- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
157-158

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjorth ... - Ordbøgerne: M - mæske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

Hjorth Hjuldyr

158

mæske—møbelsnedke

arbeidshjem for aandssvage paa gaarden Tokerud i I3ærum,
som hun 1903 blev istand til at indkjøbe og senere stadig
bebygge videre. For tiden (1909) plads til 60 personer
foruden pleie- og lærerpersonale.

Hjorth, Ingvar Olsen (1862—), n. arkitekt.
Uddannet først væsentlig ad praktisk vei og senere ved
reiser og ophold i udlandet. Fungerede et par aar som
teknisk leder af Joh. Grønseths stenforretning. Har bl. a.
opført Norges banks nye bygning og, sammen med arkitekt
Greve, kunstindustrimuseets og den kgl. kunst- og
haandverksskoles bygning i Kra.

Hjorth, Jens (1856—), n. forsikringstekniker.
Kontorchef i livsforsikringsselskabet Hygea 1884—95;
kontorchef i livsforsikringsselskabet Idun fra 1895. Har som
medlem af den departementale komité, som i 1900 blev
nedsat for at afgive udtalelse angaaende det af den
parlamentariske arbeiderkommissions flertal udarbeidede
forslag til lov om invalideforsikring for det norske folk,
afgivet en indstilling, som vakte megen opmerksomhed
ved sin grundighed og indsigtsfuldhed. Medlem af
folke-forsikringskomitéen af 1907. Ogsaa angaaende spørsmaal
vedrørende den private livsforsikringsvirksomhed har H.
leveret arbeider af megen betydning.

Hjort-Lorenzen, se Lorenzen, Hjort.

Hjortsberg, Lars (1772 — 1843), Sveriges største
skuespiller, f. i Stockholm. Gustaf III saa ham optræde paa
hofscenen og knyttede ham til sig som kammertjener
og oplæser; samtidig virkede han (1788—1835) ved
Dramatiska teatern. Han var fremragende i alle dramaets
arter undtagen den franske tragedie, hvormed hans
realistiske sans ikke kunde forlige sig.

Hjortø, Knud Anders (1869—), d. forfatter, siden
1908 lærer ved Vordingborg seminarium. Først var
han sterkt fantastisk og gjærende, men skrev sig fri
derfor med «Syner» (1899) og vendte saa tilbage til
virkeligheden med troværdige billeder af sjællandske
forhold: «Hjemme paa egnen» (1901), «Folk» (1903),
«Præster» (1907) og især «Rasmus» (1909).

Hjul. 1. (iMytol.). H. er et ælgammelt, overmaade
udbredt solsymbol; det fremstilles gjerne som en cirkel
med korsstillede diametre og skal ligesom hakekorset
og triskelen sindbilledlig udtrykke solskivens omløbende
bevægelse, har maaske ogsaa tilknytning til forestillingen
om solvognen. H.-symbolet forekommer bl. a. i nordiske
helleristninger, og folkloristiske spor af h.s forbindelse
med soldyrkelsen findes endnu i vor tid. I kristelig
symbolik smelter h. sammen med korset og
evigheds-symbolet cirkelen (hjulkors). — 2. (Arkæol.). H. anvendtes
ved radbrækningen (rad-h.), den middelalderske straf
for de groveste forbrydere som mordere, røvere o. 1.;
forbrænderens legeme blev knust ved et h. eller en kølle, og
legemet blev bundet fast til et h., stillet vandret oppe paa
en stolpe eller steile, jfr. udtrykket «klæde h. og steile».
Ved mildere straf fik forbryderen naadestødet forinden.
— 3. (Tekn.). En maskindel med tre hoveddele: krans,
eger og nav. Navet er udboret efter den aksel, hvorpaa
h. fæstes, eller hvorom det skal kunne dreie sig. Kransen
er forskjellig efter h.s art og anvendelse (vogn-h.,
tand-h., kjede-h., rem-h., friktions-h.). Egerne, som forbinder
kransen med navet, erstattes ofte af en skive, hvorfor
man ogsaa benytter betegnelsen remskive. Ved vogn-h.

af træ er der udenpaa kransen (felgen) anbragt en
h.-ring af jern, som ved jernbane-h. er fremstillet ved
valsning af et gjennemhullet staalstykke, h.-bandage.
H. anvendes enten som bære-h. for at lette en bevægelse
eller som transmission-h. til at overføre kraft fra en
aksel til en anden.

Hjul (dampskibs 11.). Ved h.-dampbaade ligger
maskinens drivaksel paatvers og bærer paa enderne skovl h.,
som delvis rækker ned i vandet og ved maskinens gang
driver skibet frem. Skovlene kan være svingbare og
saaledes forbundet med akselen, at de altid holder sig
lodret i vandet.

Hjulbandage, hjulring for jernbanevogne og
lokomotiver. H. er en staalring med fremstaaende flange,
sporkrans, paa løbefladens indvendige side. H. forarbeides
af den raa blok ved lokning af et hul i midten og
der-paa følgende udvalsniug (rundvalsning) og afdreining.
Paasætning sker i varm tilstand.

Hjulben (genu varum) viser sig ved en udadbøining
af benene, saaledes at knærne ikke kan naa sammen.
Aarsagen er i regelen engelsk syge, ved hvilken benenes
vekst og form er blevet mangelfuld. H. sees oftest hos
smaabørn med engelsk syge i de første aar, naar de
begynder at gaa. Ofte rettes deformiteten af sig selv
med alderen, men undertiden bliver den staaende.
Behandlingen er bandagering eller operation.

Hjuldyr (rotatoria), en formrig og meget udbredt
gruppe af for det meste mikroskopiske vanddyr, som
henregnes til ormenes række. De livlige smaadyr, som
ved første blik minder om infusionsdyr, viser i bygning
og organisation en paafaldende overensstemmelse med
den for ledormene karakteristiske trochophoralarve (s. d.).
Legemet er
dækket af en
kuti-kula, som paa
halen er opdelt
i ringe, som er
stukket ind i
hverandre som
kikkertrør; halen
ender i en tang
eller en liden
sugeskive til
fast-heftning. Navnet
skyldes en i form
meget vekslende
flimmerring, som
er beliggende for
an munden og tjener som svømmeredskab samt til at hvirvle
føden ind i munden; en gruppe h. bevæger sig ogsaa paa
iglevis henad underlaget. Som ekskretionsapparat
fungerer parrede vandkanaler, som i bygning stemmer med
fladormenes og ledormlarvernes; urinen opsamles i en
blære, som ved regelmæssige kontraktioner tømmes i
endetarmen. H. er særkjønnet; hannerne er som regel
meget mindre end hunnerne og af rudimentær bygning,
uden mund; disse dverghanner er tilstede i sparsomt
antal, og man troede længe, at der kun fandtes hunner
af h. I virkeligheden udvikles ogsaa de fleste eg
par-tenogenetisk, nemlig om sommeren flere talrige kuld
tyndskallede sommereg; om høsten lægges to slags

mæske - (t) (ved brygning)
(ein)maischen; (fede) mästen — @
(ved brygning) mash ; (fede) fatten,
cram — (f) (ved brygning) brasser ;
(fede) engraisser.

mæskekar — (t) Maischkufe f,
-bottich m - @ mash-tub — (g
cuve-matière; brassin m.

mæskning — (t) (ved
brygning) (Ein)Maischen n; (fedning)

Mast f, Mästen n - (ê) (ved
brygning) mashing; (fedning) fattening
— © brassage m.

mæt - (t) satt — (e) satisfied,
satiated, sated, full fed; done;
(spise, drikke sig m.) eat (drink)
to the full (one’s fill) — (^
rassasié; (være m.) ogs. avoir assez
(de).

mæthed - (t) SaUheit, Sättig-

ung f - (e) satiety - (f) satiété f;
rassasiement m.

mætte - ® sättigen - (e) saUate,
sate, satisfy; (kemi) saturate – (f)
rassasier, assouvir; (kemi) saturer,
mø se jomfru.

møbel — (t) Möbel n; (pl)
Möbel, Mobilien pl — © piece of
furniture; (pl) furniture - (?)
meuble m.

møbeltræk — (t) Möbelüberzug
m — (ê) furniture, upholstery åtuk

- ® couverture f.
møbelhandler — (t) Möbel-

händler m — @ upholsterer,
furniture-dealer — ® marchand (m)
de meubles.

møbelsnedker — (t) Schreiner,
Kunsttischler m — (ê) cabinet- maker

— (D ébéniste m.

Hiuldyr (rotatoria), fl flimmerskive; h. hjerne;
0 øie; m mund; s svelg med flimmerhaar og
tænder; ma mavesæk; g gataabning; vk
vandkanaler; ub urinblære; ov ovarium (eggestok) ;
bl blommekjertel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free