Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hof ... - Ordbøgerne: N - naademiddel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Hof-Hofdijk
170
sonlig tilbage under selve reisningen i 1818; blev dog
tiltalt og dømtes 1826 af høiesteret til fæstningsarbeide
i et aar, men benaadedes af Karl Johan, som derpaa
tilstod ham en aarlig pension af sin egen kasse. Resten
af sit liv levede H. i stilhed; han fulgte godt med i
tidens politiske liv, skrev avisartikler og forsvarede sig
mod de angreb, han af og til var udsat for. 1834
besøgte han Stockholm og havde audiens hos Karl Johan.
H. roses for hjælpsomhed mod fattige og stor gjestfrihed.
|Litt.: Y. Nielsen, «Norges historie efter 1814», s. 43 flg.,
146 flg., 233 flg.]
Hof er i monarkiske stater statschefens omgivelse af
høiere til hans personlige raadighed staaende
funktionærer. H.s størrelse og betydning er i høi grad afhængig
af den hele statsretslige og sociale stilling. Det spiller
under enevældet en anden rolle end i moderne
konstitutionelle stater, i gamle og store monarkier, som England,
Spanien og Østerrige, end i unge og smaa. Den norske
grundlovs § 24 siger: Kongen vælger og afskediger efter
eget godtbefindende sin hofstat og sine hofbetjente.
Udgifterne til h. bestrides af kongens appanage (grl. § 75 e);
dets funktionærer er kun kongen ansvarlig for udførelsen
af sine hverv, forsaavidt de ikke herunder krænker lov
og ret; da er de ansvarlige for de alm. domstole, ikke
for rigsretten som statsraaderne. En dronning har ofte
sin egen hofstat ved siden af kongens. Det norske h.
bestaar for tiden af: kongens hofstat, hofmarskalk,
der er det hele h.s chef, kabinetssekretær og chef for
kongens private kabinet samt ekspeditionschef ved
hofchefs-og hofmarskalkembedet; dronningens hofstat bestaar
af overhofmesterinden og to hoffrøkener. Medlemmer af
h. kan ikke have nogen politiske funktioner og er ifølge
grl.s § 62 ikke valgbare til stortinget. Hofleverandør,
hofsangerinde etc. er udelukkende en titel; og de, som dertil
udnævnes, hører ikke med til h.
Hof. 1. Herred i Hedemarkens amt, n. for
Kongsvinger, 420.65 km.2 med 3085 indb. (deraf 95
svenskfødte); 7.63 pr. km.^ Herredet, der svarer til H.
prestegjeld og sogn, er et indlands skogdistrikt paa begge
sider af Glommen mellem Flisen og Kongsvinger. Mod
vest grænser herredet til Odalen og mod øst til Sverige.
Herredets tættest bebyggede og bedst opdyrkede del
bestaar af de forholdsvis flade sandmoer paa
dommens begge bredder samt oppe i skogskraaningerne
indover mod Odalen, hvor der foregaar en del nyrydning
af smaabrug. Skjønt kirkebygden er paa vestsiden
og jernbanestationen (Arneberg station paa Flisen—
Kongsvingerbanen) paa østsiden, findes der i dette strøg
endnu ingen bro over Glommen. Skogaaserne naar i
øst 602 m. (Graaberget paa grænsen mod Sverige) og i
vest 606 m. (Raaknappen); dalbunden ligger paa 160—
170 m. Glommen har inden dette herred i tidernes
løb foraarsaget adskillige udrasninger, særlig foregik der
i 1845—48 betydelige udglidninger paa østbredden. I
1876—79 foretoges der betydelige forbygningsarbeider
ved Sparbysund (færgested). Af arealet opgives 20.1 km.^
at være aker og eng, 270 km."^ skog (naaleskog); resten
er udmark, snaufjeld, myr og vand (ferskvand ialt 16.2
km.’^). De vigtigste næringsveie er skogdrift og jordbrug;
ca. Vs af skogen er paa ud en bygd s hænder. Der er
tiere sagbrug, ét meieri. Havnegangene er utilstrække-
naademiddel—naaleøie
lige. H. sparebank, oprettet 1863. Antagen formue 1908
4 151 200 kr., indtægt 524 215 kr. Inden herredet er
gjort en del oldfund, hvoriblandt tre fra stenalderen. —
2. Herred i Jarlsberg og Larviks amt, v. f. Holmestrand,
158.55 km.’’ med 2136 indb.; 14.73 pr. km.’’ Herredet,
der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, ligger omkring
den søndre ende af Ekern og den række vande, der i
sydøstlig retning strækker sig nedover mod Holmestrand
(Rergsvand, Vikevand og Hillestadvand). Det er et
indlands jordbrugs- og skogdistrikt med vel dyrkede jorder
omkring vandene og skogaaser ø. og v. f. de dyrkede
partier. Skibergfjeld i nordvest naar op i en høide af
631 m. Af arealet er 110 km.^ dækket med skog. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Havnegangene er middels; ét ysteri. Inden herredet er
adskillig fabrikdrift, særlig nævnes Eidsfoss verk
(jernstøberi, mekanisk verksted, jernbanevogn fabrik, sagbrug
m. m.), s. d. Ved verket, der ligger ved Ekerns søndre
ende, bor der 232 mennesker. Foruden dette verk er
der flere sag- og møllebrug, en trævarefabrik og en
mindre vognfabrik. H. sparebank, oprettet 1886.
Antagen formue 1908 3 382 000 kr., indtægt 440 036 kr.
Tertiærbanen Eidsfoss—Holmestrand gaar gjennem
herredet og sætter dette distrikt i forbindelse med
Holmestrand og Tønsberg. Ved dampskib over Ekern staar
desuden herredet i forb. med Kongsberg- Drammenjernbanen.
Höf, by i Rayern, regjeringsdistrikt Ober-Franken ved
Saale, 6 km. fra den sachsiske grænse; 38 907 indb.
(1905), hvoraf 4210 katoliker og 84 jøder. H. har tre
evang. og en kat. kirke, gymnasium, realskole, farverier,
trykkerier, kemiske fabriker, ølbryggerier, møller og
driver stor handel med korn. H. blev anlagt ca. 1080,
kom 1373 til borggreverne af Nürnberg, 1792 til
Preussen, 1806 til Frankrige og 1810 til Rayern.
Hofberg, Johan Herman (1823—83), sv. oldforsker
og leksikograf. Opgav af antikvarisk interesse sin stilling
som distriktslæge, gjennemreiste 1864—82 Nerke,
Väst-manland. Halland o. s. v. og skrev beretninger om
forefundne fortidslevninger. Har endvidere udgivet «Svenskt
biografiskt handlexikon» (1873—76; forøget udg. 1906),
«Skildringar ur svenska folklifvet» (1879), «Svenska
folk-sägner(1882) o.s.v. Red. 1876—78 «Sverige. Fosterländska
bilder» og udgav «Läsning i hemmet» (1880 — 83) m. m.
H of burgteater, se Rurgteater.
Hofdejord, Olav Olssøn (d. 1765), n. lensmand i
Hitterdal, kjendt for sin energiske optræden ligeoverfor
de overmodige befalingsmænd ved en norsk hærafdeling,
som var indkvarteret i bygden efter krigen med Karl XII.
H. skiltes med ære fra striden; en officer, som havde
afhugget H.s ene haand, blev landsforvist, en anden
officer forflyttet. Paa oldsamlingen i Kra. har man en
kunstig jernhaand, som skal have tilhørt H. [Litt.:
Glükstad", «Hiterdais beskrivelse» (1878); Schwach,
«Thelemarkiske optegnelser» (i «Rratsbergs amtstidende»
1850—52^; H. Tvedten, «Sagn fra Telemarken» (1891).]
Hofdijk/"-rfoj/f/, Willem J akobszoon (1816—88),
holl. forfatter. H. forsøgte sig først som landskabsmaler,
men opgav snart kunsten for litteraturen. Har skildret
Hollands natur og dets fortid i «Historische
Landschap-pen» (1856), «Ons voorgeschlacht in zijn dagelijks leven
geschilderd» (6 bd., 1858—64) og «Lei|dens wee en zege-
corde! que Dieu nous soit en aide !
naademiddel — (t) Gnaden-,
Heilmittel n - (g) means (vehicle)
of grâce — (f) moyen (saint
sacrement m) de la grâce.
naadestød —(t) Gnadenstossm
– (^ death blow, coup de grace ;
(dagligtale) quietus — (f) coup (m)
de grâce.
naadig - ® gnädig - (e) gra-
cious; merciful — (j^ gracieux;
miséricordieux ; favorable, propice;
clément.
naadle — ® nadeln — @ sew
— (f) piquer des bottines.
naadsensbrød — ®
Gnadenbrot n - Ce) bread of charity,
charitable maintenance - ® pain
(m) de la charité; (spise n.) vivre
de la charité, des bienfaits (de q).
naal - ® Nadel f—(e) needle;
(knappe-) pin - ® (sy-,
magnet-o. 1.) aiguille ; (knappe ) épingle f.
naalehus - © Nadelbüchse f
- (e) needle(pin)-case - ® étui
(m) à aiguilles.
naalepenge — (t) Nadelgeld n
- (e) pin money - ® épingles f pl ;
argent (m) de poche.
naalepude — (t) Nadelkissen n
- Ce) pin cushion - ® pelote f (à
épingles).
naaleskog — ® Nadelwald m,
-holz n - © pine-wood; forestof
firs, of coniferous trees — ® forêt
(f) de coni’ères.
naaleøie - ® Nadelöhr n —
(e) eye of a needle - ® trou
d’aiguille ; chas m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
