lys, -syg.
Moor (tj n, myr.
Moor © maurer, mor(ian).
moor © myr, sump ; (stor)
lyngmo ; fortøie (skib) ; ligge for anker.
moorage © anker,
fortøinings-plads, -afgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
