Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hive ... - Ordbøgerne: M - mutinerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mutton—myghed
143
Hjelmaren—Hjemfald s ret
144
af metal. H. kjendes allerede fra oldtiden og optræder
i skiftende former, i orientalske, klassisk græske og
romerske, samt en række middelalderske typer. Efterhvert
som skydevaaben har fortrængt hugvaabnene, er h.s brug
blevet indskrænket, anvendes dog endnu i en række
arméer, delvis dog bare som pryd; i Norge er h. afskaffet
i hæren, bruges imidlertid af brandkorps og delvis af
politi. H. forsynes gjerne med en fjærprydelse,’h.-busken.
I heraldiken anbringes h. over skjoldet som en
integrerende del af vaabenet.
Hjelmaren, se Hjälmaren.
Hjelmeland, herred i Stavanger amt, n.ø. f. Stavanger,
535.06 km.^ med 2033 indb.; 3.95 pr. km.’-^ Herredet,
der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, er et
fjorddistrikt omkring Boknfjordens arme: Jøsenfjorden,
H.s-fjorden m. ti. Det bestaar dels af øer (ialt 29 km.’^) og
dels af fastland. Blandt øerne merkes den 58 km.^ store
Ombø, hvoraf 22.35 km.^ hører til dette herred, og den
17.48 km.^ store Randø, hvoraf 6.6 km.^ hører til H.
Jøsenfjordens bredder er steile og tillader kun sparsom
bebyggelse. Ved de smaa bugter H.s-vaagen,
Tøtlands-vigen i syd og ved Hauge og Førde i nord og øst er
bebyggelsen tættere, og bugterne fortsætter i smaa
dalfører, der er forholdsvis tætbebygget og veldyrket. Ved
H.s-vaagen (s. d.) er bebyggelsen landsbymæssig. Fjeldene
er snaue og kollede og naar i Brendeknuden nær
grænsen mod Lister og Mandals amt en høide paa 1150 m.
Herredets indre er opfyldt af en række større og mindre
vande (ferskvand ialt 21.90 km.^) og er gjennemskaaret
af flere mindre vasdrag, der har betydelige fald og derfor
formentlig vil faa betydning i industriens tjeneste
(Førdeelven, Valleelven, H.s-elven m. fl.). Af arealet
opgives 103 km.^ at være skog, væsentlig løvskog. De
vigtigste næringsveie er akerbrug og fædrift, særlig spiller
faareavlen en betydelig rolle. Der er gode havnegange;
et meieri. Frugtavl har ogsaa adskillig betydning. I
herredets fjorde foregaar tildels et godt brislingfiske.
Det samlede udbytte af fiskerierne var i 1907 for dette
herred sammen med Fister 60 000 kr., deraf falder
48 000 kr. paa brislingfisket. Af industrielle anlæg nævnes
en uldvarefabrik, en vadmelsstampe og et mindre
baad-byggeri. Inden herredet er gjort mange oldfund fra den
yngre og ældre jernalder. H. sparebank, oprettet 1852.
Antagen formue (1908) 1 413 880 kr., indtægt 212 050 kr.
Hjelmelandsvaagen, tæt samling huse ved en liden
bugt paa sydsiden af Jøsenfjorden ved dens munding,
Hjelmeland herred, Stavanger amt. Paa stedet, der
ligger lunt i venlige omgivelser, bor der 197 mennesker
i 43 huse. H. har dampskibsanløb, post og telefon. Der
er et uldspinderi med sag- og møllebrug.
Hjelmen herred er ved kgl. resol. af 11 mai 1909
fra 1 jan. 1910 udskilt fra Manger herred i Søndre
Bergenhus, 18.3 km.’^ med 912 indb.; 50 pr. km.- Herredet,
der svarer til H. sogn af Manger prestegjeld, bestaar
udelukkende af øer, der ligger ytterst mod havet, v. f.
Fedje og Hjeltefjorden ved Bergen. Blandt øerne merkes
6.17 km.^ eller omtrent halvparten af den 12.63 km.^
store Alvø og den 6.93 km.^ store Sælø. Kysten er sterkt
indskaaret af trange, grunde fjorde i forskjellige
retninger. Øerne er træbare og smaaknausede med lave
høider (Sælsstakken er 58 m.). Indimellem fjeldknauserne
er smaa myrdrag og frodige græsmarker. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. Sammen med Manger herred var
udbyttet af fiskerierne i 1908 41 000 kr. Forøvrigt savnes
statistiske oplysninger om dette herred.
Hjelmkollen, 119 m. høit fjeld ved Svinesund, n. f.
Iddefjorden, Berg herred, Smaalenene. Paa H. var et
mindre fortifikatorisk anlæg («grænsefæstning»), der ved
Karlstadoverenskomsten i 1905 blev besluttet nedlagt.
Hjelmstierne, Henrik Henrichsen (1715—80), d.
embedsmand og legatstifter, f. i Kbh. 1776 præses i
Videnskabernes selskab og justitiarius i høiesteret. Adledes
1747 under navnet H. H.s bogsamling, der udmerkede
sig ved sin rigdom paa gamle danske tryk, blev 1807
indlemmet i det Kgl. bibliotek. Af H.s store formue
oprettede svigersønnen, grev Rosencrone, med sin hustru
1808 den grevelige H.-Rosencroneske stiftelse med
fundatser af 1811 og 1822. Den største del af midlerne
anvendes særlig for Danmark. Men en del gaar til
Bergens stift, til universitetet i Kra. og til Videnskabernes
selskab i Trondhjem. Fælles for begge riger anvendes
en del af overskuddet til støtte for unge kunstnere og
til præmier for gavnlige opfindelser af nye og lettere
veie og midler i kunst og haandverk. Stiftelsen staar
under den danske regjerings overtilsyn og ledes af to
direktører. Kapitalformuen er paa over 2V2 mill. kr.
Hjelmstierne-Rosencroneske stiftelse, se
Hjelmstierne, Henrik Henrichsen.
Hjelmsøen, 40.10 km.^ stor skogbar og bjergrig 0
n.ø. f. Hammerfest, Maasøy herred, Finmarkens amt. H.
har steile kyster («næringer») særlig mod vest. Det indre
er smaaknauset og myrlændt. Ved den brede og dybe
Akkerfjord er øen delt i en nordlig og en sydlig del,
der er forbundet ved det lave, smale eid
Russesand-dalen. Fjeldene naar i Gjeitingsfjeld 377 m. Den
nordvestlige pynt af øen, der falder steilt i havet fra en høide
af 214 m. benævnes Hj elmsøstauren. Paa øen, hvor der
ialt bor 127 mennesker i 18 huse, er der tre fiskevær,
Svartvik i øst, Kjeilen i nord og Akkerfjord i vest. Ved
Breisundet er H. skilt fra Havø i syd og ved
Maasøy-sundet fra Maasøy i øst.
Hjelt, August Johannes (1862—), finsk statistiker,
blev 1902 direktør for Finlands statistiske centralbureau.
Blandt hans skrifter kan nævnes «Den kommunala
inkomstbeskattningen och inkomstforhållandena i
Finland», I—II (1904—05). Har deltaget i politiken paa
suometariansk side og blev 1908 statsraad (chef for
kameraldepartementet).
Hjeltefjorden benævnes den 24 km. lange og 3 — 6
km. brede, aabne fjord, der danner fortsættelsen af
Fedjefjorden, v. f. Bergen. H. begrænses af Askøen i
øst og Blomø, Toftø, Sartorø m. fl. i vest.
Hjem betegner i alm. det faste opholdssted i
modsætning til et midlertidigt saadant. H.-stedet er af stor
betydning f. eks. ved spørsmaal om verneting,
undersaat-ligt forhold (jfr. hermed Fremmedlovgivning og
Statsborgerret) samt skattepligt (jfr. med hensyn
hertil Fattigskat, Hjem stavns r et).
Familiefaderen vil som regel have bestemmelsesretten vedrørende
h.-stedet for hustru og ikke voksne børn.
Hjemfaldsret er efter europæisk lensret lensherrens
adgang til i visse tilfælde at inddrage lenet, særlig som
mutton @ faar(ekjød).
shoulder of m. faarebôg.
mutton-candle @ talglys,
mutton-chop (ê) faarekotelet.
mutton-roast @ faaresteg.
mutton-sleeve (e) pufærme,
mutual mutuel (f)
gjensidig, indbyrdes, fælles.
mutualité ® f, mutuality ©
gjensidighed; (f) ogs. gjensidig
forsikring; @ ogs. vidveksling.
Mutwille ® m, overgivenhed,
kaadhed, letsindighed.
mutwillig ® overgiven, kaad,
letsindig.
Mutz ® m, stubrumpet dyr;
kort frak.
Mütze ® f, hue, lue.
muzzle @ mule, munding.
mundkurv, grime; lægge
mundkurv paa; (fig.) stoppe munden
paa, maalbinde.
my (g min.
mycology (e) soplære.
myélite ® f,
rygmarvsbetæn-delse.
myg - (D Mücke f - @ gnat
— (^ cousin, moucheron m.
myg — ® geschmeidig, weich,
biegsam; (fig.) mürbe, gefügig
-© limber, lithe; (ogs. fig.) pliable,
supple; docile — (?) souple; (fig.)
docile.
myggestik - ® Mückenstich
m - © sting of a gnat - ®
piqûre (f) de cousin.
myghed — ©Geschmeidigkeit,
Weichheit, Biegsamkeit,
Gefügigkeit f — © limberness; pliability.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
