Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippolytos ... - Ordbøgerne: M - murmuring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Hippoly^tos—Hîrosaki
126
murmuring—muscadier
faaet et skjønt belte. Da Eurystheus’ datter vilde have
dette, maatte Herakles (s. d.) hente det. Under en
herved opstaaet kamp dræbtes H.
Hîppoly’tos var efter græske sagn søn af Theseus og
Antiope. Senere egtede Theseus Faidra, der fattede en
ulykkelig kjærlighed til stedsønnen. Da hun afvistes,
anklagede hun H. for faderen, som troede hende og bad
Poseidon sende et havuhyre, hvorved hestene for H.s
vogn skræmtes, medens han kjørte langs havet, og han
selv slæbtes til døde. Senere sagn lod ham, gjenvakt af
Asklepios, under navnet Virbius herske i Aricia. Sagnet
er behandlet af Sofokles og Euripides samt i
vasemalerier o. 1.
Hippoly^tus, oldkirkelig teolog, presbyter i Rom,
maaske landbiskop i Ostia. Han synes at have ligget
i strid med forskjellige romerske bisper, navnlig Galixtus
(s. d.) paa grund af dennes begunstigelse af sabellianismen
(s. d.) og slappe bodstugt. 235 blev han forvist til
Sardinien; vistnok død kort efter. 1551 fandt man i Rom
en statue af ham med en indhugget fortegnelse over
hans skrifter. H. er en af de bètydeligste kirkelige
forfattere i begyndelsen af 3 aarh.
Hippomäne mancinella, «manciniltræ», træ af
vorte-melkfamilien, hjemmehørende i det tropiske Amerika og
bekjendt for sin giftighed.
Hippo^phaë, se Tindved.
Hippopo^tamus, se Flodhest.
Hippuri’ter el. rudister, en i kridttiden levende
familie af muslinger; høire skal fastvokset til bunden
og udviklet til en 1 m. høi kegle, som omsluttede et lidet
hulrum, dækket af det ganske lille venstre skal. Meget
udbredt i den saakaldte hippuritkalk el.
rudist-kalk i Alperne.
Hîppûrsyre, amidoeddikesyrens benzoylforbindelse,
GgHgNOg, forekommer som alkalisalte rigelig i
planteædernes urin og kan kunstig fremstilles ved ophedning
af benzoësyreanhydrid med amidoeddikesyre. Det
danner i ren tilstand bittert smagende, farveløse prismer, der
er let opløselige i alkohol og æter, tungt i vand.
Hirädo, by i Japan, paa øen Hirado.sjima, ved
vestspidsen af øen Kiusjiu; omtr. 10 000 indb. Omkr. aar
1600 fik baade portugiserne, hollænderne og
engelskmændene lov til at nedsætte sig her, men da der opkom
bitre stridigheder mellem dem, trak alle tre nationer
sig bort fra byen.
Hiragana, japansk skrift, se Japan, sprog.
Hiram. 1. Konge af Tyrus, lykønskede Salomo ved
hans tronbestigelse og bistod ham ved opførelsen af hans
palads og af templet. 1 forening drev de handel paa
Ofir (1 Kong. 5 og 9). — 2. En tyrisk kunstner
(rigtigere: Huram-Abi), som efter opdrag af Salomo lavede
to kobbersøiler m. m. til templet (1 Kong. 7).
Hird (oldn. hirâ) var i Norges middelalder
betegnelsen for kongens livvagt og hof. Ordet er laant fra
det angelsachsiske hireâ, hvis oprindelige betydning er
husstand, familie, men dernæst ogsaa betegner en fyrstes
følge eller hof. Det var ældgammel germansk skik, som
ogsaa var udbredt i Norden i forhistorisk tid, at
høvdingen omgav sig med et krigerfølge («comitatus», «drott»)
af frie mænd, som optoges i hans hus og aflagde ham
edeligt troskabsløfte ; men i historisk tid var retten til
at holde saadanne krigerfølger i Norden forbeholdt
fyrstelige personer, og navnlig blev ordet h. fra 11 aarh.
anvendt som fællesnavn paa den norske konges
haand-gangne mænd. De ældste regler for h. skal være
fæstnet af Olav den hellige og videre udviklet af Olav
Kyrre; men den ældste skrevne lov for h., H.-skraaen,
antages forfattet paa kong Sverres tid for hans h. af
birkebeinere. Den blev atter omarbeidet og udvidet af
Magnus Lagabøter, og alene i denne omarbeidelse er den
bevaret (i membraner fra 14 aarh.). Ifølge h.-skraaen
omfatter h. 3 korporationer: 1. H.-mændene, mænd af god
byrd, der spiste ved kongens bord og forrettede som hans
livvagt. 2. Gj e s t e r n e, som anvendtes til det ydre vagthold,
speideri, bud- og polititjeneste. 3. Kjertesvendene,
unge mænd af god æt, som gjorde pagetjeneste ved hoffet
og uddannede sig i høviske seder og vaabenbrug.
Derimod stod «huskarlene» som kongens arbeiderstok
udenfor h. Som h.s formænd (hirSstjorar) regnedes
lendemændene, skutelsvendene, stallaren og
merkesmanden (s. d.). De øvrige h.-embeder var
kanslerens, drottsetens og fehirdens (s. d.).
Optagelse i h. skede under visse ceremonier og
aflæggelse af troskabsed. Kjertesvendene aflagde dog kun et
løfte. Den kgl. h. dannede et eget retssamfund. Foruden
den i kongens gaard tjenstgjørende del af h. var der
rundt om i landet bosat lendemænd, hirdmænd, gjester
og huskarle, som havde faaet sin uddannelse ved h.,
men derpaa var vendt tilbage til sine odelsgaarde eller
for at overtage lokale kgl. hverv. Saaledes udgik rigets
embedsverk fra h. 1277 fik de høieste h.-klasser nye
europæiske titler, idet Magnus Lagabøter bestemte, at
lendemændene skulde kaldes «baroner», skutelsvendene
«riddere» og «herrer» ; de saavelsom hirdmændene
begyndte nu at føre vaabenmerker («skjold og hjelm») og
nedarve disse paa sine børn. Sin høieste udvikling
naaede h. i 13 aarh., men i 14 aarh. forfaldt den hurtig
under indflydelse og efterligning af fremmede forhold.
[Litt.: E. Hertzberg, «Germ. Abhandlungen zum 70
Geburtstage Maurers», s. 322 f.; A. Taranger, «Udsigt
over den norske rets hist.» II, 1, s. 58—60 og 209 flg.]
Hirdskraa, se Hird.
Hirn, Gustav Adolf (1815—90), fr. fysiker, var
først ingeniør ved sin bedstefaders væveri og farveri i
Logelbach ved Colmar, men hengav sig snart til
mekaniske og fysiske studier. Med en dampmaskine i fabriken
udførte han de bekjendte undersøgelser, som viste, at
dampen indeholder mindre varme, naar den forlader
cylinderen, end naar den strømmer ind i denne, og at
den forsvundne varme svarer til det af maskinen udførte
arbeide, et resultat, som er vigtigt for termodynamiken
(s. d.). Hans hovedverk er en «Théorie mécanique de
la chaleur» i 2 bd.
Hirn, Yrjö (1870—), finsk kunsthistoriker; har først i
et bd. «Forstudier till en konstfilosofi på psykologisk
grund-val» (1896), senere i den paa eng., sv. og t. udg. «Kunstens
oprindelse» søgt at skabe en æstetik ved psykologiens
og etnologiens hjælp i nær tilknytning til den metode,
som anvendes af hans landsmand, sociologen Westermarck.
Hirosäki, by i Japan, i den nordlige del af hovedøen
Hondo, inde i landet; 36 443 indb. (1903). I byen
fabrikeres udmerkede lakvarer, og i omegnen dyrkes æbler.
murmuring © mumlende,
nurrende; knurren, mumlen.
Murner®m, Mons (hankattens
lavn i dyrefabelen),
mûron (?) m, (bot.) bjørnebær,
murrain (g kvægpest.
murre se knurre,
murre, murry-bird @ alke.
murren ® knurre, mukke, kny.
mürrisch (t) grætten, grinet.
Murrkopf ® m, grinebider,
murrköpfig (t) grætten, grinet,
murske - (Î) Mauerkelle f
-(e) trowel — ® truelle f.
mursten — ® Back-,
Ziegelstein m - (D brick - (D brique f.
mursvale — ® Mauersegler m ;
Mauer-, Thurmschwalbe f — ©
martinet, martlet — (f) martinet m.
murtinde — (t) Zinne f — ©
battlement — (f) créneau m.
mus — (t) Maus f — © mouse
— ® souris f.
Mus (t) n, puré, stappe,
musaraigne (f) f, (zool.)
spidsmus.
musard ® m, somleper,
dagdriver; (adj) somlet.
musarder (f) somle tiden væk.
musarderie (Î) f, somleri,
dagdriveri.
muse (f) m, moskus(dyr).
muscade (g f, (noix)
muskatnød ; taskenspillers kugle.
muscadel ©, muscadelle(^f,
muscadet m, muskateller (vin);
muskat(pære).
muscadier ® m, (bot.)
muskattræ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
