Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hisøen ... - Ordbøgerne: M - müssigen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Hisøen—Bitteren
138
deriblandt fem fra stenalderen. Herredet staar ved bro
over Nidelven i n. i forbindelse med Arendal, og ved
bro ved Vippa med fastlandet (og Grimstad) i v.
Antagen formue (1908) 2 777 200 kr., indtægt 539 763 kr.
Hisøen. 1. En 7.31 km.stor ø, der udgjør den
væsentlige del af det 8.74 km.’^ store H i sø herred, straks
s. f. Arendal. Paa øen bor der ialt 2771 mennesker i
476 huse. (Se forøvrigt under Hisø herred.) — 2. En 18.34
km.^ stor ø ved indløbet til Sognefjorden paa fjordens
s.-side. Gulen herred, Nordre Bergenhus amt. Øen, der
er opfyldt af ikke synderlig høie, træbare fjelde, har en
sterkt indskaaret kyst og er ved det trange Folefotsund
skilt fra fastlandet i o. Ialt bor der paa øen 141
mennesker i 22 huse.
Hit (det gamle Is), by i det asiatisk-tyrk. vilajet
Bagdad, Mesopotamien, ved Eufrat; 2—3000 indb. H. har
rige naftakilder, kalkbrænderier, uldspinderier og
udvinder salt og jordbeg.
Hitchin [hi’Uin], by i det sydøstlige England,
grevskabet Hertford; 10 072 indb. (1901). H. har korn- og
kvæghandel, straafletteri, og dyrker lavendler.
Hitôpadëça, d. e. «nyttig undervisning», en samling
indiske fabler, som for det meste er hentet fra
«Pantsja-tantra» (s. d.), men hvis affattelsestid ikke nærmere
kjen-des, udgivet bl. a. af Schlegel og Lassen og oversat af
Max Müller.
Hittebarn, spædbarn, der findes, og hvis forældre
ikke kjendes. Udsættelse af h. gaar i alm. ind under
straffelovens alm. bestemmelser (§ 242 og 243) om at
forlade i hjælpeløs tilstand el. 1. nogen, som staar under
ens varetægt; moder, som inden et døgn efter fødselen
forøver saadan forbrydelse mod sit uegte barn, kan
imidlertid slippe med noget mildere straf (§ 244).
Hittebarnshospitaler er barmhjertige stiftelser, ved
hvilke man en del steder har søgt at hindre vanrøgt af
spæde børn, idet barnet useet kunde afleveres her til
pleie. 1771—74 havde den danske fødselsstiftelse ogsaa
sin skuffe ud mod gaden til barneoptagelse, men denne
afskaffedes, da der her som ofte andre steder, hvor man
har prøvet lignende forholdsregler, dreves endel misbrug
dermed (f. eks. at forældre bragte sine børn og senere
sørgede for at faa dem i pleie fra anstalten og derved
skaffede sig en maaske ikke strengt fornøden
understøttelse til børnenes opdragelse). Under samfundets
nuværende ordning er forældrene pligtige til at sørge for
børnene, og først naar deres evne svigter, paatager
fattigvæsenet sig denne forsorg.
Hittegods omfatter saadanne ting, som ikke er
herreløse (s. d.), men er kommet bort fra eieren. Den alm.
regel om h. findes i N. L. 5—9 med forskjellige dertil
knyttede bestemmelser, hvorefter finderen i alm. har at
aflevere h. til politiet (mod finderløn), som da søger rede
paa eieren og, hvis denne ikke findes, lader tingene
sælge til indtægt for det offentlige. Af særbestemmelser
kan merkes 1. 12 juli 1848 (om krabas- og bundtømmer),
1. 22 mai 1869 (om hittet bofæ), 1. 20 juli 1893 (om
vraggods) samt en række bestemmelser (om
fiskeredskaber) i de forskjellige fiskerilove.
Hitterdal (det gamle Heitrardalr), herred i
Bratsberg amt, V. f. Kongsberg, 407.44 km.’^ med 3787 indb.;
9.66 pr. km.’^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld
müssigen—Musterung
med H. og Lilleherred sogne, er et indlandsdistrikt
omkring H.s-vandets nordende og langs H.s-elvens (Hedølas)
og Tinnes dalfører. Hovedbygden ligger opefter den dal,
der fra H.s-vandets nordvestre ende fører mod v. over
til Hjartdal. I veldyrket bakkeland ligger her gaardene
noksaa tæt paa begge sider af dalen. Forøvrigt er
herredet væsentlig et skogdistrikt. Fjeldene naar i
Kjøiving-fjeld i n. og i Himingen i v. 690 og 1051 m. Af arealet
opgives 24 km.^ at være aker og eng, 260 km.^ skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand (areal
ferskvand ialt 15.4 km.’-^). De vigtigste næringsveie er
jordbrug (fædrift) og skogbrug, hvortil kommer den i de
senere aar omkring Tinne fremblomstrede industri.
Havnegangene er ikke s^^nderlig gode. Havebruget er i
fremgang. Ved Tinnes udløb i H.s-vandet, ved
Notodden (s. d.), er der vokset frem en betydelig
industrivirksomhed, hvoriblandt særlig nævnes de store
salpeter-fabriker (Norsk hydroelektrisk kvælstofaktieselskab), en
karbidfabrik, Tinnefoss mølle og papirfabrik (fra 1872),
en trævarefabrik, en cementfabrik m. m. For at skafte kraft
til disse og nye brug er der en række udbygninger i
Tinne (Svælgfoss, Lienfoss, Sagfoss og Tinnefoss). Inden
herredet findes flere kobbergruber, der endnu tildels
holdes i frist, men drives ikke ; saaledes Høimyr i
Lilleherred og Glittenberg i hoveddalføret. H. kirke
er en af de ældste norske stavkirker; den antages at
være opført ca. 1250, findes nævnt 1315 og blev
restaureret 1851. Der er gjort og gjøres jevnlig mange
old-fund, hvoriblandt tre fra stenalderen og et fra
bronce-alderen. Antagen formue (1908) 13 887 100 kr., indtægt
1 433 825 kr. Gjennem herredet, langs Tinne, gaar den
nye privatbyggede jernbane Notodden—Tinnoset. Over
H i 11 e r d a 1 s V a n d e t (s. d.) staar herredet i
dampskibsforbindelse med Skien, over Meheia i veiforbindelse med
Kongsberg. [Litt.: Chr. Glükstad, «Hiterdais beskrivelse»
(Kra. 1878).]
Hitterdalsvandet, 14.60 km.’^ stort vand; den
nordlige del hører til Hitterdal og den sydlige til Sande
herred; Telemarken, Bratsberg amt. H., der ligger i en
høide af 16 m., flyder gjennem Saudeel ven ud i Norsjø
og videre til Skien. Paa vandet gaar dampskib, der
sætter Notodden ved vandets nordende i forbindelse med
Skien. Langs vandets øst- og vestbred, der er spredt
bebygget, gaar offentlige kjøreveie i bakket lænde.
Hitteren, herred i Søndre Trondhjems amt ved kysten
mellem Kristiansund og Trondhjem, 433.72 km.^ med
2466 indb.; 5.97 pr. km.’^ Herredet, der svarer til Dolm
og Kvenvær sogne, bestaar udelukkende af øer n. f.
Trondhjemsleden. Blandt øerne nævnes Helgebostadøen
(12.95 km.’^), Dolm (14.73 km.’-^), Kvenværøgruppen m. fl.
samt den største del eller 364.4 km.^ af den 565 km.^
store 0 H. Øerne er for det meste skogbare og
myr-lændte. Kysterne, særlig Hitterøens vestkyst, er sterkt
indskaaret af trange, dybe bugter og fjorde
(Strøms-fjorden i n.v. er ca. 13 km. lang>, og det indre er
over-saaet med en række større og mindre vande; areal
ferskvand ialt 20.4 km.^ I herredets vestlige del er der et
kompleks af nøgne, kollede aaser (tuer) med høider op
til 369 m. (Mørkedalstuen), adskilt fra et lignende parti
i n.ø. (319 m.) ved store mj^rstrækninger, der tildels er
vel skikket for opdyrkning. Opgave og fordeling af aker
müssigen (t) nøde, foranledige,
müssigerweise ® ørkesløst.
Miissiggang (t) m, -gängerei
f, lediggang, dagdriveri.
Müssiggänger ® m,
ledig-gjænger, dagdriver.
müssiggängerisch (t)
dagdrivende.
Mussigkeit (t) f, ørkesløshed.
must (e) I most, skimmel,
surhed; gjøre skimlet; mugne,
must II maa(tte).
mustache, mustachio ©
mustache, knebelsbart,
mustard (e) sennep,
mustard-poultice ©
senneps-omslag.
musteline © væsel-,
væselagtig.
Muster ® n, mønster (i tøi ;
til broderi, kjole o. 1.)
muster © mønstre, samle (sig),
opbyde ; (up) opdrive ; møde frem;
mønstring, fremmøde ; (for)samling;
trop, styrke, rulle, folkeliste. pass
m. blive mønstret, slippe
igjen-nem, passere; blive antaget.
muster-book ©
mønstrings-bog, -liste.
mustergültig, -haft ©
mønstergyldig, -værdig.
Musterherr, -reiter (t) m,
mønsterlierre, probenreuter,
tian-delsreisende.
mustering © mønstring,
musterroll © mønstrings-,
folkeliste.
Musterung ® f, mønstring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
