Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesse ... - Ordbøgerne: M - moss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mother-of-pearl—motivere
Hessen-Homburg—Hessus
76
krigene med Frankrige; desuden førte fyrsten en ødsel
hofholdning og styrtede sig i dyb gjæld. Det samme
gjælder Ludvig VIII (1739—68), medens Ludvig IX (1768
—90) var en sparsommelig militær, som gjennemførte
flere reformer. Ludvig X (1790—1830) holdt sig længe
nær til Napoleon, fik af ham 1801 istedetfor venstre
Rhinbred Westfalen m. m. og antog 1806 titel af
storhertug som Ludvig I. 1815 maatte han afstaa Westfalen
mod at faa landstrækninger ved Rhinen (derfor
«storhertug af H. og ved Rhinen»). 1820 gav han den endnu
gjældende forfatning (revideret 1872). Under Ludvig II
(1830—48) og Ludvig III (1848—77) fremtvang
frihedsbevægelsen frisindede reformer, men fra 1850 kom
reaktionen atter til roret. 1866 gik H. med Østerrige og
maatte gjøre nogle afstaaelser til Preussen. Ludvig IV
(1877—92) fulgtes af den nu regjerende Ernst Ludvig.
Hessen-Hornburg, indtil 1866 et landgrevskab, 275
km.^ med 27 374 indb., var tidligere som amt Homburg
en del af landgrevskabet Hessen Darmstadt. Ved
land-grev Ferdinands død i mars 1866 kom landet paany til
Hessen-Darmstadt, som maatte afstaa det til Preussen i
sep. 1866, hvorpaa det indlemmedes i prov. Hessen-Nassau.
Hessen-Kassel (Kurhessen), indtil 1866 et
kurfyrstendømme og stat i det Tyske forbund, var 9581 km.^ med
745 063 indb. (1864); svarer nu i det væsentlige til
regjeringsdistrikt Kassel i prov. Hessen-Nassau.
Landgrevskabet H.-K. stiftedes 1567 af Filip den høimodiges
søn Vilhelm IV (1567—92). Hans efterfølger Moritz
(1592—1637) gik over til den reformerte kirke og overlod
regjeringen til sin søn Vilhelm V, der døde 1637.
Vilhelm VI (1637—63) fik ved den westfalske fred abbediet
Hersfeld og grevskabet Schaumburg. Af hans sønner
regjerede Vilhelm VII til 1670, derpaa hans broder Karl
til 1730. Karls søn, Fredrik I (1730—51), egtede den
svenske dronning Ulrika Eleonore, blev 1720 konge i
Sverige, hvorfor han lod sin broder styre som statholder,
og denne fulgte ham som Vilhelm VIII (1751—60) paa
tronen. Hans søn, Fredrik II (1760—85), der gik over
til katolicismen, tjente under den nordamerikanske
frihedskrig store penge ved at leie ud soldater til
englænderne. Hans søn, landgrev Vilhelm IX (1785—1821),
der 1803 som Vilhelm I blev kurfyrste af H.-K.,
kjæm-pede mod Frankrige; men efter preussernes nederlag ved
Jena 1806 blev han fordrevet fra H.-K., der da blev
indlemmet i kongeriget Westfalen. Ved sin tilbagekomst 1813
fik han den største del af fyrstendømmet Fulda og nogle
mindre enklaver. Han tog intet hensyn til folkets
rettigheder, og for at undgaa stændernes protest undlod han
at sammenkalde dem. Han fulgtes af sønnen Vilhelm II,
der trolig fulgte i faderens fodspor. 1830 udbrød der
uroligheder i Kassel, og 1831 maatte han tage sønnen
Fredrik Vilhelm til medregent efter at have givet landet
en fri forfatning. 1847 blev Fredrik Vilhelm I kurfyrste
og gav landet i 1852 ny forfatning. Dette vakte uvilje,
og ved Preussens indflydelse maatte Fredrik Vilhelm
1862 atter antage forfatningen af 1831. Ved udbruddet
af krigen mellem Østerrige og Preussen 1866 sluttede
Fredrik Vilhelm sig til Østerrige, men hans land blev
hurtig besat af fienden, og han selv førtes som fange til
Stettin. 18 aug. 1866 indlemmedes H.-K. i Preussen, og
1868 kom det til at udgjøre en del af prov. Hessen-Nassau.
Hessen-Nassau, provins i Preussen, dannedes 1866
af det forrige kurfyrstendømme Hessen-Kassel,
landgrevskabet Hessen-Homberg, hertugdømmet Nassau, fristaden
Frankfurt am Main samt nogle mindre dele, der tidligere
hørte under Bayern og Hessen Darmstadt; 15 700 km.^
med 2 070 052 indb. (1905), hvoraf 1 420 047 evangeliske,
585 868 katoliker og 50 016 jøder. Naar man undtager
Main—Rhindalen mellem Hanau og Rüdesheim, de lave
strækninger langs Werra og Fulda og særlig det
frugtbare lavland omkring Schwalm, Fuldas bielv, er H.-N.
for størstedelen et fjeldland og hører i vest med Taunus
og Westerwald til de rhinske skiferfjelde med fjeldtoppene
Grosser Feldberg (880 m.) og Fuchskauten (657 m.) og
i øst til det hessiske fjeldland. Her har man toppene
Wasserkuppe (950 m.) og Milseburg (826 m.). Klimaet
er relativt koldt; i de større høider raat (middeltemp.
5—6 ^ G.) og varmt kun i lavlandene (9—10 ° G.).
Regnmængden var i 1906 692 mm. Af næringsveiene er
landbruget den vigtigste; der dyrkes hvede, rug, havre,
poteter og frugt; af stor betydning er ogsaa vinbjergene,
og i 1905 avledes der 92 569 hl. vin; der dyrkes her
flere bekjendte vinsorter som Johannisberger,
Rüdes-heimer, Marcobrunner o. fl. Kvægavlen er ikke
særdeles stor, derimod er skogdriften af stor betydning.
Her findes verdensberømte mineralkilder som Wiesbaden,
Ems, Homburg, Selters m. fl. Af mineraler findes især
jern, kobber, bly, zink, mangan, stenkul og brunkul.
Industrien er lidet udviklet og beskjæftiger sig med
tilvirkning af 1er- og trævarer, cigarer, tobak og øl. Af
undervisningsanstalter findes universitet i Marburg, 20
gymnasier, 4 realgymnasier og 14 realskoler,
døvstumme-og blindeinstitut. Provinsen deles i to regjeringsdistrikter
(Kassel og Wiesbaden). Hovedstad er Kassel. H.-N.
sender 14 repræsentanter til rigsdagen og 26 til det
preussiske deputeretkammer.
Hesse-Wartegg, Ernst von (1851—), østerr.
reisende, der siden 1872 har gjennemstreifet de fleste
bekjendte lande og nedlagt sine iagttagelser i en række
velskrevne reiseskildringer. Blandt disse kan fremhæves
«Nordamerika» (Leipzig 1879; 3 udg. 1908; overs, ved
J. Schiøtt, Kbh. 1892), «Indien und seine Fürstenhöfe»
(Stuttgart 1907), «Korea» (Dresden 1895; 2 opl. 1904),
«China und Japan» (Leipzig 1897; 2 opl. 1900). De to
sidste skrifter er overs, til svensk af E. Lundqvist: «
Ost-Asien i våra dagar» (Stockholm. 1904—05).
Hessing, Friedrich (1838—), t. bandagist, bosat i
Göggingen ved Augsburg. Han er ikke selv læge, men
har flere læger i sit brød. Hans vigtigste opfindelser
er et korset, som har faaet udstrakt anvendelse ved
behandlingen af rygradsskjævhed o. a., samt hans
«skinne-hylse-bandage», som har vist sig særdeles nyttig ved
forskjellige lidelser af underekstremiteterne, som brud (af
laarbenshalsen o. a.), hofteledsbetændelse o. m. a.
Hessisk myg, se Galmyg.
Hessi’t, regulært mineral, som bestaar af tellursølv
(AggTe), ofte med en gehalt af tellurguld. Findes paa
sølvertsgange i Siebenbürgen, Ungarn, Altaï, Golorado,
Kalifornien, Ghile o. fl. st.
Hessoni^t, en art granat (s. d.).
Hessus, Helius Eobanus (1488—1540), t. nylatinsk
digter, fra 1517 prof. i Erfurt og siden andensteds. H. var
mother-of-pearl perlemor,
mother’s-help ©
selskabsdame.
mother-tongue ©
moders-maal.
mother-wort @ (bot.)
løvehale.
mothery © mudret (vædske).
moth-mulle(i)n © (bot.) slags
kongelys.
mothy ©mølspist; fuld af møl.
motif ® m, (bevæg)grund,
anledning; motiv; (mus.) tema. pour
le bon (Pautre) m. med (uden)
reelle hensigter.
motile (e) (ubevidst)
selvbevæ-gende, bevægelig.
motion — ® Motion, Bewegung
f — © excersise — (f) mouvement;
exercice m.
Motion motion © & (g f,
forslag; bevægelse; © ogs.
bevægelsesevne; tempo; gang; rørelse,
tilskyndelse, drift, tilbøielighed ;
vinke, gjøre tegn til; gjøre forslag,
foreslaa.
motionless © ubevægelig,
motiv — ® Motiv n,
Beweggrund m — © motive ; (mus.)
motive, motivo, theme; (maleri) in-
cident — (f) motif; (præmisse)
considérant m.
motive © motiv, bevæggrund;
bevægelses-, bevægende, driv-;
motivere, begrunde.
motivere — ® motivieren,
begründen — © make good, prove;
state the motive of, motive;
occasion, explain, account for — (f)
motiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
