- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
95-96

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heyck ... - Ordbøgerne: M - moving ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

moyeu—muddiness

Heyerdahl, Hieronymus (1773—1847), n. prest,
eids-voldsmand, f. i Aremark, blev 1795 pers.kap. i Ringsaker,
1799 paa Kongsberg, 1800 resid. kap. paa Toten, hvor han
1804—08 ved siden af sit embede bestyrede et
skolelærerseminarium. 1812 fik han Stjørdalens sognekald
og mødte i 1814 som repræsentant for Nordre
Trond-hjems amt paa rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han
sluttede sig til selvstændighedspartiet, uden dog at spille
nogen fremtrædende rolle. Fra 1835 var han sogneprest
til Gran. H., der omtales som en oplyst og behagelig,
men meget beskeden mand, nærede sterke
naturhistoriske interesser og foretog selv dybdemaalinger i
Mjøsen samt geologiske og botaniske undersøgelser. I
Stjørdalen foregik han bønderne med et godt eksempel
som jordbruger.

Heyerdahl, Johan Henry van Kervel (1825—1903),
n. officer og industridrivende; tog efter officerseksamen
plads som alm. arbeider ved et jernbaneanlæg i England,
hvorefter han medvirkede som ingeniør ved overledelsen
af Hovedbanens anlæg. Ledede 1855 — 57 de første
undersøgelser ang. Kongsvingerbanen. 1870—87 teknisk
direktør ved Christiania seildugsfabrik. Optraadte under
1880-aarenes politiske kampe paa folkemøder og i presse til
forsvar for høire, med sterk betoning af det praktiske
livs interesser.

Heyerdahl, Thorbjørn (1854—), n. embedsmand,
siden 1887 ekspeditionschef i poststyrelsen. H. har
ledende andel i de sidste 20 aars postreformer i Norge,
har repræsenteret landet paa talrige internationale
postkongresser og konferencer og har siden 1898 redigeret
«Norges communikationer, post og telegrafvæsen». H. har
(1909) en aarrække været formand i styret for «Mogens
Thorsens og hustrus understøttelsesfond for sjømænd».

Heyermans, Hermann, se Heijermans, H.

Heyking, Elisabeth, baronesse von, f. grevinde
Flemming (1861—), t. forfatterinde. Hun er gift med
diplomaten baron Edmund von H. Hendes anonyme
bog «Briefe die ihn nicht erreichten» (1903; «Breve som
han ikke fik>, overs, ved O. Lehmann s. a.) gjorde
umaadelig opsigt ved sit fremmedartede og romantiske
skjær. En senere bog af hende, «Der Tag Anderer» («Dagen
der kommer», overs, ved O. Lehmann, 1905) behandler
krigen i Kina 1900.

Heyne, Christian Gottlob (1729—1812), t.
klassisk filolog, f. i Chemnitz. 1763 professor i Göttingen,
hvor han levede til sin død. For H. var filologiens
for-maal at trænge ind i oldtidens aand, han er altsaa en
forløber for den senere oldtidsvidenskab (Böckh). Hans
forelæsninger vakte stor interesse for oltidsstudiet paa
alle omraader; «Einleitung in das Studium der Antike»,
«Sammlung antiquarischer Aufsätze», «Opuscula
acade-mica»; udgaver bl. a. af Vergil; udgav fra 1770
«Göttinger gelehrte Anzeigen».

Heyne, Moritz (1837—), t. germanist, f. i
Weissen-fels, professor i Göttingen siden 1883; har udg.
«Laut-und Flexionslehre der altgermanischen Sprachstämme»
(1862, 3. opl. 1874), studier over oldsachsisk sprog og
navnegivning og over Beovulf, tekstudgaver af Wulfilas,
Heliand og Beovulf, en «Deutsches Wörterbuch» (1889
— 95) samt i Grimms «Wörterbuch» udarbeidet det meste
fra H til S inkl.

Heyerdahl-Hg

96

Heyse, Paul Johann Ludwig (1830—), t. digter.
H. studerede i Berlin og Bonn, men blev i 1854 kaldet
til München af Maximilian II og levede der høit anseet
som digter. 1884 fik han Schillerprisen. Han
debuterede med læsedramaet «Francesca da Rimini» (1851).
Saavel hans formfuldendte digte som hans vakre
noveller vakte snart stor opsigt. Som dramatiker har han
ikke slaaet igjennem, men hans digte og noveller er
blandt de ypperste i moderne tysk litteratur, og udmerker
sig baade ved sin skjønne form, sin fine
menneskeforstaa-else og sit fornemme frisind; medrette kaldes han for
«Goethes arving». Af novellerne, hvoraf H. har skrevet
over 100, merkes: «L’arabbiata», «Die Einsamen», «Das
Mädchen von Treppi», «Der Weinhüter von Meran», «Zwei
Gefangene». I 1870-aarene skrev H. to store romaner,
«Kinder der Welt» (1874; dansk overs.) og «Im Paradiese»
(1875; dansk overs.), som vakte stor opsigt ved sin
udfordrende liberalisme; de senere romaner, «Merlin» (1892),
«Ueber allen Gipfeln» (1895), «Crone Ständlin» (1905) og
«Gegen den Strom» (1907) staar ikke paa høide dermed.
Af hans noveller paa vers merkes «Jungbrunnen», «Die
Madonna im Oelwald» og den mesterlige «Salamander».
Af hans dramaer («Dramaer», overs, ved R. Kaufmann»,
1875) kan merkes «Die Sabinerinnen», «Hans Lange»
og den af teatercensuren i Preussen forbudte «Maria von
Magdala» (1899). H. har ogsaa oversat spanske og ital.
digte (folkesange og digtere fra 19 aarh.), «Spanisches
Liederbuch», «Italienisches Liederbuch». Hans
«Jugenderinnerungen und Bekentnisse» (1900) skildrer hans
ungdomsliv. Sammen med Kurz og Laistner har han udgivet
novellesamlinger.

Heyst (flamsk Heist), badested i Belgien, prov.
West-flandern, ved mundingen af Leopoldkanalen; 4361 indb.
(1905).

Heyst-op-den-Berg, by i Belgien, prov. Antwerpen,
ved Nethe; 6441 indb. (1903). H. har stort
kvægmarked.

Heywood [héwud], John (1497 — 1850), eng.
drama-forfatter. Han er den første engelske lystspilforfatter og
saaledes en forgjænger for Shakespeare og det egentlige
renaissancedrama. Han blev leder af hofskuespillene
hos Henrik VIII. Hans mest bekjendte lystspil, de
saa-kaldte «interludes», mellemspil til brug ved hoffester, er:
«The mery play between Johan the husbande», «Tyb
the wife and Syr John the priest» og «The four p’s,
a merry interlude of a palmer, a pardoner, a potecary
and a pedlar ».

Heywood [héwiid], Thomas(1575 —1650), eng.
drama-forfatter. Som hans ældre navne John H. indledede,
saaledes afslutter denne det engelske renaissancedrama
og betegner overgangen til det borgerlige skuespil. Han
er desuden en af de frugtbareste af tidens forfattere
(han skal efter sigende have forfattet 210 skuespil). Hans
mest berømte og smukkeste drama er «A woman killed
with kindness». Af hans andre skuespil kan nævnes:
«The English traveller», «Edward IV», «The fair maid
of the West».

Hey wood [héwud], fabrikby i det nordvestlige
England, Lancashire; 25 548 indb. (1901). H. har uld- og
bomuldsindustri og maskinfabriker.

Hg, kemisk tegn for kviksølv (hydrargyrum).

moyeu (f) m, (hjul)nav; syltede
plommer.
Mr. (e) hr.
Mrs. (ß) fru.
muable (f) ustadig,
muance (f) f, stemmeskifte,
much © meget. I thought
as m. det var det jeg tænkte,
vidste,

muche-pot (f): à m. i smug.

mucic (g) uddraget af gummi,
mucilage (ê) & ® m,
plante-(slim).

mucilagineux (f),
mucilaginous (e) slimagtig, slimet.
Muck ® m, muk, kny.
muck © fugtig gjødsel, møg,
lo; gjødsle, loe.
Mücke (t) f, myg.
Mucken (t) f pl, griller, nykker.

mucken (î) mukke, kny.
Mucker (t) m, læser,hængehoved.
Muckerei ® f, Muckertum

n, pietisme, (skin)hellighed, hykleri.

muckerisch ©pietistisk,
(skin)-hellig, hyklersk.

muckisch (t) grinet, grætten,
vranten.

Mucks, Muckser (t) m, muk,
kny.

mucksen (t) mukke, kny.
mucosité (f) f, mucosity ©,
mucus © & (?) m, slim.

mucous @ slimet, seig. m.
membrane slimhinde,
muculent © slimet, klæbrig,
mud © mudder, gjørme, gytje;
grumse.

muddiness © gjørmethed;
(fig.) taagethed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free