Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermetisk ... - Ordbøgerne: M - moratorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Hermetisk—Hermokopideprocessen
50
der anvendes til sardiner og ansjos, sild i forskjellige
tilberedninger, fiskeboller), kjød af forskjellige slags, en
del grønsager (især erter og bønner) samt en
ubetydelighed af frugt (syltetøier, marmelader). Om melk se
Konservering. Nedlægning af fisk har i løbet af
den sidste halve menneskealder udviklet sig til en stor
industri, hvis varer har fundet indgang paa
verdensmarkedet. Dens hovedsæde er Stavanger. Den første,
som her i landet drev hermetisk nedlægning
fabrik-mæssig, og som derfor kan kaldes denne industris fader
hos os, var stadshauptmand Chr. Aug. Thorne (s. d.),
som begyndte denne virksomhed 1841 i Drammen, men
1864 overflyttede den til Moss, hvor tilgangen paa
raa-produkter var rigeligere og lettere. Den af ham
fremstillede vare, navnlig ansjos, havde ved hans død (1886)
opnaaet verdensry. Firmaet gik 1897 over til det
nuværende (1909) aktieselskab. Efter forbillede af Thornes
fabrikation, der stadig undergik tekniske forbedringer
og udvidelser, opstod efterhaanden en række lignende
fabriker, først i byerne ved Kristianiafjorden, senere ogsaa
i det øvrige land paa steder, hvor raavarerne forefindes.
Først i 1870-aarene kom Vestlandet med. I Stavanger
oprettedes firmaet Schreiner, Nilsen & Thiis til
forædling af brisling for eksportøiemed. Denne virksomhed
havde god fremgang, navnlig efterat firmaet 1882 var
gaaet over til dets nuværende (1909) indehaver G. Houge
Thiis. Imidlertid havde byen faaet en anden
foregangsmand paa dette omraade i byfoged Finne (s. d.), som
1873 sammen med en del forretningsmænd fik grundlagt
firmaet Stavanger preserving co., som til at begynde med
i ganske beskeden maalestok kastede sig over
nedlægning særlig af kjød til skibsbrug. 1878 forsøgte en
stavangermand, Martin Gabrielsen, at nedlægge røget
brisling i olivenolje paa samme vis som franske sardiner.
Hans metode var primitiv og førte ikke til heldige
resultater, men en ny vei var anvist, og Stavanger preserving
CO. slog ind paa den. Det lykkedes denne fabrik at
fremstille en i stort salgbar handelsvare, og «norske
sardiner» er nu en artikel paa verdensmarkedet. Dette
resultat skyldes først og fremst det i 1882 grundlagte
firma Ghr. Bjelland (s. d.) & co., som fra 1890 helt gik
over til nedlægning først og fremst af brisling, med
udførsel for øie, og hvis virksomhed efterhaanden er blevet
landets uden sammenligning mest omfangsrige i sit slags;
dets produktion anslaaes 1909 at ville udgjøre ca. 10
mill, æsker alene af sardiner, hvortil kommer anden
hermetik, som ansjos, fiskeboller, kjød etc. Regnet for
hele landet har udviklingen af h.-industrien været saa
rask, at der er dem, som frygter, at mindre vel
funderede firmaer vanskelig i længden vil kunne staa sig i
den skarpe konkurrance, som den voldsomt stigende
produktion har fremkaldt. laar (1909) fandtes der i Norge
52 h.-fabriker, hvoraf 43 beliggende paa Vestlandet
mellem Stavanger og Bergen. Stavanger alene havde 24
fabriker, som direkte beskjæftigede over 3000 personer,
hvoraf ca. 1200 var i firmaet Bjellands tjeneste.
Stavangers udførsel af varer steg fra 1.9 mill. kg. 1901 til
nær 7 mill. kg. i 1908. Norges samlede udførsel
udgjorde 8.34 mill. kg. 1907 og’9.35 mill. kg. 1908 med
en anslaaet værdi henholdsvis af 6.1 og 7 mill. kr. Næst
efter Stavanger kom Bergen med en udførsel i de samme
moratorium—mordache
aar af henholdsvis 1.46 og 1.83 mill. kg. For at
regulere konkurrancen og fremme et rationelt samarbeide
mellem producenterne er der flere gange gjort forsøg
paa at organisere industrien ved sammenslutninger mellem
disse om fælles opgaver. Efter initiativ af Endre
Grønnestad (tidligere Ghr. Bjellands kompagnon, siden jan. 1908
direktør for Goncord canning co. i Sandviken) stiftedes
saaledes 2 mars 1898 H.-fabrikanternes forening, og 1902
sluttede landets samtlige herhenhørende industridrivende
sig sammen i de Norske h.-fabrikanters forening.
Samholdet synes dog ikke at have været effektivt, thi 1908
oprettedes de Vestlandske h.-fabrikanters forening, blandt
hvis formaal i første række staar regulering af
prisforholdene for raaprodukter og salgsvarer. Det har flere
gange været paa bane at bringe samtlige norske
levedygtige h.-fabriker ind under et internationalt kartel
eller trust. (Se planche Hermetikindustri.)
Hermetisk, en betegnelse afledet af Hermes, den
græske gud, der blev sammenstillet med den ægyptiske
Thoth, skrivekunstens og lærdommens gud. H. kaldte
man derfor det, som havde tilknytning til videnskaben
eller til naturens og religionens hemmeligheder, det som
ikke var tilgjængelig for den store mængde. Ofte
forekommer udtrykket i forbindelsen hermetiske bøger
(jfr. Hei^mes Trismegistos).
Hermetiske fødemidler, hermetisk
konservering, se Hermetik, Konservering.
Herminöner, se Erminer.
Hermione var efter græske sagn datter af kong
Menelaos og Helena og egtede efter Trojas erobring
Achilles’ søn Neoptolemos. Medens bryllupet feiredes
i Sparta, kom efter «Odysseen» Telemachos, Odysseus’
søn, derhen og nød gjestmild modtagelse.
Hermitage [œrmitâz] el. eremitage er røde og
hvide vine fra Dauphiné. Den røde er mørk og tung,
bouketrig, minder lidt om bringebær. (Jfr. Eremitage.)
Hermite [ærmi’t], G ha ri es (1822—1901), fr.
matematiker, f. i Dieuze. Han var fra 1848 ansat ved L’école
polytecnique i Paris, først som eksaminator, derpaa som
professor. Han har havt stor betydning for udviklingen
af funktionslære og den høiere aritmetiske analyse.
Hermod, Odins søn, som paatog sig at bede alverden
om at græde for Balder (s. d.), og som red ind i selve
dødsriget paa Sleipner, der sprang over porten med ham. Han
røgtede sit erende dygtig; men Loke (s. d.) ødelagde det.
Hermoder, navn paa to ældre norske tidsskrifter.
1. «H., et norsk periodisk skrift» udkom i Kra. 1795 —
1800 med 15 hefter (5 bd.) som et forsøg paa at skabe
en original norsk revu. Det blev redigeret af Fr. Schmidt
(nr. 1 — 7) og Jacob Rosted (nr. 8—15). — 2. Et væsentlig
litterært ugeblad, hvoraf udkom 12 bd. (Kra. 1821 — 27)
under redaktion af Th. Broch o. fl. Som kunstbilag
medfulgte af og til farvelagte litografier af norske
nationaldragter efter tegninger af Flintoe og Grosch. Af
fortsættelsen «Ny H.» udkom 5 bd. (Kra. 1841—43).
Hermo’genes, græ. retor, f. i Tarsos i Kilikien, levede
omkr. 160 e. Kr. ; optraadte som ganske ung mand som
foredragsholder («sofist»), men mistede tidlig evnen til
at tale; forfattede en bevaret lærebog i retorik.
Hermokopideprocessen, en proces i Athen 415
f. Kr. for at udfinde «hermeknuserne», d. e. hvem der
moratorium — ©Moratorium
n - (e) leUers of respite - ® (lettre
(f) de) répit m.
Moravia (g) Mähren.
Moravian @ mährisk;
herrn-hutisk; mährisk broder, herrnhuter.
morbid morbide ®
sygelig; ® ogs. sygdoms-; blød. m.
anatomy (ê) patologisk anatomi,
morbidesse ® f, blødhed.
morbidité (Î) f, morbidity,
morbidness @ sygelighed,
morbific morbifique (?)
sygdomsvoldende, usund.
morbiilous @ meslingeagtig.
morbleu ® for pokker!
morbroder — ® Oheim, Onkel
(m) mütterlicher Seite — @ mother’s
brother, maternal uncle — ® oncle
m (maternel).
morbær — ® Maulbeere f —
© mulberry — ® mûre f.
morbærtræ — ®
Maulbeerbaum m — (e) mulberry-tree — (f)
mûrier m.
morceau (î) m, bid, bete;
(brud)stykke ; (kunst)verk, arbeide,
stykke. m. d’homme
tomme-liden.
morceler (f) udstykke.
morcellement(f)m,udstykning.
Morchel ® f, morkel,
mord — (D Mord m — (e)
murder, assassination — (^ meurtre;
(overlagt, snig-) assassinat m.
Mord ® m, mord. M.
schreien, Zeter und M. schreien
skrige forfærdelig, i vilden sky.
mordache ® f, (tekn.) kjæft,
skrustikke; ildtang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
