Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbein ... - Ordbøgerne: N - Nachtschwärmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Holbein—Holberg
rømte hovedverk, «Système de la nature», som udkom
anonymt 1770, tillægges H. og var i hvert fald udtryk
for de meninger, der herskede i hans hus, hvor datidens
filosofer og skribenter samledes, f. eks. Buffon, Gondorcet,
Diderot, Helvetius, Rousseau o. fl. I Frankrige øvede
han stor indflydelse og nød anerkjendelse haade for sin
intelligens og sin karakter, og fra Rusland søgte Katarina II
hans raad.
Holbein, t. kunstnerfamilie, hvis berømteste medlem
er Hans H. den yngre (1497—1543), søn af maleren
Hans H. den ældre (ca. 1460—1524). Dennes navn
er stillet i skygge ved sønnens, men han var dog en
udmerket kunstner, af hvem den yngre H. har lært
ikke lidet i retning af virkelighedsstudium og solid
teknisk indsigt. Den yngre H. forlod tidlig sin fødeby
Augsburg og nedsatte sig
1515 i Basel, hvor hans talent
skjød en straalende vekst.
Hans virksomhed her var
meget omfattende, han
udførte tegninger til bogtryk
og kunsthaandverk, malte
husfaçader, portræter og
alterbilleder; mest bekjendt
er «Borgermester Meyers
madonna» i Darmstadt (billedet
i Dresden kun en kopi) og
portræter af Erasmus. En
reise til Italien (ant. 1518)
virkede befriende paa hans
maleriske stil. Under de
kulturtilstande, som raadede
foran billedstormene, forlod
H. i 1526 Basel, som han
dog gjensaa under et par
senere ophold, og nedsatte
sig i London. Fra nu af
foregaar hans virksomhed
væsentlig i England. Her
vandt han hurtig ry som
portrætmaler og blev 1536
kgl. maler hos Henrik VIII.
Denne konges mange
egte-skabsplaner gav H. fuldt op
at gjøre, ypperlige billeder
af Jane Seymour, af
dronningemnet prinsesse Christine af
Danmark og af kongen selv
er bevaret. Ikke mindre interessante er den række
glimrende portræter, H. udførte af Englands ledende mænd, Sir
Henry Guildford, Sir Richard Southv^ell, «de to gesandter»,
kongens livlæge J. Ghambers, prins Edvard o. m. fl. Ved
disse billeder naar H. rang som en af verdens første
portrætmalere. Hans kunst er klar og præget af den fineste
virkelighedssans, uden al mystik og neppe saa dyb som
hans landsmand Dürers i dennes bedste arbeider, men til
gjengjæld langt rigere og mere fuldkommen i malerisk
henseende. Ogsaa i sine mange tegninger viser H. sig
som en af verdenskunstens klareste og sikreste mestere.
Holbeinsøm, broderi med lige lange linjesting, der
danner retvinklede figurer, udført paa lærred; kaldt h.,
Holbein: Portræt af kjøbmaad Jörgen Gisze
(Kaiser Friedrich Museum, Berlin.)
Nachtschwärmer—nadir
fordi denne slags broderi ofte forekommer paa Holbeins
portræter og af maleren gjengivet med største nøiagtighed.
Holberg, Ludvig (i684—1754), n.-d. forfatter, f. i
Bergen, d. i Kbh. Hans fader Ghristian Nielsen H. var
antagelig af trøndersk bondeæt og havde ved sin
dygtighed fra menig soldat tjent sig op til oberstløitnant. Han
døde 1686, da H., den yngste af tolv søskende, var vel
et aar gammel, og efterlod sig nogen formue, som for
størstedelen gik tilgrunde ved ildebrand allerede samme
aar. Efter moderens død (1695) fik han ophold i
morbroderen Peder Lems hus og blev sat ind paa
latinskolen, hvorfra han 1702 dimitteredes til Kbh.s
universitet. Noget længere studieophold havde han ikke raad
til, straks efter artium maatte han vende tilbage til Norge
for at tage en post som huslærer hos provst Weinwich
paa Voss, men 1703 var han
atter i Kbh., og det følgende
aar tog han teologisk
eksamen. Paany tvang
pengemangel ham tilbage til
fædrelandet, og han blev nu
huslærer hos lektor Smith i
Bergen. Denne mand havde reist
adskillig, og ved læsning af
hans dagbøger vaktes
reiselysten ogsaa hos H. Med 60
daler i lommen drog han
høsten 1704 ud paa sin
første udenlandsreise, der gik
til Holland. Han led paa
turen meget ved sygdom og
trang, fristede livet paa
forskjellige maader, som han
i sin selvbiografi aabenbart
ikke bryder sig om at gjøre
nøiere rede for, og det var
med nød og neppe han 1705
naaede tilbage til Norge.
Han slog sig ned i
Kristiansand og ernærede sig ved
undervisning i sprog og
musik. Opholdet her har
sikkert været den lyseste tid i
hans ungdom, end ikke en
kjærlighedshistorie synes at
have manglet, men allerede
vaaren 1706 drog han igjen
ud, denne gang til England.
Her blev han i to aar; den største del af tiden boede han
i Oxford, og dette ophold fik afgjørende betydning for hans
udvikling, navnlig fordi det førte ham ind i den
eng.erfarings-filosofi, hvis grundlægger var John Locke (s. d.). Da han
1708 vendte tilbage til Kbh., havde han skaffet sig et godt
overblik over sin samtids europ. aandsliv, og han var sig
fuldt bevidst sin opgave: ved det nye stof, han medbragte, at
vække tillive igjen den fortørkede danske videnskabelighed.
Ved sin hjemkomst begyndte han straks at holde private
forelæsninger; der kom tilhørere nok, men penge kastede
det ikke af sig, og han maatte derfor være glad til, at
der som hovmester bødes ham anledning til en
Tysklands-reise. Efter hjemkomsten fik han plads paa Borchs kol-
Nachtschwärmer ®m,
naUe-rangler ; natsommerfugl.
nachtwandeln (t) gaa i søvne.
Nachtwandler(in) (t) m (f),
sø vngjænger(ske).
nachwachsen (t) vokse efter,til.
Nachwehen (t) pi, efterveer,
nachweinen (|) græde over.
Nachweis (t) m, paavisning;
anvisning.
nachweisbar, nachweislich
(î) paaviselig, bevislig.
nachweisen ® paa\ise,
godtgjøre; anvise (en noget).
Nach weisung ® f,
eftervisning; anvisning.
Nachwelt (t) f, efterverdenen,
nachwirken ©vedblive at virke.
Nachwirken ® n, -Wirkung
f, eftervirkning.
Nachwort (t) n, efterskrift.
Nachwuchs (t) m, eftervekst,
skud (af trær); efterslegt, afkom.
Nachzucht (t) f, opdræt(ning);
tillæg (af kvæg o. 1.).
Nachzug (Î) m, bagtrop.
Nachzügler ® m, etternøler,
sinke.
Nacken ® m, nakke,
nackend, nacket (t) = nackt.
Nackenwulst (t) m (f),
chignon.
nackt ® nøgen, bar; blot (og
bar).
nacre (S & (g f, perlemor,
nacré nacrous @
perle-mors(agtig); (^ m, perlemorsfugl.
nadir (^ & (|) m, (astron.)
fodpunkt, nadir; laveste, dybeste
punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
