Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hof ... - Ordbøgerne: N - naademiddel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Andreas Hofei
naar—nach
praal» (1876). Som lyriker optraadte hau med
«Kenne-merland», en samling ballader (5 bd., 1850—52), og han
har ogsaa udgivet en historisk roman paa vers, «Jonker
van Brederode» (1849).
Hofer, Andreas (1767 — 1810), tyrolsk frihedshelt.
Eiede vertshuset «Am Sande» i Passeyerdalen og kaldtes
derfor «Sandverten». Deltog i kampene med Frankrige
omkr. 1800 og valgtes
1808 til leder af
opstanden mod bayrerne,
som havde erobretTyrol.
I løbet af 1809 vand\ H.
flere seire, og fordrev
bayrere og franskmænd
fra landet; han overtog
derefter som
kommandant den indre styrelse
og fik af keiseren
adels-rang. Da Tyrol ved
freden i Wien var afstaaet
til Bayern, lod H. sig
af Haspinger bevæge til
at sætte sig i spidsen
for en ny opstand; han
blev forraadt og 20 feb.
1810 skudt i Mantua paa
Napoleons bud. Hans
lig førtes 1823 til
Innsbruck. Hans tapperhed
forenet med bondens jevnhed og redelighed har gjort
hans navn berømt i folkemunde og digtning. [Litt.:
Biografier af Weidinger, Frankl, Schmölzer o. a.]
Hofer, Ludwig von (1801 —87), t. billedhugger, kom
efter at have deltaget ved udsmykningen af glyptoteket
i München til Rom, hvor han blev Thorvaldsens elev og
opholdt sig der en aarrække. Hans solide, men ikke
meget originale arbeider viser sterk paavirkning af mesteren.
Hoff, Edvard Hans (1838—), n. officer, f. i Bergen,
student 1856, officer 1860, juridisk kandidat 1862. Efter
en aarrække at være knyttet til armédepartementet, fra
1879 som ekspeditionssekretær, i hvilken egenskab og
som medlem af og sekretær i forskjellige kommissioner
han havde en væsentlig andel i, hvad der i 1870- og
1880-aarene udgik fra armést3^relsen, blev han i 1889
forsvarsminister i Emil Stangs første ministerium. Blev
ved dettes tilbagetræden i 1891 oberst og korpschef og
i 1895 generalmajor og brigadechef i Bergen, i 1905
generalløitnant. Traadte i 1906 efter opnaaet
aldersgrænse ud af arméen. I 1860- og 1870-aarene deltog
han som medarbeider i «Morgenbladet» i diskussionen
af noget nær alle dengang paa dagsordenen staaende
militære spørsmaal. H. er forfatter af den bekjendte
haandbog «Bridge; spillets love, regler og etikette»
(Kra. 1907).
HofF, Jacobus Henricus v a n’t (1852—), holl.
kemiker, siden 1896 professor i Berlin. H. har ved sin
bog «La chimie dans l’espace» (1875) grundlagt den
saa-kaldte stereokemi og har endvidere indlagt sig betydelige
fortjenester som fysisk kemiker, især ved at paavise en
eiendommelig sammenhæng mellem luftarters gastryk og
opløsningers osmotiske tryk («Lois de l’équilibre chimique
Hofer—Hoffmann
172
dans l’état dilué, gazeux ou dissous», 1886). Et tredje
betydningsfuldt arbeide af H. er «Études de d^mamique
chimique» (1884), hvis hovedpunkt er udviklingen og
anvendelsen af massevirkningsloven, hvortil han var
naaet uafhængig af Guldberg og Waage. H. modtog
nobelprisen i kemi ved dennes første uddeling (1901).
Hoff, Karl (1838—90), t. maler, begyndte sin
uddannelse ved akademiet i Karlsruhe, hvor han ogsaa
endte som professor. H. har malet en række tildels
humoristiske genrebilleder i de yngre diisseldorferes
manér og har skrevet et par bøger, bl. a. et skarpt
angreb paa kunstkritiken.
Holf, Karl Ernst Adolf von (1771—1837), t. geolog,
har bl. a. udgivet «Geschichte der natürlichen
Veränderungen der Erdoberfläche» (Gotha 1822—41, 5 bd.)
samt «Gothakaienderen» fra 1801—16.
Hoff, Paul Nicolay Engebret (1851—),
maskin-direktor for Norges statsbaner. H. tog 1878 eksamen
ved Kra. tekn. skole som maskiningeniør, fungerede som
assistent og senere som konstruktør hos
maskindirek-tøren, og ansattes 1893 som maskiningeniør for 1
trafikdistrikt og 1908 i sin nuværende stilling. H. har som
maskiningeniør bestyret statens jernbaneverksted i Kra.
og konstrueret flere forbedringer ved det rullende
materiel. Særlig kan nævnes hans konstruktion af den
roterende sneplog.
Hoffa, Albert (1859—1907), t. læge, f. i Syd-Afrika.
Gav sig først af med studiet af infektionssygdomme og
bakteriologi, senere udelukkende med ortopædisk kirurgi
paa sin klinik i Wûrzburg, de sidste 6 aar i Berlin.
Navnlig berømt for sin behandling af den medfødte
hofteledsluksation, af skoliose og af deformiteter med
skinnehylseapparater (à la Hessing). Arbeider:
«Lehrbuch der Frakturen und Luxationen», «Die Technik der
Massage» og især «Orthopædische Chirurgie».
Hoffmann, August Heinrich, efter sin fødeby
kaldt H.V.Fallersleben (1788—1874), t. digter og
sprogmand. 1830 blev han prof. ved universitetet i Breslau
og udsendte i de følgende aar en lang række studier
over gammel tysk litteratur. Hans videnskabelige
virksomhed blev Imidlertid afbrudt, da han 1842 fik sin afsked
paa grund af sine 1840—41 udgivne «Unpolitische
Lieder», hvori han havde gjort sig skyldig i en forøvrigt
meget godmodig harcellas over de konservative preus.
autoriteter. Som en statsfarlig person blev han
efter-haanden udvist fra de fleste tyske forbundsstater, og
som en farende sanger drog han omkring fra by til by
og foredrog sine viser, der ved sin melodirigdom og egte
folkelige tone snart vandt stor yndest. Mest bekjendt er
fædrelandssangen «Deutschland, Deutschland über alles»
blevet. Af hans talrige digtsamlinger nævnes:
«Heimathklänge», «Landsknechtlieder»,«Kinderlieder» og «Gedichte»
(Auswahl), 10 Aufl. Berlin 1904. 1848 blev han
«rehabiliteret» i Preussen og fik senere udbetalt en pension. 1860
fik han ansættelse som bibliotekar paa slottet Korvei,
hvor han døde. I sine senere aar optog han sine
videnskabelige arbeider paany og udarbeidede en vidtløftig
selvbiografi: «Mein Leben» (6 bd., 1868—70).
Hoffmann, ErnstTheodor Amadeus (eg.Wilhelm)
(1776—1822), t. digter; uddannet som jurist og beklædte
forskjellige embeder i Preussen og Polen, men blev sat
naar — (t) (adv) wann; (konj)
wenn — (g) when, at what time;
(dersom) if ~ ® (adv) quand; à
quelle heure; (konj) quand, k
(betingende) si; à quelle
(époque) que ce soit; (n. mi
rer ham) à l’entendre; (n. jeg skal
være ærlig, sige sandheden) à dire
la vérité, à vrai dire; (n. saa er)
en ce cas, alors.
rsqu(
heur
n h£
nab © geværhane; fjeldknat ;
fakke, nappe.
Nabe ® f, (hjul)nav.
Nabel ® m, navle.
Nabelschnur (t) f, -strang m,
navlestreng.
nable (f) m, (tilsjøs) bundprop,
hul.
nabo — (t) Nachbar m — (g)
neighbour — (f) voisin m.
nabob — ® Nabob m — @
nabob — (f) nabab m.
naboerske - (t) Nachbarin f
— @ (lady, woman) neighbour,
neigbbouress - (^ voisine f.
nabolag - (t) Nachbarschaft f
— (^ neighboui’hood, neighbours;
vicinity - (^ voisinage m;
environs m pl.
naborige - (t) Nachbarreich n
— © neighbouring kingdom, em
pire, country (f) empire (m)
voisin.
nabot(e) (f) m (f), tommeliden,
dverg, pusling; (adj) bitte liden,
nacarat ®{m), lyserød (farve),
nacelle ® f, baad, jolle;
(ballons) gondol.
nach (t) til, efter. n. und n.
efterhaanden, lidt efter lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
