- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
147-148

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemmedaab ... - Ordbøgerne: M - mygne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mynte—myotomie

147

Hjerneanæmi—Hjernebetændelse

148

;ubstantia perforata
Hypophysis cercbri

" Pedunculi cerebri

Lpons Varoli
tp^ Pedunculi cerebelli
I medii

Flocculus nervi vagi

•^/r Sulcus horizontalis
cerebelli

liven

Menneskelig hjernes nnderllade (basis cerebri) med pons varoli.
den lille hjerne og den forlængede marv. I—XII hjernenerverne :
I. lugtenerverne (lobi olfactorli); II. afskaaret n. opticus; III. n. oculomotorius;
V. n. trigeminus; VI. n. obduceus ; VII. n. facialis; VIII. n. acusticus ;
IX. n. glossopharyngeus ; X. radices nervi vagi ; XI. n. hypoglossus ; XII. n.
accessorius, Cl første cervinalnerve, Py pyramiden i den forlængede marv.

arbeidskraft. H. omgives af h.-hiiiderne, hvoraf den
«tjukke» (dura mater) hænger fast sammen med indsiden
af h.-skallen ; indenfor kommer «spindelvævshinden»
(arachnoidea) ; mellem denne og «aarehinden» (pia
mater), som ligger tæt ind til h. og tilfører denne dens
blodkar, er der tildels større mellemrum, fyldt med
«cerebrospinalvædske». De to sidste hinder kaldes de
«t^aide» h.-hinder. H. bestaar af den store og lille h.
Den sidste ligger dækket af den første i baghovedets
hulhed; mellem den og rygmarven er indskudt den
forlængede marv. Den store og lille h. er forbundet ved
«h.-broen» (pons varoli), har i frisk tilstand en deigagtig
konsistens og bestaar i overfladen af en graa, i dybden
af en hvid substans, der indeholder ganglieceller og
nervefibre som ovenfor nævnt. Den store h. (cerebrum) er paa
oversiden konveks; paa undersiden, som man først ser,
naar h. er taget ud af h.-skallen, er den ujevnt fladtrykt.
Paa oversiden er den forfra bagtil ved en dyb spalte (fissura
longitudinalis) delt i to langagtige, halvovale halvdele
(hemisfærerne), én paa hver side; i dybden af spalten hænger
de sammen ved «h.-bjelken» (corpus callosum), under
hvilken de tre «h.-ventrikler» (hvoraf én i midten og
én paa hver side af denne), d. e. hulrum, fyldt med
cerebrospinalvædske. Disse omgives tildels af større
ansamlinger af graa substans, hvoraf de største er
syns-høien (thalamus opticus) og det «stribede legeme»
(corpus striatum). Hver hemisfære er ved dybe spalter,
saakaldte fissurer, delt i indbyrdes sammenhængende
«lapper» ; man adskiller en pande-, isse-, tinding- og
baghovedlap. Disses overflade er atter ved mere eller
mindre dybe «furer» (sulci) opdelt i mindre, indbyrdes
sammenhængende, uregelmæssig bugtede felter, saakaldte
h.-vindinger (gijri). Cxangliecellerne i disses graa sub-

Bagerste «pol«. Fissura longitudinalis.

stans vides tildels at have en speciel funktion. Saaledes
ligger bevægelses «centret» (det saakaldte psykomotoriske
centrum) for hver side af tungen og ansigtet og hver
sides arm og ben i en bestemt del (særlig den saakaldte
forreste og bagerste centrale vinding) af isselappen paa
modsatte side; videre fremkalder sygdomme i en bestemt
del af «tredje» venstre pandevinding den saakaldte
atak-tiske afasi, d. e. patienten kan bevæge munden og tungen,
men kan ikke forme de for talen nødvendige lyd. Videre
findes bagtil og nedad i hver baghovedlap et centrum
for synet paa modsatte øie. Centrum for følelsen er
derimod muligens mere jevnt fordelt over hver
hemisfære. — Den lille h. (cerebellum) har halvkugleform og
bestaar af to «hemisfærer», forbundet ved et midtst3^kke.
Den er skilt fra den store h. ved en senet hinde (h.-teltet,
tentorium) og har paa grund af sine smale h.-vindinger
en eiendommelig rynket overflade. Den har en væsentlig
betj^dning for legemets ligevegt, idet sygdomme i den
fremkalder en eiendommelig ustøhed af gangen og en
sterkt udtalt fornemmelse af svimmelhed. — I den
forlængede marv ligger den hvide substans i overfladen,
medens omvendt dens graa substans (som i rygmarven)
findes i dybden, hvor den tildels omgiver et lidet hulrum,
den saakaldte «fjerde ventrikel». Ogsaa i denne graa
substans er der
centrer for
tungens og ansigtets
bevægelser; tillige
findes sammesteds
centrer for
svelg-ningsbevægelsen,
for hørselen, for
den saak. nervus
vagus o. a. Fra den
forlængede marv

udspringer en
række af de tolv
«h.-nerver» ; resten
udspringer fra
undersiden af pøns
og den store h.
Til de sidstnævnte
hører bl. a.
synsnerverne (nervi
optici), som paa
undersiden af den
store h., lige bag
den lille saa^.
hypophysis cerebri
(h.-vedhænget), kradses i den saakaldte
chiasma opticum.

Hjerneanæmi, blodmangel i hjernen, kan opstaa
pludselig, f. eks. ved en forskrækkelse, og foraarsager da
ofte, navnlig hos kvinder og børn, en besvimelse, men
den kan ogsaa efter store blodtab eller under forløbet
af en sværere blegsot begynde mere snigende og viser
sig i saa tilfælde ved søvnighed, gaben, øresusen, kvalme,
hovedpine, svimmelhed o. 1.

Hjernebetændelse kaldes med en fælles betegnelse
de forskjellige former for betændelse af hjernen og af

argent m ; (stedet) l’hôtel des
monnaies, la Monnaie; en espèces,
mynte — ® münzen, prägen

— @ coin, stamp, mint; (være
m.t paa) be meant for (aimed at)

— ® monnayer; battre, frapper
Ides monnaies); være m.t paa)
s’adresser à, être à l’adresse de).

myntenhed - ® Mün?einheit
f; gleicher Münzfuss m — @ unit

of coinage; uniformity of currency
— ® unité (f) monétaire.

myntfod — ® Münzfuss m;
(Münz) Währung f - standard
(of coinage) - (|) titre m, valeur f;
étalon m.

myntmester — ® Münzmeister
m - @ mint-master ; (over- ) master
of the mint - (f) maître
monnay-eur; directeur (m) de la monnaie.

myntning - ® Münzen,
Prägen n ; Prägung f - (e) coining
-(f) monnayage m.

myntsamler — ®
Münzliebhaber, -sammier m — (ê) collector
of coins — ® numismatiste,
mé-dailliste m.

mynte (bot.) - ® Minze f —
(ê) mint - ® menthe f.

myographie ®f, myography

(ê), myologie ® f, myology (e)

muskellære.

myope (e) & ® m (f), myops
@ nærsynt (mand, kvinde).

myopie ® f, myopy (e)
nær-synthed.

myosotis ® m, (bot.)
forglem-migei,

myotomie ® f, muskelsnit.

Forreste «pol». Fissura longitudinalis.

Oversiden af den store hjerne hos
mennesket. Man ser de to hemisfærer
(adskilt ved den dybe fissura longitndinahs)
med deres talrige vindinger og
mellemliggende spalter og furer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free