Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg ... - Ordbøgerne: N - Nager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Holberg—Holck
190
Nager- Näherungswert
slag i slag en række videnskabelige verker: «Bergens
beskrivelse» (1737), «Almindelig kirkehistorie» (2 bd.,
1738—40), der gaar til reformationen og udmerker sig
ved en gjennemfort religiøs fordragelighed, «Den jødiske
historie» (2 bd., 1742) og endelig de to efter Plantarks
monster skrevne rækker af levnetsbeskrivelser
«Berømmelige mænds og heltes sammenlignede historier» (2 bd.,
1739—53) og «Heltinders eller navnkundige damers
sammenlignede historier» (2 bd., 1745). I sine
«heltehistorier» skildrer han med forkjærlighed personligheder,
der som Kristian IV og Peter den store har udført et
stort og gavnligt arbeide, men viser mindre beundring
for historiens glimrende skikkelser. Som en fortsættelse
af sin satiriske digtning udgav han, foruden en samling
latinske epigrammer (overs, af C. Müller, Trondhjem 1863),
den ligeledes paa latin skrevne eventyrlige roman «Niels
Klims underjordiske reise», der udkom i Leipzig 1741,
og hvis satire var rettet mod almeneuropæiske forhold.
(Overs, af J. Baggesen, 1789, og N. V. Dorph, 1841.) Som
populærfilosof optraadte han med «Moralske tanker»
(1744), «Epistler» (4 bd., 1748—50, 5 efter hans død 1754)
og «Moralske fabler» (hans sidste verk, 1751). Disse bøger
viser, hvor godt han lige til det sidste fulgte med i sin
samtids europæiske aandsliv, og er (det gjælder især
epistlerne) skrevet i et mønstergyldig klart og letflydende
sprog. — H., der levede ugift og for en del paa grund
af sin svage helbred var nødt til at føre et meget
tilbagetrukkent liv, var en god økonom og samlede sig ved
sine skrifter en betydelig formue. Denne satte han i
jordegods, som han testamenterede til det gjenaabnede
Sorø ridderlige akademi, med ønske om, at dette ogsaa
skulde give borgerlige adgang, hvad dog ikke skede.
Til tak for den store gave blev han 1747 ophøiet til
baron. Det bør ogsaa nævnes, at ved Kra. universitets
grundlæggelse blev omkring 200 000 kr. af den af H.
testamenterede kapital overført til dette. — H. var hele
sit liv en ensom mand. Hans virksomhed skabte ham
et stort ry og megen anseelse, men hans stridbare og
pirrelige sind voldte, at han neppe havde nogen
personlig ven. Hans humør var i hans senere aar tungt, han
plagedes meget af hypokondri, men fandt for en del trøst
i sin kjærlighed til musiken. Om sit verk kunde han
med rette sige, at det «havde omstøbt disse rigers almue
som i en anden form», og neppe nogen anden forfatter
har øvet en saa bestemmende indflydelse paa sit folks
udvikling. — Tohundredeaars-dagen for H.s fødsel
feiredes over hele Norden. I Bergen afsløredes Börjesons
ypperlige statue af H. Bergen er sædet for en H.-klub,
og Bergens museum har et H.-værelse. I det hele taget
er interessen for H. i fremgang. [Litt.: En oversigt over
skrifter af og om H. findes i «Holberglitteratur i det
Deichmanske bibliotek» (Kra. 1906). En omfattende
H.-biografî er endnu ikke skrevet. Vigtige bidrag til en
saadan er meddelt bl. a. af nordmændene L. Daae, V.
Olsvig og J. Nordal-Olsen. Den bedste oversigt, der dog
væsentlig dvæler ved H.s populære arbeider, er G. Brandes,
«L. H., et festskrift» (1884). Om H.s digteriske
virksomhed foreligger der et udtømmende verk, O. Skavlans
«H. som komedieforfatter» (1872). Desuden kan merkes:
C. Bruun, «H.s som lærer "i historie» (1872); E. Holm,
«H.s betydning for aandsliv og videnskab» (1884); Paludan,
«Om H.s Niels Klim» (1878). For H.s stilling i dansk
aandshistorie redegjør V. Andersen i «Tider og typer,
Erasmus II» (1909). Om H.s betydning for den norske
aandsudvikling se vedk. afsnit af E. Sars, «Udsigt», bd. 4).]
Holberg, Ludvig (1847—), d. retshistoriker, dr. jur. ;
har udgivet «Engelsk parlamentarisme» (1884; grei, god)
og flere arbeider om forholdet mellem dansk rigs- og
landskabslovgivning i middelalderen, hvori nye løsninger
søges af en række tvilsomme retshistoriske spørsmaal
(bl. a. «Konge og danehof», 1895).
Holborn [hobdn], en bydel i det indre af London;
59 405 indb. (1901).
Holbæk, sjællandsk kjøbstad, paa sydsiden af H.-fj ord,
en driftig by i udvikling. Af indbyggerne (5269) lever
over halvparten af industri og haandverk. Skibsfarten
ubetydelig, da Isefjorden og havnen trods uddybning
kun er farbar for skibe paa 4 m. H. er amtsby i H.
amt, som omfatter den nordøstlige del af Sjælland, ialt
1722 km.2 med 103 443 indb. Foruden H. ligger i dette
amt kjøbstaden Kalundborg og Nykjøbing.
Holbø, Kristen (1869—), n. maler, fik sin
uddannelse i Kra. og Kbh. og vakte hurtig opmerksomhed ved
sine udmerkede billeder fra hjembygden Vaage, hvoraf
flere landskaber i Kunstmuseet. Et ophold i Italien
synes for en stund at have givet hans kunst ny retning,
men i det sidste har han atter vist sig som en fin og
kjernefuld skildrer af Gudbrandsdalens natur.
Holck, gammel sønderjydsk adelsslegt fra det 14 aarh.
1. Ejler H. (1627—96), baron, udmerkede sig under
svenskekrigen, var derefter 1660—71 kommandant og
lensmand paa Kronborg; 1671 øverstkommanderende
paa Fyn og baron (Holckenhavn) ; 1675 assessor i
høieste-ret. Han var Fredrik Ill’s yndling. — 2. Frederik
Vilhelm Konrad H. (1745—1800), sønnesøn af nedenn.,
blev tidlig ansat ved hoffet og vandt Kristian VIFs
yndest, var med at styrte Reverdil og Germain og blev
1768 grand maître de garderobe. Han bærer en væsentlig
del af ansvaret for kongens vilde liv i disse aar. — 3.
Henrik H. (1599—1683), rigsgreve, keiserlig marskalk.
Gik 1622 i tjeneste hos Kristian af Braunschweig og førte
siden et uroligt liv som en af tidens leieskareførere,
tjente Tilly, var i dansk tjeneste ved Stralsund 1628,
fulgte siden Wallenstein, hvis yndling han var. En
tapper, men haard og voldsom mand.
Holck, Carl Georg (1834—68), d. retslærd, professor
ved Khb.s universitet. Hans fremstillinger af «Den danske
statsforfatningsret» og «Den danske statsforvaltningsret»
var de første i sit slags og udkom først efter hans død,
udgivet af Goos og Nellemann.
Holck, Hans (1726—83), d. litterat og filantrop. H.,
der er velkjendt fra Wessels impromptu, leiede 1759
privilegiet paa «Adresseavisen», som han navnlig ved en dygtig
og dengang ny brug af reklamen skaffede stor udbredelse.
H. udgav Kbh.s første adressekalender_, fik indført
offentlige auktioner og oprettede sygekasse, bespisningskasse,
friskoler og den første «samaritan». [Litt.: N. Prahl,
«Hr. agent H. H.s levnedsløb» (1783), Bering Lüsberg,
«Agent H., de fattiges tolk» (1907).]
Holck, Ole Elias (1774—1842), eidsvoldsmand, f. i
Evenvik, indtraadte i militærtjenesten, blev
sekondløit-nant 1790, premierløitnant 1800, kompanichef i Bergen-
Nager (t) m, Nagetier n,
(zool.) gnaver.
nager ® ro; svømme; flyde
(ovenpaa); bugsere; svelge i (fryd,
fornøielser).
nageur ® m, roer; svømmer;
(adj) svømme-.
nagle - (t) Nagel, Bolzen, Pflock
m - (e) nail; (af træ) ogs. pin;
(klink-) rivet — ® clou m; cheville f.
nagle - (t) nageln; (n. til) ogs.
zuschlagen; (sidde som n.et til
stolen) wie festgebannt sitzen —
@ nail; (n.t til stedet) riveted to
the spot - (f) clouer, cheviller;
(n.t til stedet) rivé au sol.
nagling - (t) Nageln n - @
nailing; pinning; riveting - ®
clouage m.
naguère(s) ® nu nylig, for
kort tid siden.
Näharbeit (f) f, syatbeide.
nah(e) ® nær.
Nähe (t) f, nærhed, aus der
N. paa nært hold.
nahebei ® nær(ved), tæt ved;
næsten.
nahen (sich) n. nærme
sig.
Nahen (t) n, nærmelse.
nähen (t) sy.
Näherei (t) f, syning, sytøi.
Näherin (t) f, syerske, sypige.
nähern (t): sich n. nærme
sig.
näherungsweise ®
tilnærmelsesvis.
Näherungswert (t) m,
omtrentlig værdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
