- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
69-70

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herzl ... - Ordbøgerne: M - mortifikation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69

Herzl—Hesi’odos

70

br3^delser, naaede, trods strengt forbud, i stor mængde
frem til Rusland, hvor det efterhaanden erhvervede sig
en herskende indflydelse paa den offentlige mening og gav
stødet til de store reformer 1860—61. H. har ved siden
heraf gjort sig fortjent ved at udgive mange hist.
dokumenter og endel nyere forfatteres verker ubeskaaret af
censuren. En samlet udg. af H.s skrifter udkom 1875 i Basel.

Herzl, Theodor (1860—1904), ung. forf., en
aflederne for den zionistiske bevægelse. Skrev teaterstykker,
essays og fortællinger, 1891—95 korrespondent til «Neue
freie Presse» fra Paris. Foreslog i sit verk «Der
Juden-staat» (Paris 1896) jødespørsmaalets løsning ved
grundlæggelsen af en jødisk stat i Palæstina. Herved traadte
han i første række blandt zionismens agitatorer og
udfoldede snart en vidt forgrenet virksomhed til fremme
af bevægelsen. Hans roman «Alt-Neuland» (Leipzig 1902)
er en fantasifuld udmaling af den nye jødestat 20 aar
efter dens opstaaen.

Herzog, Hans (1819—94), schw. general, har indlagt
sig store fortjenester af den schw. hærs organisation.
Var 1860 inspektør for artilleriet og indførte riflede
kanoner og et nyt gevær. Under krigen 1870—71 havde
H. kommandoen over de tropper, der dækkede grænsen,
og afvæbnede 1871 den fr. hær, som trængte ind paa
schw. territorium.

Herzog, Johann Jakob (1805—82), t. teolog; 1854
—77 prof. i Erlangen. Af hans skrifter maa nævnes hans
kirkehistorie, <^Abrisz der gesammten Kirchengeschichte»
(I—III, 1876—82, 2 udg. 1890—92). Var udgiver af
«Realencyklopädie für protestantische Theologie und
Kirche» (21 bd., 1853-66; 3 udg., 1896—1908).

Herzog, Rudolf (1869—), t. forf., navnlig bekjendt
ved sin friske og livfulde familieroman «Die Wiskottens»
(1905), som er udkommet i en mængde oplag. Siden
har han skrevet bl. a. romanen «Der Abendteurer» (1907).

Herzogenbusch, se Hertogenbosch, ’s.

Herø, herred i Romsdals amt, straks n. f. Stad, 132.85
km.^ med 3501 indb.; 26.71 pr. km.^ Herredet, der
svarer til H. prestegjeld med H. og Leikanger sogne, er et
kystdistrikt, der udelukkende bestaar af øer, hvoriblandt
Nerlandsø (15.2 km.^), Bøland (14.3) og den nordøstlige
del (74.1 km.^) af Gurskøen (s. d.) m. fl. Øerne er
myr-lændte og skogbare med høider, der i Rjaahorn paa
Gurskø naar en høide paa 610 m. lalt opgives herredet
at bestaa af 200 større og mindre øer og holmer. Af
arealet opgives 14.3 km.^ at være aker og eng, 5 km.^
skog, 1.8 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. Der er store strækninger udyrket (til dyrkning
skikket) jord, væsentlig myr; ialt opgives der at være
10 000 maal dyrkningsjord. Havnegangene er daarlige.
Den vigtigste næringsvei er fiskeri. I 1907 var udbyttet
af skreifisket 129 625 kr., hvortil kommer betydelige
sildefiskerier. Inden herredet ligger en række større
fiskevær: Fosnavaag, Flaavær, Sævik, Rundø, hvor der i 1907
opfiskedes henholdsvis 110 000, 33 000, 73 000 og 55 000
stykker skrei af 493, 179, 130 og 164 fiskere. Ved de
forskjellige vær er der en række salterier og
tranbrænde-rier. Der er to banker: H. og Rovde sparebank,
oprettet 1843, og H. privatbank. Antagen formue (1908)
1 639 930 kr., indtægt 501 660 kr. Græsøerne og Flaavær
fyre (s. d.) ligger inden dette herred.

mortifikation—mosaik

Herøy, herred i Nordlands amt v. f. Sandnessjøen,
172.83 km.^ med 3906 indb.; 22.97 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. prestegjeld og sogn, bestaar
udelukkende af øer, holmer og skjær ytterst mod havet v. f.
indløbet til Ranenfjorden. Ialt opgives der at være 1394 øer,
hvoriblandt den største del eller 94 km.^ af den store ø
Dønna (s. d.), den 9.4 km.^ store Nord.-H. og den 6.1 km.’^
store Sør-H.; hertil kommer 1654 baaer og skjær. De
fleste øer er lave og træbare med høider op til 30—50 m.
I den sydlige del af Dønna ligger de vakre Dønnes- og
Aakviktinder, af hvilke den vanskelig bestigelige Døn«
mand naar 806 m. V. f. Dønna ligger en række øgrupper
bestaaende af smaa nøgne holmer (Gaasvær, Skibaatsvær,
Floholmerne og det kjendte fiskevær Sandsundvær (s. d.),
hvor i 1901 sjøbrottet sopede bort de fleste
beboelseshuse og rorboder og forvoldte 35 menneskers død). Af
arealet opgives 8.1 km.’^ at være aker og eng, 20 km.^
skog; 2.8 km.^ optages af ferskvand. Der er betydelige
torvmyrer og adskilligt til dyrkning skikket land.
Be-b3^ggelsen er flere steder omkring H.-sundet, ved
Øks-ningen og Tenna samlet i tætte klynger. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. Udbyttet var i 1907 165 898 kr.,
heraf falder 62 400 paa fedsildfisket; i 1906 var udbyttet
256112 kr. Jordbruget (fædriften) spiller ogsaa en
væsentlig rolle. Der er flere eg- og dunvær. Paa sydøstkysten
af Dønna ligger Bjørn markedsplads, hvor der holdes
marked i beyndelsen af juli, og hvor der foregaar en
betydelig omsætning af nordlandsbaade. Paa Nord-H.
er den kjendte nordlandsprest og poet Peter Dass født.
Betydelige dele af H. har tidligere tilhørt Thomas Angells
stiftelser i Trondhjem; disse eiendomme gaar nu
efter-hvert over paa indenbygds hænder. Inden herredet er
gjort endel oldfund fra den ældre og yngre jernalder.
Herø sparebank, oprettet 1882. Antagen formue (1908)
846 550 kr., indtægt 393 480 kr.

Hesbon, oldtidsby i Øst-Jordanlandet,
amoriterkon-gens hovedstad, blev erobret af Josva, tilhørte Rubens
stamme; senere erobret af moabiterne, atter
tilbagevundet under Makkabæerne. I de første aarh. e. Kr.
sæde for en kristen biskop. Store ruiner vidner om
dens betydelige størrelse.

Hesby, se Fin nø.

Hesëkiel, se Ezekiel.

Hesëkiel, Georg Ludwig (1819—74), t. forf. og
digter. H. tilhørte det preussisk-konservative parti og
stod Bismarck nær; han skrev «Das Buch vom Grafen
Bismarck» (3 opl. 1873), i lang tid en hovedkilde til
Bismarcks biografi.

Heses er det med t^ fordybede H.

Hesi^odos (Hesiod), græ. digter omkr. 700 f. Kr., f. i Askra
i Bøotien, søn af en bonde, der var indvandret hertil fra
Kyme paa Lilleasiens kyst. Medens han vogtede faar
paa Helikons skrenter, digtede han. Vi har bevaret af
ham «Verker og dage» og «Theogonien», begge i forvansket
skikkelse. Det første verk indeholder en del spottedigte
mod hans broder Perses^ der vilde berøve ham hans arv,
men tiUige belæring for en bonde ved kysten om
aker-dyrkning og skibsfart og om heldige og uheldige dage i
maaneden; mest berømt er afsnittet om verdensaldrene
og Pandora. H. er med dette digt grækernes første
didatiker. «Theogonien» skildrer verdens og gudernes

med koldbrand; blive angrebet af
koldbrand; spæge sit kjød ; hendø.

mortifikation - ®
Mortification, Ungültigmachung f - ©
annulment, concellation - ®
amortissement m.

mortifizieren ® mortificere,
mortifying @ krænkende,
ydmygende.

mortise @ hul til en tap, sinke-

hul ; sammen føie tømmer ved
tapper og huller; indtappe.

mortise-chisel @ lokbeitel,
stemjern.

mortis-gauge @ stregmaal.
mortling @ uld af dødt faar.
mortmain ©mortuarium; den
døde haand.

mort-né ® (m), dødfødt,
mortuaire mortuary @

døds-, lig , begravelses-; (f) ogs. f,
oversigt over dødsfald; @ ogs.
begravelsested, lighus, (grav)kapel.

morue ® f, (zool.) torsk,
franche m. skrei, (habit en)
queue de m. spidsskjole, snibel,
m. sèche tørfisk.

morve (F) f, (dyrlægeudtr.) snive;
snot.

morveux (î) (dyrlægeudtr.) sni-

vet, snottet, m. (se) m (f), snottet
(gut-, jent)unge; snottepave.

moræne — ® Moräne f — (ê)
& (?) moraine f.

mos(e) — (t) Moos n — (e) moss
- (f) mousse f.

mosagtig - ® moosartig - (e)
mossy, moss-like — (jf) mousseux.

mosaik - ® Mosaik f — (e)
mosaic — (Î) mosaïque f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free