Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmès ... - Ordbøgerne: N - narcotize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
narreri—nasal
203
Holmevand—Holmsen
204
i 1664 athave været ca. 200, i 1801 863, i 1900 2553. Den
vigtigste rolle i byens næringsliv har trælastudførselen
spillet. Til at begynde med udførtes der væsentlig
bjelker til Holland med hollandske skibe; senere
væsentlig skaaren last, efterhvert med egne skibe og til flere
lande. I 1765 udførtes der saaledes 1013 tylvter 12
alens bjelker, 1950 tylvter almindelige bjelker og 59 440
skaarne bord. Omkring 1800 stod trælastudførselen
paa sit høieste. I 1829 udførtes der saaledes 8868
registertons, medens der i 1900 kun udførtes 6039,
væsentlig skaaren last af smaa dimensioner.
Seilskibs-flaaden, der i 1845 bestod af 48 skibe paa tilsammen
8100 registertons, i 1890 49 skibe paa tils. 12 993
registertons, var i 1900 reduceret til 17 skibe paa 3779 tons og
i 1907 til 11 skibe paa 2861 tons. Hertil kommer for
1907 5 dampskibe paa 3017 tons. H. har gjentagne
gange været hjemsøgt af voldsomme ildebrande, saaledes
i 1716, da Vs af byen strøg med, og i 1884, da 66 huse
til en samlet værdi af omkring 1 000 000 kr. brændte.
1 1882 fik byen vandverk, der i 1905 udvidedes og
forbedredes. B3^ens brandvæsen er ordnet som et frivilligt
korps. Der er eget elektricitetsverk i drift fra 1900. I
H. ligger flere skoler, saaledes foruden folkeskolen og den
Tordenskjoldske høiere almenskole, en offentlig skole for
døve og H. offentlige lærerskole (seminar) paa Gausen.
Der er sygehus, apotek og bad. Der udkommer to mindre
aviser («Holmestrandsposten og «Holmestrands blad»).
Af industrielle bedrifter kan nævnes H. meieri, H.
dampsag og høvleri, to mineralvandfabriker, to
trævarefabriker og den straks s. f. byen liggende
melkekonden-ceringsfabrik, der beskjæftiger ca. 100 arbeidere. Der er
to banker, H.s sparebank oprettet 1838, H.s og oplands
aktiebank oprettet 1895. Toldintraderne beløb sig i
1908 til 81 956 kr. Udførselen bestaar væsentlig i
trælast, træmasse og kondenceret melk. Bygningernes
assurancesum var i 1908 2 829 740 kr. Antagen formue (1908)
2 515 400 kr., indtægt 913 760 kr. Gjennem Vestbanen
staar H. i forbindelse med Drammen, Kristiania og
byerne langs vestkysten og ved Eidsfoss- og
Hvittingfoss-banerne med de store brug Eidsfoss og
Hvittingfoss-samt oplandet v. f. byen. Der underholdes daglig
dampskibsforbindelse med Kristiania og Drammen. Siden
1909 vælger H. en stortingsrepræsentant sammen med
Brevik. [Litt.: G. Graarud, «H. og omegn» (Kra. 1906—07).]
Holmevand, hyppig forekommende navn paa vande
med holmer i, f. eks. 1. H. paa grænsen mellem Nedenes
og Lister og Mandals amter med afløb til Kvina. — 2. H.
paa grænsen mellem Lister og Mandals og Stavanger amter
med afløb gjennem Ulla til Jøsenfjorden i Ryfylke. —
3. H. i Saude i Ryfylke. — 4. H. i Suldal (8.8 km.^),
flyder gjennem Bleskestadelven til Suldalsvandet, o. s. v.
Holmfirth [homfdp], by i England, grevskabet York;
8977 indb. (1901). H. har betydelig uldindustri.
Holmfoss, vandfald i Pasvikelven paa grænsen mellem
Norge og Finland, Sydvaranger herred. Finmarkens amt.
Holmgaard, gammelnordisk navn paa Novgorod i
Rusland.
Holmgang, tvekamp hos de gamle nordboer; fandt
sted efter forudgaaende udfordring paa en holme eller
en kunstig begrænset plads. Malende skildringer af h.
bl. a. i Egils saga.
Holmgren, Alarik Frithiof (1831—97), sv. læge.
Oprettede 1862 det første fysiologiske laboratorium i
Sverige, 1864 professor i fysiologi, indførte den moderne
fysiologiske forskning smst. Grundlagde «Skandinavisches
Archiv für Physiologie». Af hans mange arbeider
fremhæves de om muskelfysiologi, om toksikologiske emner
og om øiets fysiologi. Hans arbeide om farvesans har
havt eminent betydning i det daglige liv (jernbane- og
sjøvæsen), og hans undersøgelsesmetode med uldgarn er
optaget i alle andre lande.
Holmgren, Ann-Margret (1850—), sv. forfatterinde
og frisindet agitator, datter af politikeren kammerherre
Tersmeden, gift 1869 med foreg. A. F. H. Udgav under
forfatternavnet Märta Bolle romanerne «Fru Stråhle, tidsbilder
ur tre släktled» (1894) og «Når riddar Alf suckar» (2 bd.,
1896), der vakte opsigt ved sine delvis dristige skildringer.
Var i 10 aar redaktør af «Studentforeningen Verdandis
småskrifter». Har stor fortjeneste af Nordiska museets
udvikling. Har overalt i Sverige arbeidet i skrift og
tale for kvindens stemmeret, opdragelses- og
skole-spørsmaal, religionsfrihed, fredssag. Optraadte 1905 til
fordel for fred med Norge. Udmerket taler. Siden 1901
bosat i Stockholm.
Holmgren, August Emil (1829—88), sv. zoolog. Hans
hovedvirkefelt er entomologien og indenfor denne navnlig
fluernes og hvepsenes store grupper; desuden har han
som praktisk entomolog anstillet talrige undersøgelser
over de skadelige insekters livsforhold. En anselig række
af saavel videnskabelige som populære afhandlinger
skyldes hans pen.
Holmsbu, ladested paa østsiden af Dramsfjorden i
dens ytre parti, Hurum herred. Buskerud amt; 400 indb.
(1907). Navnet skriver sig fra den nærliggende gaard
Holm og har oprindelig været HolmsbuSir (Holmsboderne).
Allerede i middelalderen ved man, at der har staaet
endel salteriboder paa dette sted. Senere var H. en
lade- og losseplads under Holmestrand toldsted. I 1801
boede der i H. 200 mennesker. I 1847 blev det
ladested, der dog fremdeles i kommunal henseende hører til
Hurum herred. H. ligger vakkert til ved to smaa bugter
af fjorden. Bebyggelsen bestaar af smaa nette huse,
mest tilhørende sjøfolk og fiskere, ofte omgivet af
velstelte haver. Vegetationen er frodig, og der er mange
frugttrær. Stedet er meget søgt af landliggere, særlig
fra Drammen. Langs Dramsfjorden drives adskilligt
fiskeri (brisling), og udbyttet af fiskerierne i forbindelse
med nedlægning af ansjos danner ved siden af
indtægterne ved landliggere de væsentligste indtægtskilder.
I H. var der i 1905 seks seilskibe med en samlet
tonnage paa 122 tons. Bygningernes assurancesum opgives
for 1908 til 314 410 kr. H. staar i dampskibsforbindelse
med Drammen og byerne langs Drams- og
Kristianiafjorden. Ved offentlige veie staar det desuden i
forbindelse med Hurum og Røken.
Holmsen, Andreas (1869—), n. bergmand og
hydrograf; tog bergeksamen 1893 og var en tid ansat ved
Røros kobberverk. Blev i 1895 hydrograf i
vasdrags-væsenet og fra 1905 forelæser i geografi ved
universitetet. Har udgivet flere hydrografiske skrifter, af hvilke
kan nævnes «Seiches i norske indsjøer» og «Isforholdene
ved de norske indsjøer» (Kra. videnskabsselskabs skrifter
narreri — (t) Narrenposse f,
Lappalien, Lumpereien pl, Tand m
- @ foolery, nonsense ; hoax - ®
(narren) mystification f; (lapperi)
bagatelle f.
narrestreg — ® Narrenstreich
m, -posse f — (e) foolish trick,
(tom) foulery, nonsense - (|) folie ;
bouffonerie; sottise; badinerie f.
Narrheit (t) f, naragtighed,
taabelighed.
Närrin ® f, nar (løvinde),
närrisch ® naragtig, tosset;
rar; snurrig, pudsig.
narrow © trang, smal; (fig.)
indskrænket; snæversynt;
trangbrystet; nøie(regnende), smaalig;
knipen; trangt sted, pas; gjøre
(blive) smal(ere), trang(ere); ind-
skrænke(s), indknipe ; indsnævre(s);
trække sig sammen ; fælde
(strikning). make (have) a n. escape
blive frelst med nød og neppe,
narrow-gauge © smalsporet,
narrow-heeledness ©
hovtvang.
narrowing © indsnævring,
ind-knipning; sammentrækning;
fæl-ding, indtagning (paa strømpe).
narrow-minded © snæversynt.
narrowness© tranghed,
snæverhed; indskrænkethed;
gjerrig-hed, smaalighed.
narv ~ ® Narbe f - © grain
- ® grain m.
narval (f) m, Narwal ® m,
narw(h)al © narhval.
nasal © & ® (m), næselyd,
nasal(-); © ogs. næseben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
