Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hetære ... - Ordbøgerne: M - moussu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Hetære—Heuglin
90
gendøberne. Blev af denne grund forvist og flakkede
om forskjellige steder, overalt virksom for sine
gjen-døberske og antitrinitariske anskuelser. En tid virkede
han i Strassburg sammen med Johannes Denck, i
forening med hvem han udgav en oversættelse af profeterne.
Tilsidst fængslet og henrettet i Konstanz som
antitrini-tar og polygamist. [Litt.: Kristofer Janson, «L. H. og
hans kampfæller» (1907).]
Hetære (græ., «veninde», d. e. skjøge); udtrykket
brugtes særlig i Athen fra omkr. 450 f. Kr. Paa den tid
bredte h.-væsenet sig sterkt i Athen, og familielivet
undergravedes alvorlig, idet fint dannede (udenlandske) h.
lokkede mændene fra hjemmene og hustruerne, som paa
grnnd af kvindens tilbagetrukne stilling ofte stod langt
tilbage for h. i dannelse. Bekjendte h. var Aspasia, Fryne
og Thais.
Hetæri (græ., broderskab, samfund) kaldtes i det gl.
Grækenland især politiske klubber. I Ny-Grækenland
har to h. spillet en rolle. 1812 stiftedes Filomuse-h.
med det upolitiske maal at vække interesse for og skabe
kjendskab til græ. kultur og historie; mange af Europas
fyrster og statsmænd var medlemmer. 1814 stiftedes i
Odessa Filike-h. (d. e. vennernes h.) med det bestemte
maal at frigjøre grækerne fra Tyrkiet. Det havde et
frimureragtigt præg og virkede ved utiltalende
humbugs-mæssige midler; man foregav indirekte, at tsaren var
dets formand, og at medlemmerne overhovedet var
identiske med Filomuse-h.s. Filike-h., hvis hovedsæde fra
1818 var Konstantinopel, drev en vid og virkningsfuld
agitation i Grækenland, men da de 1820 tog initiativet til
Alexander Ypsilantis opstand, viste de sig ganske
uforberedte; deres feil bragte dem i miskredit, og den 1822
dannede græ. regjering tog utrykkelig afstand fra dem.
Hetæri^sme (af græ. hetære, der eg. betyder veninde)
er udtryk for frie og uordnede forhold i det kjønslige
samliv, f. eks, kvindefællesskab, prostitution o. s. v.
Heuberger, Richard (1850—), dirigent for den
akademiske sangforening og sangakademiet i Wien,
musikkritiker, komp. af sange, kor, orkesterverker, kantate,
operaer m. v. Schubertbiografi.
Heubner, Otto (1843—), t. læge. I 1873 professor i
Leipzig, i 1894 professor og bestyrer af universitetets
barneklinik i Berlin. Efter forskjellige studier paa den
patologiske anatomis og den alm. indre medicins omraade
er H. blevet verdensberømt som grundlæggeren af den
moderne lære om barnesygdommene («pædiatrien»).
Talrige arbeider om disse skriver sig fra H.s haand.
Fremforalt har han skabt den nugjældende ernæring af
spædbarn med saavidt mulig «steril føde»; herved og
ved at hindre en «kontaktinfektion» har han bl. a. ogsaa
grundlagt det regime, som paa nutidens
spædbarns-hospitaler i høi grad har formindsket dødligheden af
diarrhoe. Har sammen med Rubner udført de eneste
hidtil foretagne kalorimetriske undersøgelser af spædbarn.
Hans «Lehrbuch der Kinderheilkunde» er mønstergyldig.
Heuch, Johan Christian (1838—1904), n. biskop;
teol. kand. fra 1861; 1865—73 personelkap. hos Jørgen
Moe (Bragernes og Vestre Aker). Overtog 1875
bestyrerposten ved det praktisk-teologiske seminar. 1 1880 gik
han over til det nyoprettede Uranienborg sognekald og
virkede her, indtil han i 1889 blev udnævnt til biskop i
moussu—mouvance
Kristiansand. H. var en af de kirkelige bannerførere i vort
land. Indadtil kjæmpede han for en strengt luth, teologi,
udadtil var han en talentfuld forsvarer for
kristendommens sandhed ligeoverfor vantroens angreb. I en aarrække
var han medredaktør af «Luthersk kirketidende» (1875—
77) og «Luthersk ugeskrift» (1877—89), og her leverede
han indlæg mod Bjørnson og Brandes, der vakte
op-merksomhed ogsaa udenfor landet. Derhos holdt han i
1880-aarene en række apologetiske foredrag i norske
byer og i Göteborg og Kbh. Disse er nedlagt i de
to bøger «Vantroens væsen» (1883) og «Kirken og
vantroen» (1888). Hans sidste aar var fornemmelig viet
kampen mod den moderne teologi, der stod for ham som
en « overgangsteologi» til rationalismen. Hans mægtige
kampskrift «Mod strømmen» har oplevet 6 oplag, hans
«Svar» paa angrebene mod dette 3 opl. H. var en djerv
personlighed, en original prædikant og en fængslende
forfatter. Som biskop
nød han en overordentlig
anseelse i sit stift, ikke
mindst blandt lægfolket,
som han fra først af
havde staaet fjernt (han
skrev i sin tid mod den
fri lægmandsforkyndelse,
1878), og hans
visitat-ser skildres som festtider
for vedkommende
menigheder. En frugt af H.s
pastoral-teologiske
forelæsninger er hans bog
om «Sjælesorgen hos de
syge» (2 opl. 1889). Det
bedste mindesmerke om
hans
prædikantvirksomhed er hans
«Vidnesbyrd om Kristus» 1—2
(2 opl. 1900—01). [Litt.:
J.Tandberg, «Biskop H.s
liv og virke» (1905).]
Heuermann, Georg (1723—68), d. læge, professor
i Kbh. Dygtig anatom og kirurg. Lærer i operationslære.
Heuff, Az Johan Adriaan (1843—), holl. forf.
H. studerede ved den polytekniske skole i Deift, men
gik siden over til litteraturen og har skrevet en mængde,
især historiske, romaner: «De Kroon van Gelderland»
(1877), «De laatste der Arkels» (1885), «Hertog Adolf»
(1886), «Jonker van Duienstein» (1896). Desuden
lystspil og historiske dramaer.
HeugHn, Theodor von (1824—76), bekjendt t.
afrikareisende og ornitolog. Vel forberedt ved
naturvidenskabelige og sproglige studier drog H. 1850 paa en
forskningsreise til Ægypten og det petræiske Arabien,
1852 til Abessinien, 1853 til den Hvide Nil og Kordofan,
og kom 1855 tilbage til Europa med rige samlinger.
1856 fortsatte H. sine forskninger i Øst-Sudan helt syd
til Somali-kysten. Efter et nyt ophold i Europa overtog
han 1860 ledelsen af den hjælpe-ekspedition, som
udsendtes til Wadai for at finde den tyske reisende Vogel.
Han skiltes dog snart fra sine reisefæller, fortsatte 1862
sine forskninger i Abessinien og sluttede sig 1863 til
(Fot. af C. Kørner, Kristiansand.)
Johan Christian Heuch.
moussu (f) mosklædt. rose
m.e mosrose.
moustache @ & (f) f,
knebelsbart, mustasche.
moustille (f) f, aroma,
moustiquaire (f) f, moskitonet,
moustique (?) m, (zool.) moskito,
moût ® m, most,
moutard (gl m, smaagut,
smaa-Ï3arn ; unge.
moutarde (f) f, sennep,
moutardelle (i^ f, pepperrod.
moutardier (|) m,
sennepskrukke; sennepsfabrikant,
mouth (ê) mund(ing), os;
aab-nîng ; stemme, raab ; los, glam ;
snappe, tygge, sluge; bruge mund
paa; skjelde. make m.s at
vrænge mund ad.
mouth-expenses (e) pi,
taffelpenge.
mouthful (e) mundfuld, en
smule.
mouth-piece (e) mundstykke;
pibespids; (ogs. fig.) talerør;
havgasse.
mouthy @ svulstig,
moutier (gi m, kloster,
mouton (D m, sau, faar ; faare-,
lammeskind,-kjød; (tekn.) ramklods;
(adj) faare-, faareagtig, skikkelig.
moutonner (|) kruse, krølle;
skumme, fraade, kruses (hav).
moutonneux ® skummende,
fraadende, let skyet.
moutonnier ® saue-, faare ;
faareagtig, dum.
mouvance (g) f,
lensafbængig-hed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
