Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmsen ... - Ordbøgerne: N - nasaliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Holmsen—Holst
206
1901); det sidstnævnte blev (1900) belønnet med
kronprinsens guldmedalje.
Holmsen, Borghild (1865—), n. komponist og
pianist, elev af Reinecke og Jadassohn i Leipzig og
Albert Becker i Berlin, debuterede med egen
komponistkoncert i Kra. 1888, senere ogsaa i Leipzig og Dresden.
Lærerinde og musikkritiker. Fiolinromancer, sange,
pianokompositioner, fîolinsonate, festmarsch for orkester.
Holmsen, Paul Christian Eugen (1841—92), n.
politiembedsmand og forfatter. Gand. jur. 1866, fra
1879 politiadjutant i Kra. Skrev foruden talrige
oversættelser for teatret fint formede oversættelser af Horats
(i de smukke kabinetsudgaver «Hendecas carminum
Horatii» (1887) og «Quindecim carmina Horatii», 1891),
en paa omhyggelige arkivstudier hvilende «Christiania
politis historie 1624—1884» (Kra. 1884) og en «Haandbog
i politilovgivningen» (Kra. 1890).
Holmsfoss, vandfald i Namsen, repræsenterer for
tiden (1909) 150 eff. hk.
Holmström, Leonard Pontus (1840—), sv. geolog;
1868 —1908 bestyrer af folkehøiskolen Hvilan, hvis
undervisning han med held søgte at tillempe efter landmandens
behov. Talrige geologiske afhandlinger, bl. a. «Öfversikt
af den glaciala afslipningen i Sydskandinavien» (1904).
Holocephåla (græ.), benævnelse paa den haierne
nær-staaende fiskeorden chimærerne eller havmusene, som
udmerker sig ved, at underkjæven er fastvokset til kraniet.
Holofernes er efter den apokryfiske «Judits bog»
Nebukanezars feltherre; blev dræbt af Judit, da han
beleirede hendes fødeby Bethulia.
Holosideri’t, se Meteoriter.
Holothûria, se Sjøpølser.
Holovackij, Jakov F., se Golovatskij.
Holovczin, se Golovtsjin.
Holsen, Anne (1856—), lærerinde ved Kra.
folkeskole. Hun har vist fremtrædende interesse for skolens
og lærerindernes tarv, har i lang række af aar været
Lærerindeforeningens viceformand, har været med at
grundlægge Lærerindehjemmet og er medlem af
Centralstyret for barnebibliotekerne. Hun har arbeidet meget
for fortsættelsesundervisningen og skrevet en længere
reiseberetning: «Fortsættelsesskoler i Tyskland, Schweiz
og Østerrige», foruden en række artikler om skole,
kvindesag, politik o. a. Hun er siden 1897 formand i
Kvindestemmeretsforeningen, som hun var med at stifte.
Holsen, Gjert Martines Markvarsen (1855—), n.
gaardbruger og politiker, fra gaarden H. i Søndfjord, hvis ene
halvpart han overtog 1883, resten 1898. 1 21 aar uafbrudt
formand i herredsstyret (Førde). H. har repræsenteret
tredje kreds, Søndfjord, af Nordre Bergenhus amt paa
stortingene 1889—1900; senere 1903—06 og 1906—09 og
er nov. 1909 gjenvalgt for perioden 1910 —12. Tilhører
det moderate høire. Medlem af specialkomitéen 1905.
Siden 1905 præsident i lagtinget. God og gjerne hørt
taler med lunt humor og evne til at ramme
modstanderen med en behændig afleveret snert.
Holsenvand, 3.80 km.^ stort vand i Holsen sogn,
Førde i Søndfjord. H. flyder gjennem Aasenvand og
Movand ud i Jølstra.
Holsfjorden, flere steder forekommende navn paa
vande, f. eks. 1. H. i Hol herred, Hallingdal, 1.38 km.^
nasaliser-nasillard
stor indsjø i Hols hoveddalføre, straks før denne dal
forener sig med Ustedalen. Ved vandets nordøstre ende
ligger Hols kirkebygd i vakre omgivelser. — 2. Den
sydøstlige, langstrakte arm af Tyrifjorden, der strækker
sig nedover mod Lierdalføret.
Holsfoss. 1. Vandfald (15.6 m.) i Jøra (Storelven),
bielv til Gausa. 2. Vandfald (2.8 m.) i Gausa, opgives
for tiden (1909) at repræsentere 250 eff. hk.
Holsnøen, 88.23 km.’-^ stor langstrakt, delvis
skogbe-vokset 0 straks n.v. f. Bergen. Paa øen, der med 52.53
km.^ hører til Alversund og med 35.70 km.^ til Herlø
herred, bor der 2074 mennesker i 328 huse. Øen, der
ligger mellem Radøfjorden i n.ø. og Herløfjorden i s.v.,
er smaaknauset med høider op til ca. 340 m., tildels
sterkt myrlændt og oversaaet med vande af ganske
betydelig størrelse. I den vestlige del af øen er kysten
sterkt indskaaret, i den østlige derimod jevn. I den
østlige tættest bebyggede del er der et vel udviklet veinet.
Holst, Axel (I860—), n. bakteriolog og hygieniker.
Erhvervede i 1892 doktorgraden med en afhandling om
streptokokker. Professor i hygiene og bakteriologi ved
universitetet i Kra. 1893.
Stadig medlem af
sundhedskommissionen i Kra.
siden 1893. Udgav 1895
efter opdrag fra
sundhedskommissionen et
større arbeide,
«Undersøgelser over
arbeider-standens boliger i Kra.»
og senere «Undersøgelser
over forurensninger af
Kra havn». Foretog 1901
—02 en reise til Indien
væsentlig for at studere
pest og beri-beri ; har
udgivet en række arbeider
over skibsberi-beri og
skjørbug. — Levende
interesseret ogsaa
udenfor sit fag, for sociale
og samfunds-hygieniske
spørsmaal, maatte H.med
sin store arbeidskraft og sin eiendommelige, ildfulde
personlighed blive en mand, hvis ord høres med interesse
saavel i den alm. som i den medicinsk-videnskabelige
diskussion. Søérlig bemerkelsesværdige var hans indlæg
i diskussionerne i det Medicinske selskab i Kra. om
prostitutionsvæsenets ordning (i 1892 og 1898). Af
lærebøger har H. udgivet «Oversigt over bakteriologien»
(2 udg. 1901) og «Skolehygiene» (1909).
Holst, Christian (1809—90), n. embedsmand. 1829
sekretær hos statholder grev Piaten, 1832 cand. jur.,
1833 kammerjunker og for resten af sit liv knyttet til
hoffet, fra 1846 som bestyrer af Bygdø kongsgaard, til
udbedring af hvis drift og forskjønnelse han bidrog
meget, fra 1860 tidlige som overintendant og chef for
den kgl. hofforvaltning. 1834—76 var han eneste sekretær
hos den norske regjerings formænd. Politisk indflydelse
opnaaede han herunder aldrig. Var forøvrigt universitetets
sekretær 1841—78. Skrev endel om myntvæsen og bidrag
(Fot. af L. Szacinski.)
Axel Holst.
nasaliser nasalize © ud
tale gjennem næsen, nasalere,
nasalisation © & (F) f, nasa
lering.
nasalité ® f, nasality © na
salitet.
nasard ® m, gemsehorn (i
orgel).
nasàrder (f) knipse en paa
næsen ; haane.
nascent © i sin fødsel
(vorden).
naschen ® være slikvoren,
sniken; naske.
Naschen (g n, liden næse.
Wäscher (t) m, Naschkatze
f, -maul n, slikmund,
lækkermund.
Näscherei (t) f, Naschwerk
n, slikkeri, lækkerier.
Naschgier,-haftigkeit,-lust,
■sucht ® f, slikvorenhed,
snikenhed.
naschgierig,-haft, -süchtig,
näschig ® slikvoren, sniken.
Nase ® f, næse. eim. eine
N. drehen tage ved næsen.
naseau (f) m, (dyrs) næsebor,
naseberry © sapotaæble.
näseln ® snakke i næsen.
Nasentuch (t) n,
lommetørklæde.
naseweis (£) næsvis.
Nasenzwicker ® m.
næseklemmer, lorgnet.
Nashorn (t) n, næshorn.
nasicorne (f) m, nœshornbille.
nasiform © næseformig.
nasillard (f) snøvlende; m,
snøvler = nasilleur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
