- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
135-136

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie ... - Ordbøgerne: M - musiklærer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

musk-pear—müssig

som en ny videnskab: sociologien; men ser man bort
fra denne strid om betegnelser, er det sikkert, at
udforskningen af de til enhver tid herskende økonomiske
magtforholds betydning for samfundenes politiske og
moralske liv i øieblikket er den historiske forskningsmetodes
største opgave. Saaledes har da udviklingen ført til, at
den, der vil skildre litteraturens, kunstens, rettens,
religionens (med Renan og Tübingerskolen), økonomiens, den
positive morals og enhver aandsvidenskabs udvikling,
maa anvende den historiske forskningsmetode, og endda
vil der blive tilbage skildringen af alle disse kræfters
samspil og af de store verdensbegivenheder, der øver
indflydelse paa dem alle. Det er maaske sandt, at h.
som særlig videnskab vil sprænges ved denne udvikling,
men da kun som en følge af den historiske
forskningsmetodes seier. [Litt.: O. Lorenz, «Die
Geschichtsw^issen-schaft in Hauptrichtungen und Aufgaben» (2 bd., 1886
—91); Bernheim, «Lehrbuch der historischen Methode»
(4 opl. 1903); Langlois og Seignobos, «Introduction aux
études historiques» (1898); A. D. Xénopol, «La théorie
de l’histoire» (1908). Om skandinavisk
historieskrivning se L. Daae, «Universitetets første historiske lærere»
(«Morgenbladets ekstra-numer», 1899). H. F. Rørdam,
«Historieskrivningen og historieskriverne i Danmark
og Norge siden reformationen», I (1867); Steenstrup,
«Historieskrivningen i Danmark i det 19 aarh.» (1889).
Hovedverker i historisk bibliografi er: G. V. Langlois,
«Manuel de bibliographie historique» (2 bd., 1901—04);
A. Schäfer, «Abriss der Quellenkunde der griechischen
und römischen Geschichte (2 bd., 1885—90); H. Oesterley,
«Wegweiser durch die Literatur der
Urkundensammlungen» (2 bd., 1885—86); A. Potthast, «Bibliotheca historica
medii aevi» (2 opl., 2 bd., 1896); M. Schilling,
«Quellenbuch zur Geschichte der Neuzeit» (2 opl., 1890).]

Historiemaleri var lidet anvendt, men kjendtes dog
allerede i oldtiden, hvor der f. eks. i Athen fandtes
vægmalerier fra perserkrigene, som var udført nogen tid
efter disses afslutning. Middelalderen eiede omtrent ikke
andet h. end det religiøse, men behandlede dette ganske
naivt, med middelalderlige dragter og omgivelser, uden
noget forsøg paa historisk kolorit. Det samme gjælder
ogsaa renaissancens religiøse maleri og dens spredte
tilløb til egentlig h.; en undtagelse udgjør dog dens
billeder fra oldtiden, hvor interessen for antiken bidrog til
en mere korrekt historisk behandling. Selv saa sent
som i det 17 aarh. tager Rembrandt i sine historiske
billeder intet hensyn til tidsfarven, Rubens anvender til
en viss grad i sine mytologiske og allegoriske billeder
etslags antikt apparat. Det egentlige h. daterer sig først
fra den kunst, som omgav Ludvig XIV, men har som
al historie ikke faaet virkelig betydning før i det 19 aarh.

Historiografer, keiserlige, kgl., fyrstelige el. med
prædikatet stats-, udnævntes fra 16 aarh. i adskillige lande.
I Danmark kan nævnes Vedel og Gram, i Norge Torfæus,
i Frankrige Voltaire, i Brandenburg Pufendorf, i Sverige
Hermelin, i det moderne Tyskland Ranke, Treitschke,
Droysen og Koser.

Historiske kongresser er regelbundne
sammenkomster af historiske forskere fra forskjellige lande.
Internationale h. k. har været afholdt i Haag 1898, Paris
1900, Rom 1903 og Berlin 1908. En nordisk h. k., som

Historiemaleri—Hisø

136

dog væsentlig talte svenske deltagere, blev afholdt i
Lund 1905. I de store kulturlande afholdes gjerne
aarlig nationale historiske møder under skiftende
benævnelser (i Tyskland kaldes de H i s t o r i k e r t a g e).

Historiske selskaber er foreninger til fremme af
historiske studier og interesser. Deres virksomhed knytter
sig regelmæssig til litterære publikationer. Den Norske
historiske forening, stiftet efter initiativ af rigsarkivar
Birkeland og professor Ludvig Daae, traadte i
virksomhed 1 jan. 1870 og er vort lands eneste alm. historiske
forening. Dens organ er «Historisk tidsskrift» (1871 ff.),
fulgt af en række tillægshefter. For særskilte landsdele
virker Bergens historiske forening («Skrifter», nr. 1 —14,
1895 — 1908) og Trondhjems historiske forening. — Af
Danmarks h. f. bør merkes den Danske historiske
forening (1840), som udgiver «Historisk tidsskrift» (1841 ff.),
og Samfundet for udgivelse af kilder til dansk historie
(1877), samt en række lokalhistoriske sammenslutninger.
I vort andet naboland virker Svenska historiska foreningen,
hvis organ er «Historisk tidskrift» (1881 ff.), samt
forskjellige mindre foreninger, hvis virksomhed er begrænset
til bestemte landsdele eller udelukkende til videnskabelige
formaal. Et midtpunkt for Finlands historiske interesser
er Finska historiska samfundet (1875). I de store
kulturlande er der et særdeles stort antal h. s., hvoraf enkelte
udhæver sig som centralforeninger, saaledes
Gesammt-verein der deutschen Geschichts- und Altertumsvereine
(1852) og American historical association.

Histriôner, det lat. navn for skuespillere; betegnede
opr. vistnok etruskiske gjøglere (ordet egentlig etruskisk).

Hisø, herred i Nedenes amt straks s. f. Arendal, 8.74
km.^ med 2904 indb.; 332.27 pr. km." H., der svarer
til H. prestegjeld og sogn, er næst efter Grip landets
forholdsvis tættest bebyggede herred. Det bestaar
udelukkende af øer, hvoriblandt den 7.31 km.^ store Hisø
(s. d.). Herredets øer, der i n. er adskilt fra fastlandet
ved Nidelvens nedre løb, i v. ved et trangt sund og i ø.
fra Tromøen ved Galtesundet, er opfyldt af lave,
skog-klædte fjeldknauser med smaa flekker dyrkningsjord
indimellem. Ved kysten, der i n. og ø. er jevn, men i s.
mere indskaaret, er bebyggelsen tildels bymæssig, især paa
Hisøens n.-spids, der vender mod Arendals havn. Her
ligger de tætbebyggede husklynger Kolbjørnsvig (1254
indb.). Guldsmedengen (389 indb.) og Strømmen (318 indb.),
væsentlig beboet af fiskere, sjøfolk og industriarbeidere.
Paa s.ø.-kysten, ved det v. indløb til Arendal, er det
tætbebyggede strøg Sandvigen med 50 huse og 254 indb.
Her er lodsstation og var tidligere (1807—14) to batterier.
Ved en bugt paa s.-spidsen af Hisøen ligger Flødevigens
udklækningsanstalt (s. d.). Af arealet opgives 0.8
km.’-at være ager og eng, 5 km.’- at være skog, resten er
udmark m. V. De vigtigste næringsveie er fiskeri, sjøfart
og fabrikvirksomhed. I den nordlige, tætbebyggede del af
Hisøen er der en række industrielle bedrifter, hvoriblandt
nævnes Arendals mekaniske verksted. Tangens reberbane
(fra 1742), 3 skibsverfter og baadbyggerier, 2 dampsage,
1 kassefabrik, 1 sæbefabrik m. m. Udbyttet af fiskerierne
for dette herred sammen med Arendal og Tromø opgives
(1907) til 56 980 kr., deraf for hummerfangst i H. 4000 kr.
Paa nogle smaa øer ytterst i havet ligger Torungerne
kystfyre (s. d ), I herredet er gjort adskillige oldfund,

musk-pear @
muskateller-pære.

mus(k)-quash,-rat(e)moskus-

rotte, slags vandrotte.

musk-seed @ (bot.) abelmoskus,
muskulatur — ® Muskulatur
f — (e) muscles, muscling - (f)
musculature f.

musky © moskusagtig,
lugtende.

muslin @ musselin(s kjole),
muslinet @ grovere musselin,
musling - ® Muschel f - ©
shell; bivalve; (blaam.) mussel,
muscle — (f) moule f.

muslingskal, -skjæl — ©

Muschelschale f — © (mussel)shell
— ® coquille; conque f.

musoir (f) m, spidsen af en
molo, brygge.

musquer (f) (se) parfumere (sig)
med moskus, m.é ogs. affekteret.

musrole © næserem (paa
bidsel).

Muss ® n, nødvendighed, trang,
muss © grams(e).
Musse ® f, oUum, fritid, god
tid.

mussel © (kraake)skjæl, agn-,
blaaskjæl.

musselin — (t) Musselin m,
Nesseltuch n - © muslin — ®
mousseline f.

müssen (t) maatte, være nødt
til, skulle, burde.

musse-pot (f): à m. i smug.
Mussestunde (Î) f, friUme.
Mussezeit ® f, fritid,
müssig (t) ledig, ørkesløs,
uvirksom, tom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free