Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hive ... - Ordbøgerne: M - mutinerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Hive-Hjelm
142
Hive (sjøudtr.), heise el. hale, især ved hjælp af et spil.
H. hjem et anker, d. e. hive det op under kranbjelken.
Hiwaöa, den største ø i Marquesas-øernes s.ø -gruppe,
9° 45’ s. br. og 138° 49’ v. 1. f. Grw. Er 400 km."’^; 2639
iiulb. (1892). Den bedste havn er bugten ved Taæhuku.
Hjalmar, nordisk sagnhelt. H. og vikingen Angantyr
beiler begge til den svenske kongedatter Ingeborg. Hun
foretrækker H. Denne og Angantyr kjæmper da sammen
i holmgang paa Samsø. Angantyr falder; H. saares
dødelig. Et kvad bevaret i «Hervararsaga» skildrer den
døende H.s vemodige afskedsord.
Hjalprek, se Chilperik.
Hjalte Skeggjason var en af de første islandske
hovdinger, som lod sig døbe af Tangbrand (998). Paa
Altinget fremsagde han et spottevers over de gamle
guder og blev herfor landsforvist; kom dog snart igjen
tilbage fra Norge og var med at faa kristendommen
vedtaget paa Altinget (1000). Senere benyttede Olav den
hellige ham til sendefærd baade til Island og Sverige,
hvor han altid optraadte ædelt, klogt og handledygtig.
Man ved intet om ham efter 1018.
Hjaltland (nu Shetlandsøerne) synes i rom. tid
at have været beboet af picter, som kristnedes af irske
munke omkr. 600. Øerne hjemsøgtes allerede i 8 aarh.
af norske vikinger, som i slutningen af 9 aarh. gjorde
sig til herrer der. De kjæmpede sammen med de
vesten-fjeldske høvdinger mod Harald Haarfagre, som efter
slaget i Hafrsfjord (872) lagde H. under sig. Øerne, som
i en senere tid stod i stadig handelsforbindelse med
Bergen, forblev derpaa under Norge lige til 1469, da
Kristian 1 pantsatte dem til Skotland. Trods løfter i
haandfæstningerne blev de aldrig indløst. Indbyggerne
led meget under de skotske jarlers voldsherredømme.
Trykket af de haarde skatter maatte bønderne opgive
sin odel og gaa over til at blive fæstere; det gamle, frie
bondesamfund omdannedes i 16 aarh. til et skotsk
feudalsamfund. Det norske sprog paa øerne fortrængtes i løbet
af 17 og 18 aarh. af det engelske. Nu findes kun
ubetydelige levninger deraf, særlig i stedsnavne, ligesom
enkelte skikke vidner om indbyggernes norske oprindelse.
Øerne er rige paa forhistoriske mindesmerker. Det gamle
tingsted, Tingwall, kjendes endnu. [Litt.: J. Jakobsen,
«Det norrøne sprog paa Shetland» (Kbh. 1897); A. Bugge,
«Vesterhavslandenes indflydelse paa nordboernes og
særlig nordmændenes ydre kultur» (Kra. 1904).]
HjarSarholt, gaard i Laksaadal, Dala syssel, paa
Island, først bebygget af Olav Paa^ som her havde
sit navnkundige gildehus. De mange optrin, som var
malet indvendig paa dettes vægge og tag, blev skildret
af Ulv Uggessøn i hans delvis bevarede «Hùsdrâpa».
Hjartdal, herred i Bratsberg amt, v. f. Notodden,
891.84 km.2 med 2359 indb.; 2.76 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. prestegjeld med H., Sauland og Tuddal
sogne, er et indlandsdistrikt med udstrakte skog- og
fjeldvidder opover mod Gaustafjeld og Vestfjorddalen.
H o ved bygden ligger i den sydlige del, hvor Hjartdøla
fra v. mod ø. gjennemstrømmer herredet Fra
hoveddalføret fører flere mindre fjelddale opover i nordvestlig
retning, særlig merkes dalføret langs Skogsaaen, der under
navn af Tuddal strækker sig helt op mod Gaustaknærne.
I s. hæver fjeldene i Himingen og Melfjeld sig til 1051
mutinerie—Mutterwitz
og 1368 m., og i n.v. naar Vindeggen op til 1497 m.
Herredet er gjennomfuret af smaaelve og oversaaet af
vande (areal ferskvand opgives ialt til 37 km.^). Af
arealet forøvrigt opgives 19.2 km." at være aker og eng og
240 km.’- skog, resten er udmark, snaufjeld, vand og
myr. Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift) og
skogbrug. Der er tilstrækkelige hjemmehavnegange og
udmerkede fjeldbeiter. Havedyrkningen gjør fremskridt.
Skogen er temmelig sterkt hugget og tilhører for en del
udenbygds folk. Ved Sauland er der et uldspinderi.
Længst i n. opunder Gausta ligger Tuddal sanatorium.
Inden herredet er der flere gamle kobbergruber, der
tildels holdes i frist, men ikke drives, saaledes Rødland i
Tuddal, Øfstebø, Kleppe og Foss i Sauland og Godli i H.
Der er gjort adskillige oldfund, særlig fra den yngre og
ældre jernalder (ialt 23 fund). H. sparebank, oprettet
1898. Antagen formue (1908) 2 261 000 kr., indtægt
314 144 kr. Herredet staar ved hovedvei i forbindelse
med Notodden i ø. og Seljord i s.v. [Litt.: Landstad,
«Gamle sagn om hjartdølerne» (1880).]
Hjartdøla, der i sit nedre parti benævnes H e d ø 1 a
el. H i tt er dal sel ven, har sit udspring i en række
vande s. f. Vestfjorddalen; den gjennemstrømmer
Hjart-dals og Hitterdals hoveddalfører og falder nær Notodden
ud i Hitterdalsvandets nordvestre ende. H. modtager
flere tilløb, hvoriblandt Skogsaaen, der udspringer af cn
række smaavande opunder Maanelibrattet, v. f. Gausta.
I sit løb danner den en række mindre vandfald,
hvoriblandt Svartgjuvfossen (5.4 m.), Handfossen (14.6 m.),
Omnesfossen (25.8 m.) m. fl. Den har et nedslagsdistrikt
paa 950 km.’^ og repræsenterer for tiden (1909) 920 eff. hk.
Hjell. 1. Se Fiskehjell. — 2. Navn paa et halvloft
i fjøs eller laave (enkelte steder ogsaa inde i stuen), hvor
gaardens tjenestefolk ligger om natten (deraf h.-gan g
om unge mænds natlige besøg hos kjæresten). Navnet
(Hille) og indretningen kjendes ogsaa i Nord-Tyskland.
Hjelm, se ogsaa Hielm.
Hjelm, Claus Winter (skrev sig senere
Winter-Hjelm) (1797—1871), var først docent ved universitetet i
filosofi, derefter lektor og prof. i lovkyndighed, udnævntes
1843 til høiesteretsassessor. 1827—42 beskjæftiget med
udarbeidelse af udkast til en alm. borgerlig lovbog for
kongeriget Norge med tilhørende rettergangslov (grl.s § 94)
og har i den anledning leveret en række betænkninger.
Hjelm, Otto Winter-, se Winter Hjelm.
Hjelm-Hansen, Paul, se Hansen, Paul Hjelm-.
Hjelm er en beskyttende hovedbeklædning, særlig
anvendt til krigsbrug, opr. af træ og læder, senere mest
1. Hjelm fm det 16 aarh. 2. Kegleformet hjelm med næseskjerm
fra slutningen af det 11 aarh. 3. Bnrgunderhætte.
mutinerie ® f, egensindighed,
stridighed; oprør, mytteri.
mutinous @ oprørsk, opsætsig,
mutiny @ mytteri, oprør; gjøre
mytteri, oprør.
mutisme ® m,stumhed,taushed.
mutmassen (t) formode,
mutmasslich (t) formodet,
sandsynlig; (adv) formodentlig,
sandsynligvis.
lVlutmassung(t)f, formodning,
gisning.
Mutter (t) f, moder; møtrik,
skruemoder, hulskrue.
mutter @ (frem)mumle;
mumlen.
Mutterfüllen (t) n, hoppeføl.
Muttergut ® n, mødrenearv,
muttering (g mumlen.
Mutterkalb ® n, kviekalv.
Mutterkind ® n,
menneskebarn; kjælebarn, -unge, -dægge.
Mutterlamm ® n, gimmerlam.
Mutterleib (t) n, moders liv.
mütterlich ® moderlig,
modrene.
mütterlicherseits (t) paa
mødrene side.
Muttermal ® n, modermerke,
fødeflek.
Mutterschaf ® n, moderfaar,
soie.
Mutterschaft, ® f, -tum n,
maternitet.
Mutterschwein ® n, sugge.
Mutterseele ® f, moderssjæl.
Muttersprache ® f,
moders-maal.
Mutterwitz ® m, god,
naturlig forstand, bon sens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
