- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
139-140

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hisøen ... - Ordbøgerne: M - müssigen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mustiness—mutiner

139

Hîtteren—Hîuen

140

og eng m. v. foreligger ikke. De vigtigste næringsveie
er fædrift og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives
for 1907 til 82 962 kr., heraf falder 15 876 kr. paa
fed-sildfisket. H. sparebank. Der er flere ertsforekomster
(jern), hvoraf dog for tiden ingen er under drift. Antagen
formue (1908) 961 900 kr., indtægt 291 105 kr. Herredet
staar i dampskibsforbindelse med Kristiansund og
Trond-hjem. [Litt.: P. S. Bang, «Beskrivelse over H.
prestegjeld», forf. 1780 («Budstikken» 1825, s. 753—832).]

Hitteren (Hittera), 565.08 km.^ stor, myrlændt ø n.
f. Trondhjemsleden mellem Kristiansund og Trondhjem.
Paa øen, der med en del, den nordvestre (364.4 km.’^),
hører til H. herred og med en del, den sydøstre (200.7
km.-), til Fillan herred, bor der 2831 mennesker i 459 huse.
H. er ved Trondhjemsleden skilt fra fastlandet i s., ved
Ramsøfjorden fra Smølen i v. og ved Frøyfjorden fra
Frøya i n. Medens sydkysten er temmelig jevn, er
kysterne forøvrigt sterkt indskaaret af trange og dybe
fjorde og bugter, og det indre er oversaaet af en række
større og mindre vande, der ligger i ringe høide (30 — 60 m.)
over havet. Øen er myrlændt med lave, tildels
skog-klædte, aaser og «tuer», der i Mørkedalstuen i v. naar
op i 369 m. Den væsentlige bebyggelse er langs kysten i
i den østlige og nordlige del.

Hitterø, herred i Lister og Mandals amt ved kysten
s.v. f. Flekkefjord, 89.70 km.’^ med 2049 indb.; 23.52 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. sogn af Flekkefjord
prestegjeld, grænser i v. til Stavanger amt og bestaar
dels af øer (22.4 km.^) og dels af fastland. Blandt øerne
nævnes den 20.32 km.^ store H. (s. d.), der er skilt fra
fastlandet ved det 4—800 m. brede og 9 km. lange
H.-sund. Terrænet er smaakuperet med for det meste
træbare aaser af optil 371 m.s høide (Vardefjeld paa
fastlandet) med steile sider, men som regel forholdsvis flade
toppe. Herredet er oversaaet af en række mindre vande,
ialt 16, med et samlet areal paa 2.6 km.^ Fastlandets
kyst er jevn og steil, øernes kyst er særlig mod s. og v.
sterkt indskaaret af bugter og vaager. Af arealet opgives
3.6 km.^ at være aker og eng, 10 km.’^ at være skog
(væsentlig løvskog), resten er udmark m. v. Der er lidet
dyrkningsjord og utilstrækkelige havnegange. Paa øerne
er dog en del til dyrkning skikket myr. Vegetationen
er tildels meget frodig. Bebyggelsen er noksaa spredt,
undtagen paa Hitterøen, hvor den flere steder er samlet
i bymæssig bebyggede husklynger (Rasvaag 204 indb. i
45 huse og Kirkehavn 225 indb. i 50 huse). Den
vigtigste næringsvei er fiskeri, sjøfart og skibsrederi.
Sammen med Nes herred var udbyttet af fiskerierne i 1907
51 464 kr., hvoraf 13 406 kr. falder paa makrelfisket og
12 045 kr. paa hummerfangsten. Der udvindes en del
kiselguhr. Paa Hitterøen var i krigsaarene (1807—14) flere
batterianlæg, saaledes ved Hummeraasen ved Rasvaag,
ved Kirkehavn og paa Voksbjergholmen. Der er gjort
adskillige oldfund, hvoriblandt 3 fra stenalderen. H.
sparebank, oprettet 1878. Antagen formue 669 100 kr.,
indtægt 106 855 kr.

Hitterøen, 20.32 km."^ stor 0, der udgjør omtr. en
fjerdedel af Hitterø herred, straks s.v. for Flekkefjord.
Paa øen, der har en sterkt indskaaret kyst mod s. og v.,
men en jevn og steil kyst mod n. og ø., bor der ialt 1237
mennesker i 271 huse. Øen er ved Hitterøsundet skilt

fra fastlandet i n. og ved Strandsfjorden fra An dabeiøen
i 0. Se forøvrigt under Hitterø herred.

Hittorf, Johann Wilhelm ,1824—), t. fysiker, fra
1852 prof. i kemi og fysik i Münster, bekjendt ved
grundlæggende undersøgelser over jonernes vandringshastighed
ved elektrolysen (1853) og elektricitetsledning gjennem
fortyndet luft (1869), se Katodestraaler.

nittorfï [itå’rf], Jacques Ignace (1792—1867), fr.
arkitekt. Begyndte som stenhugger i Köln og uddannede
sig senere til arkitekt, bl. a. ved reiser i Italien og
Grækenland. Opførte sammen med Lecointe flere teatre i Paris
og sammen med Lepère sit hovedverk, basilikaen St.
Vincent de Paul, desuden Cirque Napoleon og
nordbanestationen m. fl. Virkede ogsaa som frugtbar forf. og
gjorde sig særlig bemerket ved sit verk «Architecture
polychrome chez les Grecs».

Hitze, Franz (1851—), t. kat.-krist. socialpolitiker.
Presteviedes 1878, generalsekretær for en af katolske
industridrivende i München-Gladbach stiftet forening
1880, prof. i kristelig socialvidenskab i Münster 1893.
1882—93 og siden 1898 medlem af den preus. landdag
og siden 1885 af den t. rigsdag, hvor han inden centrum
indtager en ledende stilling, navnlig i arbeiderspørsmaal.
Orienterende skrifter i herhenhørende emner, især «Die
Arbeiterfrage» (Berlin 1899, 4 udg. 1904), som giver
retningens socialpolitiske program.

Hitzig, Ferdinand (1807—75), t. teolog og
orientalist, 1833 prof. i Zürich, 1861 i Heidelberg. H. har
leveret fortolkninger af adskillige bibelske bøger: Esaias,
Jeremias, Ezekiel, Daniel, Salmerne, Job, Høisangen o. fl.
Af hans øvrige skrifter kan merkes «Geschichte des
Volkes Israel» (2 bd., 1869—70). H. viser sig i disse
arbeider som en overmaade skarpsindig kritiker med en
fremragende kombinationsevne. Paa grund af sine
radikale synsmaader vakte han modsigelse paa mange hold;
men han har ubestridelig indlagt sig store fortjenester
paa den gammeltestamentlige forsknings omraade.

Hitzig, Georg Heinrich Friedrich (1811—81),
t. arkitekt. Uddannet under Schinkel, men slog senere
ind paa ital. renaissance. Foretog lange reiser bl. a. i
Ægypten. Har bygget særdeles meget i Berlin, slotte,
paladser, rigsbanken, den nye børsbygning, samt
planlagt den tekniske høiskole i Gharlottenburg. Stod som
præsident for kunstakademiet.

Hitzig, Julius Eduard (1838—1907), t. læge; 1875
prof. i Zürich og 1879-1903 i Halle. Har især vundet
berømmelse ved de undersøgelser, som han, væsentlig
sammen med Fritsch, har foretaget om de forskjellige
hjernedeles funktioner. Herved har H. og Fritsch (samt
Ferrier) grundlagt den nuværende hjernefysiologi, som
han dog (i 1905) ikke troede nogensinde vil kunne
klargjøre bevidsthedens og sjælens egentlige væsen.

Hiuen (Hiwen, Hwen, Hsüen)-thsang, kinesisk
buddhamunk, som 629—45 foretog en reise fra Peking til Indien
for at studere buddhismen i dens hjemland. Han lod
en række religiøse skrifter, som han havde bragt med
sig, oversætte til kinesisk. Det paa hans optegnelser
baserede verk «Si-yü-ki», d. e. «De vestlige landes historie»
(overs, til fransk af St. Julien: «Mémoires sur les
contrées occidentales etc.») er af vigtighed for kjendskabet
til forholdene i Indien paa den tid.

mustiness @ muggenhed,
myglethed.

musty (e) myglet, muggen ; flau,
rusten.

musvit - ® Kohlmeise f - @
titmouse, tomtit — (?)
charbonnière f.

mut — ® mürrisch,
unfreundlich, verdrossen — © sulky - ®
maussade, morose.

Mut® m, mod, sind, stemning,
mutabilité ® f, mutability

(e) foranderlighed, ustadighed.
^ mutable (e) foranderlig, ustadig.

mutation @ & (f) f, forandring,
sliiftning, veksling; @ ogs. omlyd,
stemmeskifte, droits (m pl) de
m. (D stempelafgift (af skjøde\

mute (e) I (fugle)skidt ; myte
(jagtfalk).

mute @ II stum (person i skue
spil); stum tjener (ved begravelse);
(gram.) muta; (mus.) dæmper,
muteness @ stumhed, taushed.
mutig (t) modig,
mutilate (e), mutiler ®
lemlæste, ødelægge, ramponere ; (g
beskjære (verk); (se) gjelde (sig),
"mutilateur (?) m, lemlæster.

mutilation (e) & (f) f,
lemlæstelse.

mutin (?) egensindig, gjenstridig,
trodsig, opsætsig, oprørsk; kjæk,
frisk ; m, stridig fyr, stridbuk ;
uskikkelig unge; oprører, mj’tteri
stifter = mutineer (g).

mutiner (f) oprøre. se m.
gjøre sig ud til bens; gjøre oprør,
mytteri, m.é oprørsk, oprørt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free