Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermetisk ... - Ordbøgerne: M - moratorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
mordacious—mordiller
en nat havde ødelagt hermerne, lige før toget til Sicilien
skulde afgaa; man fandt ikke med sikkerhed de
skyldige; Andokides angav vel sig selv og andre, men om
hans udsagn var sandt, er tvilsomt. Sagen benyttedes
til at kalde Alkibiades tilbage fra toget som anklaget
for deltagelse i forbrydelsen.
Hermo^krates (d. 408 f. Kr.), syrakusansk adelsmand;
ledede 415 f. Kr. med stor dj^gtighed forsvaret af Syrakus
mod den fra Athen sendte angrebshær, som han
fuldstændig ødelagde 413. Blev senere af demokraterne forvist
fra Syrakus og faldt 408, da han prøvede at vende hjem.
Hermon, oldtidens navn paa en bjergkjede i Syrien,
den sydlige del af Antilibanon, nu kaldt
Dsjebel-esj-Sjeik; længde 25 km., største høide 2860 m.
Hermopolis, græ. betegnelse for det ægyp. Schmun,
som var navnet paa en by i Mellem-Ægypten, «det store
H.» (H. magna), som laa lidt s. f. 28° n. br. Baade
her og i «det lille H.» (H. parva) var Thoth (grækernes
Hermes) lokalgud.
Hermosillo [ærmåsi’ljå], by i Mexico, prov. Sonora,
ved Rio Sonora; 10 613 indb. (1900). H. er omgivet af
kunstig vandede haver, har livlig handel og driver nogen
industri. Den kaldtes tidligere Petic.
Hermundürer, bedre ermun durer, en gren af
den old-t. stammegruppe erminer (s. d.), vistnok d. s. s.
«stor-thüringer», idet h. strakte sig fra Mellem-Elben ind
i Thüringen. Nogle h. fik af keiser Augustus land i
Donaus nærhed, hvad thüringerne erindrede endnu over
500 aar senere. H. var længe Rom tro, styrtede aar 20
e. Kr. markomannernes hersker Katvalda i Böhmen, men
faldt fra Rom sidst i det 2 aarh. under
markomanner-krigen. Siden afløstes h.s navn af thüringer.
Hemüpolis (Nea Sy ro s), havneby paa østkysten af
den græske ø Syra i Ægæerhavet; 18 760 indb. (1896).
H. har 4 græske, 1 kat. og 1 protest, kirke, 2 gymnasier,
skoler, teater, er sædet for en græsk erkebiskop,
rom.-kat. biskop, tysk og østerrigsk konsul. Indførselen beløb
sig i 1905 til 5.4 mill, kr., udførselen til 1.7 mill. kr.
og gjennemfartshandelen til 2.8 mill. kr. Dets havn er
stor og forsynet med gode dokker og verfter. Den blev
i 1905 anløbet af 2791 skibe paa 1 040 501 tons.
Hernals, se Wien.
Hernando el. Fernando, sp. form for Ferdinand.
Herne, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen,5 km. n. f. Bochum, ved Dortmund-Emskanalen;
33 266 indb. (1905), hvoraf 15 638 evang., 17 074 kat.,
224 jøder. Realskole, kulgruber, maskin- og jernindustri.
Herne Bay [hm hë], badested i det sydøstlige
England, grevsk. Kent; 6726 indb. (1901).
Hernia, brok (s. d.).
Herni^ker, olditalisk folk i og ved Trerus(Sacco)-dalen ;
hovedstad Anagnia (nu Anagni); 486 f. Kr. sluttede de
forbund med romerne, deltog senere i samniterkrigen,
men blev undertvungne 306.
Herning, Danmarks største landsby, den jydske hedes
hovedstad, i Hammerum herred; 4 699 indb. Hoteller,
gas- og vandverk. Har Hammerum herreds tinghus og
et jydsk folkelivsmuseum. Veksten skyldes jernbanerne
og hedekulturen. I H.s anlæg mindesmerker for
hedesagens mænd (Dalgas, Pontoppidan).
Herniotomï, brokoperation, se Brok.
Hermo^krates—Herodes A^ttikos
Hernösand, se H är nos and.
Hero og Leandros. H. var efter græ. sagn prestinde
i et afroditetempel i byen Sestos ved Hellespont. Hun
blev elsket af Leandros fra det lige overfor beliggende
Abydos, og han svømmede om natten over sundet for
hemmelig at besøge hende, ledet af H.s lampe i det enlige
taarn ved stranden. Men da lampen en nat blev slukket,
druknede Leandros, og H. styrtede sig da i havet. Sagnet
er ofte behandlet af kunsten ; blandt digterne i oldtiden
af Musaios og O vid, i nyere tid af Schiller og Grillparzer.
— Byron svømmede 1810 over strædet, der paa det
smaleste sted er 1350 m. bredt.
Herödes, konger i Jødeland. 1. H. den store (d. aar
4 f. Kr.), søn af idumæeren Antipater, som under de
makkabæiske tronstridigheder havde tilvendt sig magten
i Jødeland, fulgte med stort held sin faders politik.
Dygtig kriger, energisk regent og fremragende diplomat,
men tillige pragtlysten, mistænksom og despotisk. Efter
at have faaet Jødeland overdraget af romerne erobrede
han 37 f. Kr. Jerusalem og egtede den makkabæiske
prinsesse Mariamne. Med stor grusomhed udryddede
han det tidligere makkabæiske kongehus, alle dronningens
slegtninge og under et anfald af skinsyge ogsaa hende
selv (29 f. Kr.). Sin diplomatiske klogskab viste han
ved at vinde de skiftende romerske magthaveres (Antonius’
og Augustus’) bevaagenhed. Sin pragtlyst tilfredsstillede
han ved store byggeforetagender. Han grundede byen
Samaria (kaldt Sebaste) og Cæsarea ved havet. I
Jerusalem opførte han et mægtigt palads og ombyggede
templet, saa at det blev prægtigere end nogensinde. Han
havde i alt 10 hustruer og mange sønner. I sine senere
aar led han af mistænksomhed og samvittighedsnag og
begik den ene udaad efter den anden. Han lod flere af
sine sønner henrette, bl. a. sin og Mariamnes to sønner,
Alexander og Aristobulos. Efter hans død deltes riget
mellem hans tre sønner Archelaus (s. d.), H. Antipas og H. Filip.
— 2. H. Antipas blev tetrark over Galilæa og Peræa.
Ligesom sin fader var han en pragtlysten mand, der
byggede flere byer, bl. a. Tiberias paa vestsiden af Gennesarets
sjø. Han egtede først en datter af araberkongen Aretas IV,
men forskjød hende senere for at egte Herodias (s. d.).
Følgen heraf var en krig med Aretas, hvor H. led et nederlag.
Aar 39 e. Kr. drog han til Rom for at opnaa
kongeværdigheden, men blev istedet forvist til Lyon, hvor han vistnok
snart er blevet dræbt. — 3. H. Filippos, se Filip pos.
— 4. H. Agrippa (d. aar 44), søn af H. d. stores søn
Aristobulos ; opdraget ved hoffet i Rom. Caligula gav
ham H. Filips og senere H. Antipas’ lande; senere gjorde
Claudius ham til konge over hele Jødeland. Han søgte
at vinde jøderne bl. a. ved at forfølge den unge kristne
menighed (Ap. gj. 12). — 5. H. Agrippa II (d. omkr.
100), søn af H. Agrippa I, ligeledes opdraget i Rom,
arvede omkr. 50 et lidet rige ved Libanon, som han
senere ombyttede med H.s Filips tidligere fyrstendømme.
Under den jødiske krig sluttede han sig til romerne.
Herödes A^ttikos, Tiberius Claudius (omkr. 100
—177), græ. taler, f. og d. i Marathon; skattet af Hadrian
for sin lærdom opnaaede han høie stillinger, og senere
kaldtes han af Antoninus Pius til lærer for M. Aurelius
og L. Verus. I Athen reiste han talrige pragtbygninger
og hjalp paa andre maader sine landsmænd.
mordacious @ bidende,
mordacité (f) f, mordacity (e)
bidende skarphed; etsende kraft,
mordançage ® m, beisning.
mordancer ® beise (tøi).
mordant @ & (f) bidende,
etsende; hvas, skarp; (e) beise-,
beisende; beiser; (f) ogs. m, beis,
etse-vand; (flg.) skarphed; (mus.)
halvtrille; forslag.
mordbrand — ® Mordbrand
m — (e) arson, incendiarism - ®
crime (m) d’incendie.
mordbrænder — (t)
Mordbrenner m - (g) incendiary — (f)
incendiaire m.
Mordbube, -geselUe) m,
bandit.
Mordbusse (t) f, mandebod.
morden ® myrde.
morder(ske) - ® Mörder(in)
m (f) — (e) murderer, murderess —
(?) assassln(e), meurtrier m, -ière f.
Mörderei ® f, myrderi,
morderhule — ® Mördergrube,
-höhle f — (g) murderer’s den —
® coupe-gorge m.
morderisk — (t) mörderisch
-(e) murderous, bloody - (f)
meurtrier, sanguinaire.
morderlig - (t) mörderlich
-© huge, vast, prodigious;
murderous — (g terrible, affreux,
épouvantable, énorme; excessif;
épatant.
mordeur (g) bidsk,
mordicant (?) bidende, skarp,
mordicus (?) (adv) haardnakket.
mordiller ® bide i; knaske,
tygge paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
