Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hi ... - Ordbøgerne: M - mudder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
muet—muggenhed
Hielm, Jonas Anton (1782—1848), n. jurist og
politiker, f. i Kristiansand; student 1797, cand. jur. 1800,
blev 1803 auditør i Kjøbenhavn, hvor han personlig
deltog i forsvaret under beleiringen 1807, udnævntes
1813 til høiesteretsadvokat og vendte som saadan hjem
til Norge i 1814. 1815—16 var han konst. docent i
lovkyndighed, 1816—21 statsrevisor og fra 1820
regjeringsadvokat, men suspenderedes fra dette embede, da det
under en trykkefrihedssag mod det af hans broder,
boghandler i Kra., Hans Abel H. (1792—1869), redigerede
«Nationalbladet» blev oplyst, at nogle mod C. M. Falsen
rettede anonyme noter til en i bladet gjenoptrykt brochure
af Falsen fra 1814 var forfattet af H., og da han for dette
forhold blev dømt til mulkt af høiesteret, meddelte
kongen ham afsked (1825). H. reiste dog indsigelse
herimod, og stortinget 1827 holdt ham skadesløs ved at
bevilge ham hans hele gage som regjeringsadvokat i
aarlig pension. Efterat H. derpaa havde bosat sig paa
Albygaard ved Moss, blev han i 1830, 1833, 1836—37
og 1842 valgt til stortingsmand for Smaalenene. 1839
undslog han sig for at modtage valg. Paa stortinget
gjorde han sig straks
gjældende som slagfærdig
debattant og talentfuld
leder af oppositionen. I
sin motion om de
diplomatiske sagers
behandling 1830 hævdede han
Norges ret til fuld
ligestillethed med Sverige i
udenrigspolitisk
henseende paa basis af eget
norsk udenrigsstyre og
konsulatvæsen, og hans
forslag af 7 april 1836
om orlogsflaget og det
norske handelsflag, som
førte til flagets frigivelse
ved kgl. resol. af 11 april
1838, forherligedes af
Wergeland i hans
be-kjendte digt. H., som
var en af sin tids
dygtigste og mest søgte jurister, var en mand med omfattende
interesser og studier. Han udgav (anonymt) «Almindelig
norsk maanedsskrift» (Kra. 1830—32) og skrev en mængde
artikler i «Nationalbladet» o. fl. a. blade, ligesom han i
sin tid deltog i redaktionen af «Juridisk repertorium»
(1818—21). [Litt.: J. E. Sars, «J. A. H.» (1897).]
Hienfong, kinesisk keiser 1850—61, se Kina.
Hieräcium, se Svæve.
Hierapolis, oldtidsby i østlige Syrien, bekjendt som
hovedsted for dyrkelsen af den syriske gudinde Derkelo.
Grassus plyndrede byen for store skatte. Under
Konstantin den store provinshovedstad. Ruiner ved Membedsch.
— En anden by af samme navn, hovedsted for dyrkelsen
af Kybele, laa i Frygien. Ruiner ved Tambûk-Kalessi.
Hiera^rk, hierarki (græ., «kirkefyrste», «de helliges
herredømme», «prestevælde»), betegner presteskabets
herredømme i snævrere forstand i et religiøst samfund, i videre
forstand ogsaa over det verdslige samfund (se Theokr ati).
Hielm—Hierofa’nt
100
Jonas Anton Hielm.
Alle religioner har under en eller anden form et
preste-skab. Enkelte, som staar i et nærmere forhold til Gud
(guderne), bliver uvilkaarlig mellemmænd mellem ham og
det øvrige folk. Herved dannes en kløft mellem kl er us
(«Guds lod», «Guds udvalgte») og lægfolket. Naar
preste-I skabet betragtes som religiøse formyndere for det
umyndige folk, er ordningen hierarkisk. Hvis geistligheden
tillige udstrækker sin magt over de borgerlige og
politiske forhold, faar hele samfundsordningen karakter af
hierarki. Kristendommen lærer det alm. prestedømme,
d. e. at hver enkelt kristen har umiddelbar adgang til
Gud. Prestens gjerning er at hjælpe den enkelte til det
umiddelbare gudsforhold. Kirkens historie viser
imidlertid, hvorledes hierarkiske strømninger tidlig fik indgang
i kristenheden. Biskoperne betragtedes som apostlenes
efterfølgere i besiddelse af den samme magt, som disse
havde. Under ydre og indre trængsler søgte man ly hos
biskoperne som vogtere af den sande tradition. Jo større
kirken blev, des nødvendigere blev et organiseret
preste-skab af specielt uddannede mænd. Det gl.-testamentlige
prestebegreb blev overtaget af den kristne kirke. Læren
om nadveren som et offer, som kun maa frembæres af
prester, bidrog til at uddybe forskjellen mellem dem og
lægfolket. Presterne fik særlige pladse i kirken, en
særlig dragt og udsondredes endelig ved cølibatsbudet ganske
fra det borgerlige samfund. Denne udvikling har fundet
sin typiske gjennemførelse i den rom.-kat. kirke. Gud
har indstiftet presteskabet og givet det magten over
kirken. Det er kirkelig pligt for lægfolk ubetinget at
adlyde kirkens styrelse. Hierarkiet udformes atter i en
række forskjellige embeder: paven, kardinaler, patriarker,
eksarker, primater, erkebiskoper, biskoper, arkipresbytere,
presbytere, arkidiakoner og diakoner (se Romerkirken).
I det 12—14 aarh. forsøgte de store paver ikke uden
held at udstrække sin magt ogsaa over de politiske
forhold. Under Innocens III (s. d.) naaede det rom.
hierarki sin høieste udfoldelse. Den evang. kirke brød med
den hierarkiske kirkestyrelse og vendte tilbage til læren
om de kristnes alm. prestedømme (s. d.). Den
evang.-luth, opfatning af kirkemagten er udviklet i den
«Augs-burgske konfession», art. 28.
Hierâtisk skrift, se Hieroglyf er.
Hieratisk stil, omtr. ensbetydende med arkaistisk
stil som betegnelse for de eiendommeligheder, som
fremkommer, naar en fremskreden kunst vil virke
ved en ældre tids form; saaledes ofte i religiøs kunst
(lepo^, hellig).
Hiero^chloë, se Marigræs.
Hierodüler (græ.), tempeltjenere, i ældre tid
fællesbetegnelse for samtlige tjenstemænd i guddommens
tempel, ogsaa presterne, senere sedvanlig kun det lavere
tjenerskab, ogsaa træle. Specielt og oftest betegnes
herved de kvinder, som opholdt sig ved visse, navnlig
forskjellige til Afrodite viede templer, i Asien templer for
Astarte samt andre elskovsgudinder (Anaïtis, Mylitta,
Tanaïs, Baal-Hammon). De drev i reglen prostitution i
en eller anden form, ofte til indtægt for templet.
Tilsvarende mandlige tjenere var mest eunukker. Forholdet
overførtes til Grækenland fra Asien.
Hierofa’nt, han som viser det hellige, betegnelse for
hovedpresten ved de græ. eleusinske mysterier, med en,
muet (D stum; taus.
Mulf ® m, mug(gen luft),
skimmel.
Mulf(e) (D m (f), muif@ muffe;
(e) ogs. daase; vott, vante;
stymper; forkludre, forfuske.
muffe - (t) Muffie) m (f) - ©
muff — ® manchon m.
muffeln (t) maule,
muffig ® muggen, skimlet.
muffin (e) (hvede)bolle.
muffle (e) hylle; omvikle;
dæmpe, døve (tromme),
muffler @ (lo)vante.
mufle (D m, snude, mule, kjæft.
muflier (f) m, (bot.) løremund.
mufti (e) & ® m, tyrkisk
overprest; mufti.
mufti (e) civil dragt.
mug — (D Schimmel m, Muff f
- © mould — (f) moisissure f,
moisi m.
mug © mugge; bæger; (slang)
fjæs, kjæft; vaske om kjæften;
jule; snyde.
muge ® m, (zool.) multe, mugel.
mugge — (t) Henkelkrag m —
© ewer, jug, mug, pitcher — ®
pot (m) à anse; chope f.
muggen — ® morderig, muffig ;
dumpfig ; (mut) mürrisch,
verdriess-lich ; schimmelig, verschimmelt —
@ musty, mouldy, fusty; (mut)
sulky, crusty — (f) moisi ; couvert
de moisissure; (mut) rechigné,
re-frogné, revêche.
muggenhed — ® mussiger,
schimmeliger Geruch, Geschmack
m ; (muthed) Verdriesslichkeit f
-(è) mustiness, mouldiness, fustiness;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
