- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
131-132

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirschsprung ... - Ordbøgerne: M - museau ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

music-hall—musikkorps

131

Hîskija-Historîe

132

Hiskija (Hiskia, Ezekias) (720—692), konge af Juda,
sluttede efter Sargons død 705, i tillid til Ægypten og
tiltrods for profeten Egalas’ advarsler, en antiassyrisk
koalition med fønikerne og filisterne. Men 701 maatte
han ydmyge sig for Sanherib og i dyre domme kjøbe
hans tilgivelse. Siden skal H. have foretaget en reform
af gudsdyrkelsen i profetisk aand.

Hi’spalis, oldtidens navn for Sevilla i Spanien,
dengang en vigtig handelsplads og hovedstad i Syd-Spanien.

Hîspânia, se Spanien.

Hispaniöla, gl. sp. navn paa Haïti (s. d.).

Hissär, prov. i rus. vasalstat Buchara i Vest-Turkestan,
mellem H.-fjeldene og Kargdag. Landet er frugtbart og
vandes af talrige bielve til Amu darja. Befolkningens
hovedmasse er usbeker og tadsjiker. — Hovedstaden H.,
omkr. 11 000 indb., har et kastel og fabrikerer vaaben
og silketøier.

Hissarlik (af tyrk. hissar, borg), betegnelse for en
betj^delig borgknaus i Troas i Lilleasien, 3 — 4 km. fra
Hellespont. Heinrich Schliemann (s. d.) begyndte her
1870 en række udgravninger, hvorved han fandt, at af
den samlede høide, 35—50 m., var omtr. 17 m.
ophobninger, stammende fra fortidsbebyggelser; han mente at
kunne skjelne mellem 9 lag, hvoraf det næstnederste
maatte være Troja, medens det øverste gik op til
efter-alexandrinsk tid ; det nederste lag er stenalderligt. Senere
undersøgelser, ved Dörpfeld 1893, viste, at den sjette by var
den homeriske. Mange mur- og bygningsrester fremdroges;
talrige oldsager opbevares i Berlin og Konstantinopel.

Histiai^os, græker, perserkongens statholder i Milet,
hindrede paa Dareios’ skythertog (omkr. 514 f. Kr.), at
jonerne afbrød Donaubroen, saa at Dareios og hæren
reddedes. Senere kaldte Dareios ham af mistro til sig;
og for at komme hjem vakte H. saa et oprør i Jonien
(se A r i s t a g o r a s) ; han blev sendt til Jonien, men senere
fanget og korsfæstet af perserne.

Histologi (græ., vævslære) er læren om de levende
væseners mikroskopiske bestanddele og b3^gning og er
saaledes en væsentlig del af læren om deres anatomi.
Grundlagdes i første del af det 19 aarh. i Frankrige
(Pinel, Bichat o. a.) samt Tyskland (Bergmann, Reichert,
Köllicker o. fl.). Den har tillige faaet stor betydning for
studiet af sygdommene, efterat Virchow havde grundlagt
den patologiske histologi.

Historia Norvegiæ, middelaldersk latinsk skrift af
ubekjendt forfatter, blev opdaget i Skotland 1849 og
udgivet af P. A. Munch under titelen «Breve chronicon
Norvegiæ» ; indeholder en beskrivelse af Norge og
finnerne (lapperne), et afsnit om Orknøerne, Færøerne,
Suderøerne og Island, samt en historisk fremstilling,
som begynder med Yngve, Njord og Frey og gaar ned
til Olav den hellige. Det bevarede er dog kun et
brudstykke. Forfatteren har ikke været sin opgave voksen;
hans viden og kritik er lige mangelfuld. Sporsmaalet
om skriftets affattelsestid er omtvistet. S. Bugge og
Finnur J(5nsson sætter den til omkr. 1230, medens
G. Storm holder det for ældi-e; Storm hævder ogsaa, at
forfatteren er nordmand, hvilket dog ikke kan ansees
sikkert. Han har dediceret sit skrift til en engelsk
geistlig. En ny og fortrinlig udgave af «H. N.» findes i
G. Storms «Monum. hist. Norvegiæ».

Historie (græ., det erfarede, udforskede) har været
brugt og bruges endnu som betegnelse dels for den
aandsvirksomhed, hvis maal er at give skildringer af
menneskenes fortid, dels som fællesbetegnelse for alle
saadanne meddelelser og skildringer, af hvor forskjellig
karakter og indhold de end er. Trangen til at mindes
egne, slegtens eller fremragende mænds oplevelser og
bedrifter er meget oprindelig i den menneskelige aand;
den giver sig udtryk i sange eller fortællinger, hvor det
oplevede vel ofte kun fremtræder i en meget sterk
omdigtning, men som fremhæver sig ved en
oprindelighedens kraft og digterisk skjønhed; straalende eksempler
herpaa er ikke blot alle landes folkesange, men
fremforalt de homeriske digte og de islandske ættesagaer. Med
denne oprindelige trang forbandt sig dog allerede hos
grækere og romere tanken dels om bestemtere at tidfæste
de merkelige begivenheder i en kronologisk rækkefølge,
dels om at drage en vis lære af det saaledes oplevede
og erindrede. Derigjennem opstod de to hovedformer
at h., der var de herskende saa godt som til 19 aarh.s
begyndelse. Aarbogsformen kræver de færreste
forudsætninger, den var derfor den alm. benyttede under de
primitivere kulturforhold, særlig i den tidlige
middelalder. Fra oldtiden overtog middelalderen et vist
grundfond af optegnelser om verdens historiske begivenheder,
og dette øgedes yderligere ved, at flittige munke rundt
om i klostrene for hvert aar gjorde optegnelser først og
fremst af interesse for klosteret, men dog ogsaa om
begivenheder af mere almen betydning. Men aarbogsformen
var tillige meget udviklingsmulig; den kunde iklæde sig
kvadets form, og deraf opstod saa store verker som den
angelsachsiske og svenske rimkrønike; med byernes
fremvekst voksede op en række af bykrøniker med fyldige
meddelelser om byernes verdslige historie, og som
allerede Livius’ store nationale verk om romerfolket var
vokset ud af de romerske aarbøger, saaledes fandt lignende
overalt sted navnlig i 16 aarh., da ogsaa Huitfeldt under
bibeholdelse af annalformen i «Danmarks riges krønike»
skrev sin store danske nationalhistorie. Imidlertid havde
forlængst ogsaa den anden historiske hovedform begyndt
at fremtræde. Dens hensigt var gjennem redigerede,
afrundede, kronologisk ordnede og fremadskridende
fortællinger, i udførligere detalj at skildre de stedfundne
begivenheder, saavidt muligt med angivelse af deres
nærmest og i dagen liggende aarsager (saaledes navnlig
Herodot, Saxo, Snorre Sturlassøn). Af denne
fremstillings-maadc udviklede sig saa igjen den tendentiøst belærende.
Tanken om, at der kunde drages lære af h., var først
levende hos yngre græske historikere (Thukydides og Polyb);
af begivenhedernes konsekvens, af de ledende statsmænds
motiver og handlinger og af disse handlingers resultater
skulde enhver statsborger, men navnlig enhver statsmand
og kriger høste belæring. Med rcnaissancen kom denne
form frem paany og fik sin forste fuldendte
repræsentant i Macchiavelli. Men disse bestræbelser for hurtig
at drage lære af h. var ganske uden fælles
videnskabeligt grundlag og derfor meget overfladiske; hvilken lære
der uddroges, vilde ganske bero paa hver enkelt
forfatters standpunkt og personlige skjøn; betragtningerne
spiller derfor i alle nuancer fra en dybere forstaaelse af
betingelserne for en statsmands virken til en bidsk eller

Musik machen - © make music
- (f) faire de la musique.

music-hall (e) slags varieté (af
lavere rang).

musician (e^, musicien (f) m,
musiker; musikant; tonekunstner,
music-master @ musiklærer,
music-paper @ notepapir,
music-room @ orkester.

music-stage, -stand©
musik-paviljon; notestol; noteetagère.

music-stool @ piano-,
klaver-stol.

musiF®: or (m) m. musivguld.
musik - ® Musik f - @ music

- (D musique f.
musikalsk — (î) musikalisch

— @ musical ; (om mskr.) fond (a
lover) of music — (|) musical, de

musique; (om mskr.) musicien;
qui aime (cultive, s’entend à) la
musique.

musikant ~ (t) Musikant m
-@ player, musician - (f)
musicien m.

musikdirigent - ®
Musikdirektor, -dirigent m — (e)
conductor, leader — (|) chef (m)
d’orchestre ; (mil.) chef de musique.

musiker — ® Musiker m —
@ musician - ® musicien m.

musikforening - (t)
Musik-verein m - (e) (phil)harmonic
society - ® société (f) musicale,
philharmonique.

musikkorps — (t) Musikkorps
n, -bande f - (g band of
musicians — (f) orchestre m ; musique f
(d’un régiment).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free