Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herodianos ... - Ordbøgerne: M - mordio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Herodianos—Herons brønd
54
mordio—moreau
Herodianos. 1. H. (omkr. 170 — 240), græ. historiker
fra Syrien, levede længere tid i Rom og skrev der sin
tids historie (180—238); fremstillingen er god, men
indholdet er paa flere punkter magert. — 2. H. A i li os,
græ. grammatiker fra Alexandria, levede i Rom omkr.
175 e. Kr.; kun lidet af hans talrige skrifter er bevaret;
gjennem uddrag hos andre kjender vi hans hovedverk,
«Almindelig prosodi» (væsentlig om akcenten).
Herodias, datter af Herodes d. stores søn Aristobulos,
søster til Herodes Agrippa I, var først gift med en
privatmand Herodes Filip, men forlod ham for at egte Herodes
Antipas. Efter hendes tilskyndelse foretog Herodes Antipas
en reise til Rom, som førte til hans forvisning til Lyon,
hvorhen H. frivillig fulgte ham.
Hero’dotos el. Herodot (omkr. 485—425 f. Kr.),
berømt græ. historiker, kaldt «historiens fader» ; f. i
Halikarnassos i Lille-Asien af anseet familie; deltog i
kampe mod en tyran Lygdamis; landflygtig foretog han
lange reiser, kom dybt ind i Asien lige til Susa, tilsjøs
ind i Sortehavet, til Ægypten, Kyrene og Syd-Italien,
overalt ivrig for at samle kundskab. Senere kom han til
Athen, blev ven af Perikles, Sofokles o. a.; ved en
oplæsning af en del af sit
verk fik han en
belønning af den athenske
stat. 444 gik han som
kolonist med til Thurioi
i Syd-Italien; ogsaa
herfra foretog han reiser;
hvor han døde, er
ube-kjendt. H. forfattede et
stort historisk verk, i
hvilket han skildrede
hellenernes sammenstød
med barbarerne;
hovedstykket handler om
perserkrigene (til 478, Sestos’
indtagelse). Verket er
skrevet i jonisk dialekt
i en jevn, naturlig stil,
bredt fortællende;
forhistorie og episoder
svulmer op (han fortæller f.
eks. i anden bog alt,
hvad han ved om Ægypten, i anledning af at han
omtaler Kambyses). Han er ikke nogen kritisk forsker,
men fortæller, hvad han har seet og hørt. Fra fremmede
lande, hvis sprog han ikke forstod, er hans fremstilling
mangelfuld og misvisende; adskilligt, som man tidligere
har anseet for upaalideligt, har dog nu vist sig at være
rigtigt. Sterkt præget er han af sin religiøse opfatning;
han tror paa guderne, som styrer skjæbnen og med
«misundelse» vaager over, at intet menneske hæver sig
op over det menneskelige maal (Krøsus, Polykrates).
Han var sterkt indtaget for Athen, uretfærdig navnlig
mod Korinth; Themistokles skildrer han ikke efter
fortjeneste. Dansk overs, af F. Falkenstjerne og K. Hude.
Heroer, se Heros.
Hero’filos, græ. anatom og læge, f. ved slutningen af
4 aarh. f. Kr. i Bitynien. Var en af de første græske
læger, der kom til museet i Alexandria og gjorde ana-
Herodotos
tomiske undersøgelser paa lig. Af hans skrifter er kun
enkelte, anatomiske, bevaret.
Heroide (græ., d. s. s. Heroine) bruges i
litteraturhistorien som titel paa en række fingerede breve fra heltinder
til deres elskede (f. eks. Dido til Æneas, Penelope til
Odysseus), forfattet af Ovid i disticha; ofte efterlignet
af senere forfattere.
Heroisk (af græ. heros, helt), heltemodig, storartet,
ophøiet. H. vers, heksameter (s. d.).
Herold, Joseph (1850—), böhm. politiker, advokat,
bankdirektør. 1883 medlem af den böhm. landdag, 1885
af det østerr. rigsraad. Tilhører det ungtsjekkiske parti
og er en af dets førere og bedste mænd.
’ Hérold [erå’ld], Louis Joseph Ferdinand (1791
—1833), fr. komp. Elev af Adam og Méhul, repetitør
ved Pariseroperaen, en af de mere fremragende
repræsentanter for den fr. opéra comique, dog med baade tysk
og ital. paavirkning. Mest kjendte operaer er «Zampa»
og «Le pré auxclercs» (klosterengen). Gode balletter,
sange og klavermusik.
Herold, Vilhelm G h ri s t o p h er (1865—), d.
operasanger og kgl. kammersanger, opr. seminarist og
kommunelærer, elev af Jerndorff og Rosenfeld, debuterede 1893
paa det Kgl. teater i Kbh. i «Faust». Ved sangkultur og
dramatisk talent staar han høit i gunst hos publikum.
Hovedrollerne i «Romeo og Julie», «Pajazzo», «Gavalleria
rusticana», «Garmen», «Lohengrin», «Aladdin» m. fl. Har
i de senere aar optraadt i udlandet, særlig London og
Paris. Paa Nationalteatret i Kra. 1900 og 1906.
Hero^ld. Allerede i den klassiske oldtid fungerede visse
embedsmænd som h., idet de var officielle budbringere
mellem stater i krig og fred, eller fremtraadte som
ud-raabere og ceremonimestre ved givne leiligheder.
Folkeretten gjorde tidlig h. hellige og ukrænkelige, men først
i riddertiden udformedes h.-væsenet systematisk, idet
der udviklede sig en egen høitstillet h.-stand knyttet
særlig til fyrstehofferne. En h. maatte i middelalderen være
af byrd, gjennem syv aar have tjent som persevant (h s
medhjælper) og maatte underordne sig den blandt h.
valgte vaabenkonge (s. d.). H.s opgaver var at forestaa
hofceremoniellet, overtage offentlige sendelser samt særlig
have fuldt kjendskab til alt, hvad der vedrørte
adelsskabet, de adelige slegters rettigheder, besiddelser,
vaaben-skjolde (hvoraf den heraldiske videnskab udviklede sig,
se Heraldik). Kjendskabet til skjoldmerkerne var
især af betydning, naar h. ved turneringerne ledede
kampen og var kampdommer. Mod middelalderens slutning
forfaldt h.-væsenet, men er i nyere tid delvis
gjen-opfrisket i nye former. H. forkyndte i Kristiania
stortingets aabning helt til 1870-aarene.
Heron fra Alexandria, græ. matematiker og
fysiker, levede omkring aar 100 f. Kr, Hans skrifter
omhandler fysiske og mekaniske instrumenter, geometri,
stereometri og landmaaling; hos H. findes for første gang
det bekjendte udtryk for en trekants areal ved siderne,
ligesaa en løsning ved regning af numeriske kvadratiske
ligninger.
Hérons brønd. Fra en vandbeholder føres et rør AB
ned til en luftfyldt beholder N, som ved et andet rør
CD staar i forbindelse med luften i en anden beholder
P, der tillige indeholder vand. I beholderen IS vil luftens
mordio ® (interj.) mord! m.
schreien skrige i vilden sky.
mordlyst — ® Mord(be)gier f,
-gelüst n, -lust, -sucht f - @
blood-thirstiness - ® instincts
(m pl) sanguinaires; avidité (f) de
sang.
mordmässig ® morderlig,
forfærdelig, græsselig, grusom.
mordre ® bide (i); stikke (in-
sekt); æde bort; udhule; gnage,
etse; rive ned (paa).
Mordsappetit (t) m, vældig,
glubende appetit.
Mordsgeld (t) n, ugudelig,
syndig masse penge.
Mordshunger(t) m,ulveappetit.
mordskalt (t) hundekold.
Mord(s)kerl ® m, pokkers,
grepa kar.
Mordslärm, -spektakel (t) m,
syndigt leveil.
mordsviel ® en ugudelig,
syndig masse.
Mord(tausend)sapperment !
(t) død og pine!
Mordthat ® f, mord.
mordvaaben — (t) Mordstahl
m, -waffe f — (e) murderous
weapon — (?) arme (f) meurtrière.
Mordwetter (t) n, hundeveir.
more — (t) amüsieren,
belustigen, vergnügen, ergötzen,
unterhalten — @ amuse, divert,
entertain ; (faa til at le) tickle — ®
amuser, divertir, réjouir.
more @ mer(e); flere, once
m. en gang til. the m. SO saa
meget mere.
moreau (f) m, foderpose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
