Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersfeld ... - Ordbøgerne: M - mormoder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Hersfeld—Hertogenbosch
62
mormoder—morphia
af ordet h. er der fremsat meget afvigende anskuelser.
Se G. Storm i «Hist. tidsskr.» II, 4, side 131 ff.
Hersfeld, by i Preussen, regjeringsdistrikt Kassel,
Hessen-Nassau, ved Fulda; 8688 indb. (1905). H. har
en vakker kat. kirke, synagoge, raadhus, gymnasium,
krigsskole, driver tekstil-, læder- og jernindustri og har
maskinfabriker.
Hersleb, Peder (1689—1757), d.-n. biskop, presteson
fra Stod i Trondhjems stift. 1725 dansk hofprædikant
i Kbh., 1730 biskop i Kra., 1737 Sjællands biskop. 1728
ledsagede han den senere Kristian VI paa en reise i
Tyskland, saa livet i Halle paa nært hold og paavirkedes
af pietismen. Som biskop i Kra. blev han redskab for
en betydelig aandelig vækkelse. Som Sjællands biskop
staar han noget mere reserveret, sterkt paa vagt mod
pietismens yderligheder og uden at billige Kristian VI’s
tolerance overfor separatisterne. Alle dage var han en
berømt prædikant, hvem tilhørere strømmede til. Han
har udgivet flere prækensamlinger og en bønnebog, «Guds
børns daglige adgang til naadestolen».
Hersleb, Svend Borchmann (1784—1836), n.teolog.
Var født paa Helgeland, blev teol. kand. i Kbh., hvor
han sluttede venskab med Grundtvig, og var i flere aar
lærer dersteds, havde ogsaa udsigt til at komme til
universitetet, men foretrak en kaldelse til teol. professor
ved Norges nyoprettede universitet (1813), Som saadan
virkede han sammen med sin ven Stenersen (s. d.) for i
modsætning til rationalismen at indplante en bibelsk og
kirkelig anskuelse i den nye presteslegt, som han øvede
en gjennemgribende indflydelse paa. H. var med at
oprette det Norske bibelselskab (1816) og tog bl. a. del
i revisionen af det nye testamentes overs. (1830). Hans
teol. forfatterskab er ikke stort, mest bekjendt er hans
bibelhistorier. Men H. har ogsaa knyttet sit navn til vort
politiske livs historie, idet han et par gange repræsenterede
Kristiania paa stortinget og skrev mod N. Wergelands
«Danmarks politiske forbrydelse mod Norge».
Hersling (leuciscus grislagine), en til karpefamilien
(afdelingen mortfiske) hørende ferskvandsfisk, der adskiller
sig fra sine slegtninge morten og iden navnlig ved en
slankere legemsform og et midlere antal skjæl i
sidelinjen (i regelen 50—54), Længden overstiger i regelen
ikke 20 à 25 cm. Den forekommer i de fleste europæiske
lande nordenfor Alperne og i Vest-Sibirien, men er hos
os indskrænket til endel elve og indsjøer i landets
sydøstlige del (østenfor Skiensvasdraget); dog forekommer
den tildels ogsaa i brakvandet udenfor elvene, hvor den
kan opnaa en længde af over 35 cm. Er særlig alm.
i Laugen i Gudbrandsdalen, hvor den kaldes træl. H.
opholder sig om vinteren paa temmelig dybt vand, men
gaar om vaaren op i elvene for at lege. Er hos os
intetsteds gjenstand for nævneværdig fangst. Kaldes
stundom (f. eks. ved Haugsund) feilagtig mort.
Herslow, Karl Kristian Peter (1836—), sv.
bladmand og politiker. 1865—74 lektor ved høiere skole
i Malmö, grundlagde her 1870 «Sydsvenska dagbladet»,
der gjennem H.s velskrevne artikler i moderat-liberal
aand opnaaede stor indflydelse. 1876 indvalgt i andet
kammer, hvor han indtil 1893 indtog en fremskudt og
ofte ledende stilling. 1882 medlem af svensk-norsk
lappekommission. Var 1891 det frihandelsvenlige cen-
trums fører. Som praktisk bankmand siden 1878
medlem af bankkomitéerne 1881 -83 og 1889—90,
checkkomitéen 1896, rigsbankkomitéen 1900 og
aktiebank-komitéen 1901 — 02 og har medvirket betydelig til
bankvæsenets udvikling i Sverige; deltager desuden i
ledelsen af mange finansielle foretagender. I 32 aar
medlem af Malmös kommunestyre.
Herstal (Héristal), landsby i Belgien, prov. Lüttich,
ved Maas; 20 692 indb. (1905). H. var stamslot til
Pipin, og Karl den store opholdt sig ofte her. 1444 kom
H. til Nassau, 1713 ved arv til Preussen, og 1740 solgtes
det til biskopen af Lüttich.
Hertel, Albert (1843—), t. maler, har udført en
række interessante landskaber, hvor han har evnet at
give udtryk for en streng, halvt stiliseret naturopfatning
med helt moderne maleriske midler. Typiske er i saa
henseende en samling landskaber fra Rom. H. er ogsaa
en udmerket akvarelmaler.
Hertel, Ludvig Vilhelm (1844—1909), d. prest;
fra 1888 til sin død sogneprest i Brænderup. H. tilhørte
den grundtvigske retning og er kjendt ogsaa i Norge ved
sit virksomme arbeide for santhalmissionen. Han
redigerede flere blade, som bragte oplysning om den, og
skildrede dens historie, f. eks. i skrifterne «Den nordiske
santhalmission» (1884), «Før og nu, Guds gjerning i
Santhalistan i 25 aar» (1892) og
«Santhalmissions-bevægelsen i Danmark», I (1903).
Hertel, Niels Theodor Axel (1840—), d. læge.
1882 medlem af kommissionen til undersøgelse af
sundhedsforholdene i skolerne, 1899 titulær professor. Gjort
sig fortjent ved sit grundlæggende arbeide for at fremme
det hygieniske tilsyn med skolerne; hans undersøgelser
om skolebørns sygdomme har tillige øvet stor indflydelse
paa skolehygienen i andre, specielt skandinaviske lande.
Herter, Ernst Gustav (1846—), t. billedhugger,
har udført en række alm. mytol. verker foruden mange
offentlige monumenter (bl. a. statuen af keiser Vilhelm I
udenfor «Kriminalretten» i Berlin).
Hertford [hadtfdd] (Herts), grevskab i det
sydøstlige England, 1644 km.^ med 258 423 indb. (1901).
Overfladen er bølgeformig, i midten er Ghiltern Hill’s
kridtbakker. Akerbrug er hovednæringsveien, og straafletteri
er husindustri. Hovedstaden H., med 11 264 indb. (1901),
ligger ved Lea, har store kornmarkeder. I nærheden
ligger Haleybury college, en stor gutteskole.
Hertling, Georg von, friherre (1843—), t. politiker
og forf., siden 1882 prof. i filosofi i München. 1875—90
og siden 1893 medlem af rigsdagen, hvor han (1909) er
centrums leder og en af dets mest fremtrædende talere;
var 1876 med at stifte det kat. Görres Gesellschaft, hvis
formand han siden har været. Blandt hans skrifter er
kritiske studier over «Albertus Magnus» (1880), «John
Locke» (1892) og «Augustin» i,1902); desuden «Aufsätze
und Beden sozialpolitischen Inhalts» (1884), «Naturrecht
und Sozialpolitik» (1893) og «Recht, Staat und
Gesellschaft» (1906).
Hertogenbosch, ’s (’s Bosch, fr. Bois-le-Duc), by
i Nederlandene, prov. Nordbrabant, ved Aas udløb i
Dommel, bielv til Maas; 33 461 indb. (1905). H. har
en vakker kirke, raadhus og betydelig industri, især i
fabrikation af guld- og sølvvarer, cigarer, hatte, baand.
mormoder — ® Grossmutter
(f) mütterlicher Seite — ©mother’s
mother; maternal grandmother —
® grand-mère f (maternelle).
mormon — (t) Mormone m —
© Mormon(ite) - (f) mormon(e)
m (f).
mormonisme — ®
Mormonismus m, Mormonentum n — ©
Mormonism — (f) mormonisme m.
mormonsk — ® mormonisch
— (e) & (f) mormon.
morn @ (poet.) morgen.
morne®mørk, skummel, trist;
m, haug.
morné ® stump,
mornifle ® f, øreflig ; - fik; penge,
morning (e) morgen; formiddag,
to-morrow m. imorgen tidlig,
this m. imorges.
morning-call ©
formiddags-visit; (mil.) revelje,
morning-prayers © ottesang,
morning-print ©
morgennummer,
moro — (t) Belustigung,
Unterhaltung f; Vergnügen n - ©
amusement, diversion, pastime ;
(dagligtale) fun, a lark, a spree
-(D amusement, plaisir m.
morocco © safflan(læder),
tyrkisk læder, marokin.
moros morose © & (f)
graetten, sær, mut, grinet, tvær.
Morosität (t) f, morosité ®
f, moroseness © grættenhed,
vrantenhed, muthed.
morphia ©, morphine © &
® f, Morphium ® n, morfin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
