Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herzl ... - Ordbøgerne: M - mortifikation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
mosaikarbeide—mosrose
Hesî’one—Hesse
72
tilblivelse efter de græske mytologiske forestillinger.
Sproget er den episke dialekt og versemaalet heksametre.
Hesi^one, datter af kong Laomedon i Troja, skulde
efter gamle græ. sagn bringes som offer til et havuhyre.
Herakles befriede hende, men narret for sin løn ødelagde
han Troja og dræbte hele ætten undtagen H. og broderen
Priamos, som hun bad for. H. egtede Telamon, Herakles’
ven, og blev moder til Teukros.
Hesja, bielv til Gula, udspringer af vandet Øiangen
m. fl. smaavande nær grænsen mellem Søndre Trondhjems
og Hedemarkens amter, flyder mod nord og falder i Gula
mellem Eidet og Holtaalen jernbanestationer.
Nedslagsdistrikt 257 km.2
Hesje er et stillads, hvorpaa græs. kornbaand, torv
o. 1. hænges eller lægges for at tørre. Den alm. h ø-h.
opsættes af 2.5 -3 m. lange, i rodenden tilspidsede
stolper, hvori er indboret i skraa retning opad sterke
træpinder eller jernkroger i 30—45 cm.s afstand. Disse
stolper (haker) nedsættes i jorden i 3—4 m.s afstand, og
paa pinderne eller krogerne lægges sterke stænger eller
rajer, hvorpaa græsset hænges. Istedenfor haker og
stænger bruges ogsaa tjæret h.-garn eller glødet, galvaniseret
jerntraad, der udspændes mellem tæt nedsatte staurer.
Der kommer gjerne 4—5 traade eller stænger over
hverandre. Græsset fyldes i h. enten i frisk, eller i noget
tørret tilstand og trænger i godt veir 8 à 10 dage for at
blive tørt hø. Korn-h. opsættes paa samme maade og
benyttes især til langstraaet sæd (rug, havre). Saavel
græs som korn tørrer (berges) sikkert og godt i h.
Torv-h. benyttes mest til tørring af torvstrø. Den
danner ligesom hylder, hvorpaa torvstykkerne lægges,
enten af stænger eller udspændt jerntraad mellem
nedrammede bukker.
Heskestad, herred i Stavanger amt ø. f. Egersund,
paa grænsen mod Lister og Mandals amt, 206.36 km,^
med 1122 indb.; 5.93 pr. km.^ Herredet, der svarer til
H. sogn af Lund prestegjeld, ligger omkring den østlige
del af de to trange dalfører, der fra Egersund fører over
det sydlige til Siredalsvandets og det nordlige til
Lundevandets nordende i Lister og Mandals amt. Gjennem
det sydlige, krogede, forholdsvis tætbebyggede, myrlændte
dalføre fører den vestlandske hovedvei og
Egersund-Flekkefjordbanen ; gjennem det nordlige gaar offentlig
kjørevei. Fra H. jernbanestation forer desuden
hovedvei sydover til ladestedet Sogndal ved kysten mellem
Egersund og Flekkefjord. Terrænet er sterkt kuperet
og oversaaet af større og mindre, som regel fiskerige
vande (ferskvand ialt 17.25 km.’^). Fjeldene, der i den
nordvestlige del naar op til ca. 900 m. (Høgeski,
Bessevass-knuden m. fl.), er kollede, tildels med steile sider. Af
arealet er ca. 5 km.’^ dækket af løvskog. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift). Der er gode
havne-gange. Der opdyrkes aarlig forholdsvis ikke saa lidet
nyland, saaledes i tidsrummet 1900—05 249 maal.
Adskillig dyrkbar uopdyrket jord, særlig myr. En
torvstrø-fabrik. Faa oldtidslevninger. Antagen formue (1908)
531 600 kr., indtægt 104 063 kr.
Heslafoss, se H em sil.
Hespe, se Garn (bd. III, sp. 833).
Hespe’ria (græ., «aftenland», d. e. landet i vest), hos
de oldgræ. digtere betegnelse snart for alle landene v. f.
Grækenland, snart kun Italien, snart kun Spanien;
optaget af de romerske digtere.
Hesperïderne, nattens døtre i det yderste vest, eiede efter
græ. sagn en herlig have med gyldne æbler; oftest nævnes
tre, Aigle, Erytheia, Hesperethusa. Et af Herakles’ arbeider
var at hente disse æbler og bringe dem til Eurystheus.
He’speris, korsblomstrede planter med udelte blade
og lange, linjeformede, sammentrykte skulper med bred
skillevæg. To arter er alm. prydplanter i haver, nemlig
h. matronalis, « dagfiol», som har rødfiolette, vellugtende
blomster i lang klase, og h.
tristis, «natfiol», hvis
graa-gule, fioletaarede blomster
dufter sterkt, især om
natten. Begge arter er
forvildet hist og her i sydlige
egne af Norge.
Hespero’rnis er en til
odontorniterne (tandfuglene)
hørende fugl fra de
nordamerikanske kridtafleirin-ger. Det var en svømmefugl
med rudimentære vinger.
Kjæ verne var lange og
smale med skarpe, krumme
tænder, som sad i en
fælles rende.
He’speros, se
Aften-s t j e r n e n.
Hess, Heinrich von, friherre (1788—1870), østerr.
feltmarskalk, udmerkede sig ved Aspern og Wagram,
var generalstabschef hos Radetzky i Nord-Italien 1813
og senere 1848, hvor han lagde planen til det fem dages
felttog, der endte med seieren ved Novara. Efter Magenta
1859 sendtes H. til staben, men formaaede ikke at hindre
nederlaget ved Solferino.
Hess, t. kunstnerfamilie, som stammer fra
kobberstikkeren Karl Ernst Christoph H. (1755—1828),
og hvis mest bekjendte medlemmer er dennes sønner
Peter H. og Heinrich von H. — Peter H. (1792—1871)
deltog som tegner i felttoget 1813—15 og har siden
behandlet disse og andre krigerske begivenheder i en række
store, meget livfulde billeder. Han fulgte 1833 kong
Otto til Grækenland og modtog 1839 en kaldelse til St.
Petersburg. — Heinrich von H. (1798—1863)
uddannede sig i München og Rom som religiøs maler og fik
særlig betydning for gjenoplivelsen af det tyske
glasmaleri. Fra 1849 var han direktør for de kgl. samlinger
i München.
Hess, Richard (1835—), t. forstmand; fra 1869
prof. og direktør ved forstakademiet i Glessen. Har
skrevet flere fremragende forstlitterære verker, hvoraf
«Der Forstschutz» (Leipzig 1878 og 1887—90) særlig har
faaet stor udbredelse.
Hesse, Hermann (1877—), t. digter. Gik paa skole
i det teologiske seminarium i Maulbronn, var i flere aar
boghandler, men har fra 1904 levet som forf. i
Gaienhofen ved Untersee. Han har udgivet stilistisk
ypperlige «Gedichte» (1902) og slog navnlig igjennem med
novellen «Peter Gamenzind» (1904; overs, ved
IdaWenner-berg, 1907). Siden har han skrevet «Unterm Rad» (1905),
Hesperornis.
(Tilvenstre en tand.)
mosaikarbeide — ®
Mosaik-(arbeit), Musivarbeit f - (e) mosaic
(work), tessellation — (f) (ouvrage
(m) en) mosaïqe; marqeterie f.
mosaikarbeider — (t)
Musiv-arbeiter m — (^ inlayer, mosaicist
— mosaïste m.
Moschee (t) f, mosk, mosque
mosquée ® f, moské.
Moschus ® m, moskus.
mosegroet — ® bemoost,
moosbedeckt, moosig — (e)
moss-grown, -clad ; mossy — ($) couvert
de mousse(s); moussu.
moské - (t) Moschee f — (ë)
mosk, mosque — (F) mosquée f.
moskît(o) — ® Moskito m,
Mosquite f, Mos , Musquito m —
@ mosquito — (^ moustique m.
moskus — ® Moschus, Bisam
m — (e) musk — (f) musc m.
moskusand — ® Moschus-,
Bisamente f — (e) musk-duck —
(f) canard (m) musqué.
moskusdyr, -hjort — ®
Moschustier n — (e) musk(deer) —
(f) musc, chevrotin m.
moskusokse — (t) Moschus-,
Bisamochs m - (e) musk-ox — ®
bœuf (m) musqué.
moskusrose — ® Moschusrose
f - @ musk rose — (f) rose (f)
musquée.
moskusrotte — ®
Moschusratze, Bisamratte f — (e) muskrat
— (f) rat (m) musqué de Canada,
moskussvin se navlesvin.
mosrose — (t) Moosrose f —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
