Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilferding ... - Ordbøgerne: M - multiple ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Hilferding—Hille
110
multiple—mumieagtig
Hilferding, Aleksander Feodorovitsj (1831
—72), rus. forfatter, særlig kjendt ved sine forskninger
og afhandlinger vedrørende de udenfor Rusland boende
slaviske stammer, deres historie og etnografi m. m.
Som de vigtigste af hans skrifter kan nævnes «Serbernes
og bulgarernes historie», «Levninger af slaver ved
Øster-sjøens sydkyst», «Reiser i Bosnien, Herzegovina og
Gammel-Serbien» samt en særlig fortjenstfuld samling
af russiske kjæmpeviser, «Onega-byliner». H.s samlede
skrifter udkom i St. Petersburg 1868—74.
Hilgenfeld, Adolf Bernhar d Christoph Christian
(1823—1907), t. teolog, fra 1850 til sin død professor i
Jena. En af de mest fremragende teologer af
Tübinger-skolen, hvis hovedmand var F. G. Baur (s. d ). H. er
navnlig bekjendt ved sine skrifter om kristendommens
to første aarh. Hovedtrækkene af hans opfatning af
den urkristne litteratur findes i hans «Hist.-krit.
Einleitung in das Neue Testament» (1875).
Hilgers, Karl (1844—), t. billedhugger, har udført
en række ganske virkningsfulde statuer (bl. a. Fredrik
Vilhelm I i Zeughaus i Berlin), som slutter sig nær til
den berlinerkunst, som er bedst kjendt fra Siegesallée i
Thiergarten,
Hilker, Georg Christian (1807—75), d. maler,
uddannede sig først som landskabsmaler, men slog over
i dekorationsmaleriet og tilegnede sig ved et ophold i
Pompeji helt den antike ornamentik. Ved sine
udsmyk-ningsarbeider i universitetet, Thorvaldsens museum og
andre offentlige bygninger i Kjøbenhavn fik han stor
betydning for den «pompeianske» retning, som i 1850-aarene
beherskede Danmarks og Norges dekorationsmalere (sml.
Universitetsbibliotekets læsesal, Kra.).
Hill, Ambrose Powell (1825—65), nordamer, general.
Gik 1847 ind i hæren og traadte ved borgerkrigens
udbrud i spidsen for et regiment af sydstaternes hær,
deltog med hæder i slaget ved Bull Run og blev derefter
general. Siden udmerkede han sig gjentagne gange, bl. a.
under Lee, og faldt under tapper kamp i slaget ved
Petersburg.
Hill, David Bennett (1843—), nordamer, politiker;
advokat; 1885—91 guvernør i staten New York, 1891—97
senator. Spillede tidlig en rolle i demokraternes
partiledelse, men repræsenterer som medlem af
Tammany-ringen en lidet tiltalende særretning indenfor denne. Han
bidrog 1888 til Clevelands fald, og hans støtte gavnede
ikke Bryan 1900.
Hill, David Jaj^ne (1850—), nordamer, historiker og
diplomat. Var 1879—88 rektor ved Buchnell, 1888—96
ved Rochester universitet, gik derefter over i diplomatiet
og var 1903—05 de Forenede staters minister i Schweiz,
siden i Haag og fra 1908 i Berlin, hvor hans tiltræden
ledsagedes af endel vanskeligheder og meget skriveri,
fordi han først angivelig ikke ansaaes økonomisk istand
til at hævde stillingens værdighed. Foruden endel
biografiske og filosofiske arbeider har han offentliggjort de
to første bind af en fortræffelig «History of diplomacy
in the international development of Europe» (London
1905—06).
Hill, Friedrich Moritz (1805—74), f. i
Reichenbach, Schlesien, d. i Weissenfeis, var efter et kortere
ophold ved døveskolen i Berlin fra 1830 til sin død be-
styrer af døveskolen i Weissenfels. Han afpassede
talemetoden efter almengyldige pædagogiske grundsætninger,
anskuelsesmetoden, og var forløber for den bevægelse,
som med streng udelukkelse af tegnene grundlagde den
saakaldte «rene talemetode». Skolen i Weissenfels blev
under ham et alm. valfartssted for døvelærere, og hos
ham fik F. Balchen (s. d.), som indførte talemetoden i
Norge, sin uddannelse.
Hill, George William (1838—), amer. astronom;
1861 ansat ved Office of the American ephemeris and
nautical almanac. Betydningsfulde skrifter om planeters
og drabanters bevægelser, især maanens.
’Hill, O eta vi a (1838—), eng. filantrop. Begyndte
som ung lærerinde at studere boligforholdene blandt
fattig- og arbeiderbefolkningen i Londons østende og
reiste en kraftig bevægelse for deres forbedring. Fik
pengefolks støtte til gjennemførelse af sine praktiske
forslag og udrettede store ting. Hendes
hjælpevirksomhed er grundlagt paa principet hjælp til selvhjælp, og
at de godt og vel udstyrede boliger, hun i stort antal
fik bygget, skal forrente sig. Skrev bl. a. «Homes of
the London poor» (1875) og «Our common land» (1878).
1905—08 medlem af den store kgl. hommission til en
reform af fattiglovgivningen.
Hill, Rowland, viscount (1772—1842), eng.
general. Udmerkede sig under Wellington i Spanien og
Portugal og blev 1814 peer. Gjorde god tjeneste ved
Waterloo, blev 1825 general og 1828 hærens
øverstkommanderende, da Wellington blev minister.
Hill, Sir Rowland (1795—1879), eng.
postembeds-mand, f. i Worcestershire, oprettede med sin broder en
skole, som han fortsatte til 1833; blev da sekretær i
Society for diffusion of usefull knowledge og
undersøgte portospørsmaalet. Hans skrift «Post office reform»
(1837) foreslog en fast billig porto (1 penny) for alle breve
uanseet afstanden; dette forslag, som er spiren til den
moderne postordning i næsten alle lande, blev 1840
vedtaget af parlamentet. 1846 blev H. sekretær, 1854
over-sekretær i postdepartementet; 1864 trak han sig tilbage
og fik en nationalbelønning paa £ 20 000. Bisat i
West-minster-abbediet.
Hille, Arnoldus Marius (1829—), n. geistlig. Teol.
embedseksamen 1852, men tog, paavirket af den sterke
bevægelse, der fremkaldtes ved Søren Kierkegaards
optræden, den praktiske prøve først 1861. Fra 1853 lærer
ved Akershus strafanstalt, 1865 prest ved strafanstalterne
i Bergen, 1872 resid. kapellan i Stange, 1876
sogneprest til Vang og stiftsprovst i Hamar, 1887—1906 biskop
i Hamar stift.
Hille, Lars Mathias (1828—98), n. ingeniør. Officer
1848, 1852 ansat i statens vei væsen, fra 1858 velbestyrer
i Bergenhusamterne. Blandt de merkeligste veianlæg, der
blev gjennemført under hans ledelse, er de over
Kvams-kleven i Valdres, gjennem Lærdal, langs Gravensvand og
over Røldalsfjeldene. 1873 begyndte han delvis at
arbeide i jernbanevæsenet og blev 1875 distriktsingeniør
ved Bergen-Voss-banen, som han planlagde og byggede,
og hvis driftsbestyrer han var fra dens aabning 1883 til
sin død. H. var den første, der opgik jernbanelinjen
fra Voss til Østlandet. Trods alle senere forslag og
planer blev det tilslut i det væsentlige den af ham fore-
multiple © & ® mangedobbelt,
mangfoldig; indviklet, sammensat.
multiplex © mangfoldig,
mangefold.
multiplicere — ®
multiplizieren — (e) multiply — ®
multiplier.
multiplicité (f) f, multiplicity
@ mangfoldighed, mængde.
multiplier multiply @
mangfoldiggjøre ; formere, forøge,
forflere; multiplicere.
multiplikand - ® MulUpli-
kand m — @ multiplicand — (?)
multiplicande m.
multiplikation — ®
MulUpli-kation f — (e) & (f) multiplication f.
multiplikationstabel — (t)
Einmaleins n - @ multiplication-
table, table of multiplication — ®
table (f) de multiplication.
multiplikator — ®
MuUipli-kator m — @ multiplicator,
multiplier — (g multiplicateur m.
multitude @ & ® f, mængde,
masse; flok, skare.
multitudinous @ mangfoldig,
mulæsel — ® Maulesel m —
© hinny — (?) (tian) mulet m.
(hun) mule f.
mum @ taus; mumme, slags
sterkt øl; (udraab) hys! m.’s the
word! ikke mine ord igjen! hys!
mumble © (frem)mumle; maule
(paa).
mumie — ® Mumie f — ©
mummy — (?) momie f.
mumieagtig — ® mumien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
