Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbein ... - Ordbøgerne: N - Nachtschwärmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187 Holberg
Nadel-^nageoire
legium og kunde nu helt vie sig til sine historiske studier.
Den første frugt af disse var den lille verdenshistorie
«Introduction til de europæiske rigers historier», der
udkom 1711. For sin (utrykte) «Introduction til det forrige
seculi danske historie» blev han 1714 udnævnt til
ekstraordinær professor uden løn, og omtrent samtidig fik han
et lidet stipendium, der satte ham istand til at foretage
sin fjerde og længste udenlandsreise. Den gik over
Holland og Belgien til Paris, hvor han blev IV2 aar.
Han studerede med iver fransk litteratur (den skeptiske
filosof Bayles «Dictionnaire historique et critique» fik
især betydning for ham), saa franske skuespil og var en
opmerksom iagttager af landets folkeliv. Vinteren 1715
—16 tilbragte han i Rom, og sommeren 1716 var han
igjen i Kbh. Reisen frem og tilbage havde han for en
stor del gjort tilfods, penge havde det været smaat med
hele tiden, og han plagedes under sit ophold i Italien
stadig af sygdom. Den første tid efter hjemkomsten
skulde heller ikke blive særlig lys. Under hans fravær
var der udkommet et nyt verk fra hans haand:
«Introduction til natur- og folkeretten» (1715), der væsentlig
er et uddrag af Grotius’ og Pufendorfs
retsfilosofiske arbeider, og hvis betydning
beror paa, at emnet her for første gang
paa dansk er behandlet uafhængig af
teologien, men universitetsansættelsen
lod fremdeles vente paa sig, og først 1717
udnævntes han til professor i metafysik.
1720 rykkede han op til professor i latin
og fik endelig 1730 den historiske
lærestol. — Da H. 34 aar gammel tog
blivende ophold i Kbh., var han saa at sige
en fremmed i det danske samfund. Han
var født og opvokset i Nordens mest
kosmopolitiske by, hans lynne var helt
igjennem udansk, og hans aandsform var
dannet under paavirkning af det
samtidige Europas frieste og dristigste
tænkning og forskning. Han blev saaledes en
skarp og respektløs iagttager af danske
forhold, de virkede eggende baade*paa
satirikeren og pædagogen i ham, og over
dem bygger han nu sin opdragende og
revsende komiske digtning i humanistisk aand. 1719
udgav han begyndelsen af det komiske heltedigt «Peder
Paars», der ligesom senere komedierne udkom under
pseudonymet Hans Mikkelsen og fuldendtes aaret efter.
I sin form er digtet en parodi paa det antike epos
(Homer, Vergil) og i de «skjønne anmerkninger» drives
der lystig spot med kommentatorernes lærde pedanteri.
Efter sit indhold er det en bred og rammende
samfundssatire. Hans næste poetiske verk var de forsigtigere
og derfor ogsaa svagere «Fire skjemtedigte», der
udkom 1722, men samme aar spilledes ogsaa de første af
hans komedier. 23 sep. aabnedes teateret i Lille
Grønnegade med Molières «Den gjerrige». Den 26 sep. gik H.s
«Den politiske kandestøber» over scenen, og endnu
samme aar spilledes «Den vægelsindede», «Jean de France»,
«Jeppe paa bjerget» og «Gert Westphaler». Saavel disse
som sine senere komedier overlod H. skuespillerne uden
noget vederlag. I de følgende aar indtil 1727 kom i det
hele 26 stykker af H. til opførelse, foruden de nævnte
bl. a. «Barselstuen», «Den ellevte juni», «Jacob von Tyboe»,
«Ulysses von Ithacia», «Erasmus Montanus», «Maskerade»,
«Julestue», «Henrik og Pernille» og «Den stundesløse»;
men i det nævnte aar var teatrets økonomiske stilling
blevet saa slet, at det maatte lukke, og forestillingerne
afsluttedes med H.s vemodig-lystige epilog «Den danske
komedies ligbegjængelse». Det aabnedes vistnok igjen
det næste aar, men Kjøbenhavns brand, som indtraf
snart efter, tvang det igjen til at slutte, og under den
pietistiske Kristian VI’s regjering (1730 — 46) var en
fortsættelse umulig. Først 1748 begyndte teatret sin
virksomhed paany, og H. skrev da" seks nye komedier,
bl. a. «Plutus», «Philosophus udi egen indbildning» og
«Abracadabra», men ingen af dem slog rigtig an, og
smagen havde i det hele nu vendt sig fra H. til de fr.
konversationsstykker. Den første udgave af komedierne
udkom i 2 bd. 1723—24; den indeholdt 10 stykker og
indlededes med et forsvar for komediespil og
skuespildigtning. 1731 udgav han en større samling i 5 bd.,
der 1753—54 fuldendtes med to nye dele. Den bedste
moderne udgave er J. Martensens (13 bd.,
1897—1909). Stoffet til sine lystspil henter
H. oftest fra livet i samtidens Danmark.
Han kan vistnok laane baade figurer og
intriger fra oldtidens og senere tiders
forfattere, men han fylder dem altid med
personlig og skarpt opfattede
virkelighedstræk. Et og andet drag kan ogsaa føres
tilbage til indtryk fra hans barndomstid
i Bergen. Som dramatiker har han lært
baade af den antike komedie, især af
Plautus, af den italienske maskekomedie
og af Molière, men hans teknik er
gjennem-gaaende ubehjælpelig. Det er ogsaa bare
undtagelsesvis, som i Jeppe og Erasmus,
at han viser evne til mere indtrængende
menneskeskildring; som oftest giver han
kun typer. Hans styrke ligger i
repli-kernes vid og i situationernes komik. —
1725—26 foretog H. en ny udenlandsreise
(det blev hans sidste), og efter
hjemkomsten udgav han sine mindre betydelige
«Metamorphoses», der travesterer Ovid; men det var ham
nu tydeligt, at hans «poetiske raptus» var tilende, og
under følelsen af at staa foran en ny periode af sit liv
skrev han 1727 det første af de latinske breve, i hvilke
han har skildret sit livs begivenheder. Det var som de
to følgende stilet til «en fornem herre», men hvem denne
var, ved man ikke. (Oversat af Winkel Horn, 1897.) H.
fortsatte nu med kraft sin videnskabelige virksomhed.
1728 udkom hans topografiske haandbog «Danmarks og
Norges beskrivelse» og 1732—35 «Danmarks riges historie»
i 3 bd. Samtidig som Hans Gram grundlægger den
historiske kritik i Danmark, skaber H. i dette sit
videnskabelige hovedverk den første kunstnerisk
gjennem-arbeidede fremstilling af landets historie. Samtidig udgav
han et par mindre latinske lærebøger i verdenshistorie
og geografi. Den egentlige lærergjerning interesserede
ham derimod mindre, og 1737 opgav han den for at
overtage bestyrelsen af universitetets økonomi. Nu fulgte
Ludvig Holberg.
(Efter Røslins maleri i Sorø akademi.)
Nadel ® f, naal, pinde.
Nadelholz ® n, -waldCung)
m (fj, naaleskog.
nadeln (Î) naadle, naatle.
Nadler ® m, naalemager.
nadver - ® (das heilige) Abend
mahl n — the Lord’s supper —
(D la sainte Cène.
nafta - ® Naphtha n – @
naphtha — (f) naphte m.
nag — ® Groll, Hass m — (e)
rancour, spite - ® rancune f.
nag @ liden hest, pony;
(flile)-hest, gamp; plage; skjelde paa.
nage - ® quälen, nagen; (det
n.r mig) es wurmt mich — @
gnaw; (n.nde Itummer) corroding,
carking care - ® ronger; (n.nde)
ogs. rongeur.
nage (f) f, roing; svømning.
bane (m) de n. tofte, (tout)
en n. (fig.) driwaad (af sved),
(helt) opløst, smeltet.
nagée (f) f, svømmetag.
Nagel ® m, negl ; nagle, spiker.
Nagelbohrer ® m, vridbor.
Nägelchen, -lein ® n, liden
spiker; (bot.) nellik.
nagelfast - ® nagelfest - (e)
nailed, immovable ; (n.e gjenstande)
fixtures — ® cloué; tenant å fer
et à clou.
nageln ® nagle, spikre,
nagelneu ® flunkende ny,
splinterny.
Nagelzieher ® m, knibetang.
nagen ® gnave paa.
nageoire ® f, finne,
svømmeblære, -belte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
