Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohenmauth ... - Ordbøgerne: N - nachsehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Hohenmauth—Hojer
182
holdt han agrarisk og anden reaktion nede og
gjennem-førte tiere reformer. Ældet og træt af vanskeligheder
med keiseren gik han af 1900. Hans memoirer udgaves
1906 til keiserens store harme; de giver interessante
oplj’sninger om Bismarcks fald, men er ellers uden
synderlig betydning. — Broderen Gustav (1828 — 96)
var teolog, blev pavelig geheime-kæmmerer og 1866
kardinal; 1879—85 biskop. Spillede en rolle som
mellemmand mellem Tyskland og paven.
Hohenmauth (tsjekk. Mjio Vysoké), by i Böhmen,
ved Lautschna; 9503 indb. (1900). H. har kirke,
gymnasium og sukkerfabrik.
Hohensalza (til 1904 Inowrazlaw eller Jung-Breslau),
by i Preussen, regjeringsdistrikt Bromberg, Posen, 40
km. s.s.ø. f. Bromberg; 24 571 indb. (1905). H. har
evang. og 3 kat. kirker, synagoge, saltbergverk, kemisk
fabrik, møller, tegl verk Jernstøberi og sukkerfabrik, jod- og
bromholdigt saltbad.
Hohenstaufen (Staufer), t. keiserhus, der stammer
fra et i midten af 11 aarh. levende egtepar Fredrik og
Bertha. Deres søn Fredrik af Büren eiede en borg ved
Göppingen i Württemberg og fik med sin hustru
elsass-iske besiddelser. Hans søn Fredrik byggede ved siden
af den gamle borg en ny (Stauffen el. H.) paa en
bjergkegle, og siegten fik efter den navnet H. Han egtede
Henrik IV’s datter og fik Schwaben. Hans sønnerFredrik
og Konrad fik en del af de saliske keiseres lande og
arvede deres popularitet. De støttede Lothar, efter hvis
død Konrad (HI) valgtes til konge (1138—52). Han
fulgtes af sin søn Fredrik I Barbarossa (1152—90), denne af
sønnen Henrik VI (1190—97), denne atter af broderen
Filip (1198—1208) og sønnen Fredrik II (1215—50).
Sidstnævntes søn Konrad IV (1250—54) var den sidste
konge af huset H.; det uddøde 1268 med Konradin. —
H. frembragte en række høit begavede fyrster (se de
enkelte art.), og tiden 1138 —1254 var utvilsomt i mange
henseender en opgangstid for Tyskland. Men det
lykkedes dem ikke at gjennemføre den store hohenstaufiske
keisertanke: at sammensmelte kongedømme med
keisertitel og gjøre den sidste uafhængig af fyrsternes valg
og arvelig. De stødte paa modstand baadè hos
pavemagten, der hævdede ret til keiserkroning, og hos
fyrsterne, der krævede et rent tysk kongedømme, og i denne
dobbelte kamp laa de under. [Litt.; Jastrow & Winter,
«Deutsche Geschichte 1125—1250» (2 bd., 1897—1901);
M. Krammer, «Der Reichsgedanke des staufischen
Kaiserhauses» (1908).]
Hohenstaufen, landsby i Württemberg, Donaukreds;
936 indb. (1905). I nærheden ligger den 684 m. høie
fjeldtop (Hoher Staufen) med ruinerne af stamborgen H.,
der ødelagdes 1525.
Hohenstein-Ernsttaljby i Sachsen, kredsen Chemnitz,
12 km. 0. f. Glauchau; 13 903 indb. (1905). H. bar to evang.
kirker, farverier, væverier, maskinfabriker, bergverk
(kobber og arsen). I nærh. mineralkilder med badeanstalt.
Hohentwiel, en 688 m. høi fonolitkegle i en
würt-tembergsk enklave i Hegau i Baden, med prægtig udsigt
over Bodensjøen og Alperne og ruiner af en gammel,
berømt borg.
Hohenwart, Karl Siegmund, greve (1824—94),
østerr. statsmand. Indtog høie stillinger i administra-
nachsehen- Nachsuche
tionen og blev feb. 1871 ministerpræsident. Han var
føderalist og vilde trænge tyskerne tilbage gjennem en
tsjekkisk-slavisk-klerikal politik, men Beust og Andrassy
modsatte sig hans plan om et selvstændigt Böhmen, og
H. maatte gaa af okt. 1871. Siden i mange aar fører
for den klerikal-tsjekkisk-klerikale majoritet i underhuset
(«retspartiet», «H.-klubben»); udtraadte af huset 1897.
Hohenzollern, t. fyrstehus, som begynder med
brødrene Burkard og Wezel (d. 1061) til borgen Zollern
(xMons Solarius) i Schwaben. Fredrik af Zollern blev
omkr. 1200 borggreve i Nürnberg; efter ham deltes huset
i to linjer, den frankiske, der beholdt Nürnberg, og den
schwabiske, der fik grevskabet Zollern. Sidstnævnte antog
i 16 aarh. navnet H., der omkr. 1700 ogsaa optoges af
den ældre linje. Denne forlenedes 1415 med
Brandenburg og fik kurfyrsteværdighed; herved lagdes
grunden til husets storhed. 1618 vandt Johan Sigismund
Preussen samt vesttyske landsdele, og flere
fremragende fyrster skabte i de følgende 150 aar heraf den
preussiske stat, hvis hersker fra 1871 er tysk keiser. —
Den yngre, schwabiske linje beholdt stammelandet H.
(indenfor nuværende Württembergs grænser); den deltes
i 16 aarh. i linjerne Hechingen og Sigmaringen og afstod
1849 H. til Preussen, H.-Hehcingen er uddød, medens
H.-Sigmaringen blomstrer. Hertil hører bl. a. Karl
Anton, fyrste af H. (1811—85), preus. ministerpræsident
1859—62. Hans søn Leopold (1835—1905) var 1870
kandidat til den spanske trone; en anden søn er kong
Karol af Rumænien (1839—). — Den «H.’ske legende»,
der fremstiller huset H.s historie som en maalbevidst
kamp for Tysklands enhed, maa betragtes som opgivet
(se bl. a. Droysen og Prutz). [Litt.: Se Preussen;
«H. Jahrbuch» 1897—1908.]
Hohenzollern. 1. Landstrækning i Syd-Tyskland,
var tidligere to fyrstendømmer, H.-Hechin gen og
H.-Sigmaringen, 1849 kom de til Preussen og danner nu
regjeringsdistriktet Sigmaringen i Rhinprovinsen.
Hovedelvene er Neckar og Donau, og H. gjennemskjæres af
Rauhe Alb; 1142 km.^ med 68 282 indb. (1905), der driver
akerbrug og kvægavl. — 2. Slot paa en 855 m. høi
fjeldkegle i Rauhe Alb (Schwabisk Jura), stamborg for
fyrste-slegten H., blev restaureret 1850—54.
Hohes Venn, sumpig og skogløs høislette i Preussen,
regjeringsdistriktet Aachen, Rhinprovinsen, n.v. f. Eitel;
den ligger indtil 695 m. o. h. og har store torvmyrer.
Hohe Tauern, se Tauern.
Hojëda, Alonso de (1470 — 1515), sp. sjøfarer, f. i
Guenca i Spanien, ledsagede Columbus 1493 til
Vestindien og opdagede 1499 med Vespucci Amasonelvens
munding. Døde i San Domingo.
Hojer, Andreas (1690- 1739), d. historiker og jurist.
Studerede 1706—09 i Halle, var en evnerig og virksom,
men tillige en ærgjerrig og stridbar natur. Blev kgl.
historiograf 1722 og viste i flere andre stillinger (sekretær
ved den norske matrikelkommission 1721, kgl. bibliotekar
1730) udmerket embedsdygtighed. Ved Fredrik IV’s
død 1730 styrtedes han, men blev 1734 prof. i statsret
m. m. og 1736 generalprokurør. Han fortsatte Amthors
aarbøger over Fredrik IV’s historie og forfattede
«Friedrich IV glorwürdigstes Leben» i 3 bd., et høist
interessant og værdifuldt skrift (udgivet af Falch 1829). —
nachsehen (t) se igjennem;
revidere; holde (en noget) tilgode,
bære over (med noget).
Nachsehen ® n, eftersyn,
overbærenhed. das N. haben
faa en lang næse
nachsetzen (t) sætte bagefter;
tilsidesætte.
Nachsicht ® f, overbærenhed,
skaansel.
nachsichtig,nachsichtsvoll
(t) overbærende, skaansom.
nachsichtslos ® skaanselløs,
ubarmhjertig.
Nachsilbe ® f, efterstavelse,
suffiks.
nachsinnen ® tænke efter,
tænke sig om ; gruble (grunde) paa,
nachsitzen (t) sidde igjen.
Nachspeise (t) f, efterret,
dessert. .
Nachspiel ® n, efterspil,
nächst (t) nærmest (ved); næst
efter.
nächstdem ® dernæst,
nachstehen ® staa tilbage for,
være en underlegen.
nachstellen ® efterstræbe (en),
die Uhr n. stille uret tilbage.
Nachstellung (î) f,
efterstræbelse.
Nächstenliebe (t) f, kjærlighed
til næsten.
nächstens ® med det første,
inden ret længe.
nachstreben (t) eftertragte,
efterstræbe; søge at naa.
Nachsuche ® f, eftersøgning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
