Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst ... - Ordbøgerne: N - natif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
natlampe—nnttergal
211
Hoîstein-Gottorp—Holtaalen
212
delinger mellem forskjellige linjer; men 1640 var der
kun to tilbage, den kongelige linje og Gottorp. Huset
H.Gottorp (s. d.) stillede sig i fiendtligt forhold til Danmark
og opnaaede i 1658 suverænitet for sin del af Slesvig,
men mistede sine besiddelser der 1713, hvorpaa
residensen forlagdes til Kiel. 1767 (stadfæstet 1773) bortbyttede
H.-Gottorp H. til Danmark mod Oldenburg og Delmenhorst.
Ved det Tyske riges opløsning 1806 indlemmedes H. i
Danmark, men hørte fra 1715 til det Tyske forbund.
Derefter vaagnede den slesvig-holstenske bevægelse,
særlig omkr. 1830. For at imødekomme denne oprettede
Fredrik VI en fælles regjering for begge hertugdømmer
paa Gottorp slot 1834; men gjæringen øgede, da
hovedmanden for den ældre sonderborgske linje, hertug Kristian
August af Augustenborg, opstillede arvekrav baade paa
H. og Slesvig, hvis kongeslegten uddøde paa mandslinjen.
Efter krigen i 1848 ordnedes H.s stilling til Danmark,
dog saaledes, at der oprettedes en saak. fællesforfatning
for alle tre lande (1855), medens samtidig hvert land
fik sin særlige provinsforfatning. 1851 overflyttede keiser
Nikolaus af Rusland sine arvekrav paa H. som
hovedmanden for den holsten-gottorpske linje til hertug
Kristian af Glücksburg, som derpaa paa stormagtskongressen
i London 1852 erkjendtes som tronfølger i alle tre lande
efter den barnløse Fredrik VH. Da fællesforfatningen
vakte misnøie, blev den ophævet for H.s vedkommende
1858, og 30 mars 1863 udsondredes dette land fra
helstaten, livorpaa en fælles forfatning for Danmark og
Slesvig indførtes («novemberforfatningen»). Dette førte
til krig med Preussen og Østerrige, hvorpaa Danmark
ved freden i Wien 30 okt. 1864 maatte afstaa saavel H.
som Slesvig og Lauenburg. H. skulde nu forvaltes af
Østerrige, Slesvig af Preussen ; men efter krigen mellem
de to stormagter 1866 afstod Østerrige sin ret til begge
hertugdømmer, som derpaa indlemmedes i Preussen
under navn af Schleswig-H. (s. d.); jfr. Danmark, historie.
Holstein-Gottorp, oldenburgsk fyrstehus, der
nedstammer fra Fredrik I’s søn Adolf (d. 1586), fra 1544
hertug over den gottorpske del af Sønderjylland og
Holstein. Adolf fulgtes af sønnerne Fredrik II (1586—87),
Filip (1587—90) og Johan Adolf (1590—1616), sidstnævnte
af sin søn Fredrik HI (1616—59j. Denne fik ved Sveriges
hjælp i 1658 suverænitet over sin del af Sønderjylland.
Hans sønnesøn Fredrik IV (1694—1702) egtede en søster
af Karl XII og støttede Sverige i den store nordiske krig;
hans søn Karl Fredrik (1702—39) blev gift med Peter
den stores datter og fik sønnen Karl Peter Ulrik, der
1762 blev russisk keiser som Peter III, og fra hvem det
nu regjerende keiserhus stammer. Karl Fredriks fætter
Adolf Fredrik valgtes 1743 til svensk kronprins, konge
1751; huset H.-G. regjerede derefter i Sverige til 1818;
den svenske linje uddøde 1854. Imidlertid havde Karl
Fredrik 1713 mistet sin del af Sønderjylland, og 1767
bortbyttede huset Holstein mod Oldenburg og
Delmenhorst. Det regjerer saaledes nu i Rusland og Oldenburg.
Holsteinborg, d. herregaard i det sydvestlige
Sjælland, hovedsæde i grevskabet H. Statelig, firefløiet
bj^gning, 300 aar gammel.
Holsten, se Holstein.
Holstensborg (grønlandsk Sisimiut el. Amerdlok),
koloni paa Grønlands vestkyst, 66 ° 56 ’ n. br., der mod
nord grænser til Egedesmindes distrikt, mod syd til
Godthaabs, er gjennemskaaret af talrige store fjorde;
det isfri land mellem havet og indlandsisen har en
forholdsvis betydelig bredde, indtil næsten 200 km.
Holstenshus (tidligere Findstrup), d. herregaard i det
vestlige Fyn, 5 km. ø. f. Faaborg; hovedsæde i baroniet H.
Holsterhausen, landsby i Preussen, Rhinprovinsen,
med 8424 indb. (1905) Kulminer.
Holt, herred i Nedenes amt omkr. Tvedestrand, 184.52
km.2 med 4344 indb. (1900); 24.75 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. soga af H. prestegjeld, ligger ved kysten
mellem Risør og Arendal. Vegaarsvasdraget
gjennem-skjærer herredet og deler det i et nordøstligt og et
sydvestligt parti, der ved smaadale og vasdrag atter er
opdelt i en række mindre partier. De forholdsvis lave,
kollede skogaaser naar op til høider paa nær 250 m.
(Ansmyrheia er 243 m.). Indimellem skogaaserne er der
en flerhed af ikke synderlig store vande (areal ferskvand
ialt 9 km.^). Af arealet opgives forøvrigt 7.7 km.^ at
være aker og eng og 140 km.^ at være skog. Der er
adskillig dyrkbar, men udyrket jord spredt indimellem
fjeldknauserne; ialt opgives der at være 2000 maal
dyrkningsjord. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Skogen er veksterlig og tilhører for det meste
indenbygds folk. Havnegangene er ikke synderlig gode;
1 meieri. Af industrielle bedrifter nævnes Nes jernverk,
Fostveit træsliberi, Østeraa feldspatmølle foruden flere
sagbrug. Nes jernverk har bortforpagtet sine gruber til
aktieselskabet Norsk malmeksport med sæde i Arendal
og driver selv kun jernverket (staalverket), i 1907 med
en arbeidsstyrke paa 60 mand. Til verket hører store
skogstrækninger. Inden herredet er en landbrugsskole
og en sparebank, oprettet 1881. Antagen formue 1908
3 321 300 kr., indtægt 548 050 kr. Herredeter
gjennem-krydset af offentlige kjøreveie. Der er gjort mange
oldfund, hvoriblandt 21 fra stenalderen. [Litt.: A. Faye,
«Bidrag til H.s presters og prestegjælds historie»
(Arendal 1859).]
Holt betegner i Norge en lund, liden skog. Det er
samme ord som tysk Holz, træ, plattysk holt (heraf
løs-h., rund-h. og fl.).
Holta, bielv til Gula, kommer fra Holtsjøen, der
ligger i en høide af 830 m., flyder i vestlig retning n. f.
Guldalen og falder i Gula mellem Holtaalen og
Lang-letet jernbanestationer. Nedslagsdistrikt 235 km.^
repræsenterer for tiden (1909) 1750 efl". hk.
Holtaalen (opr. Holtdalr), herred i Søndre
Trond-hjems amt, omtrent midt mellem Trondhjem og Røros,
521.63 km.^med 988 indb. (1900); 1.92 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, ligger omkring
den øvre (sydlige) del af Gula, der gjennemstrømmer
herredet fra sydøst mod nordvest, og Holtas dalføre, der
flyder fra øst mod vest og falder i Gula straks v. f. H.
kirke og jernbanestation. Ved disse to og ved Leas og
en del af Hesjas trange dalføre er herredet opspaltet i
en række mindre partier. Hoveddalføret er trangt med
bratte dalsider. Bebyggelsen er spredt opefter dalens
nordøstbred; ved H, kirkeb3^gd og i den midtre del af
Holtas aabnere dalføre er bebyggelsen tættere i sterkt
bakket terræn. Fjeldene naar i Bringen, Bukhammeren
og Hyllingen i nord 1058, 1082 og 1201 m., i Romund-
natlampe — ® NachUampe f
- (e) night-lamp - ® lampe de
nuit, veilleuse f.
natlig - ® nächtlich - @
nighUy, nocturnal - (f) nocturne;
de (la) nuit.
natmand — ® Abdecker,
Schinder; Nacht-, Abtritträumer m —
@ night-man - ® vidangeur m.
natravn — ® Nachtschwalbe f,
Ziegenmelker m - @ goat-sucker;
(flg.) night-reveller - (f)
engoulevent m.
natron — ® Natron n — (e)
soda - (?) soude f.
natskjorte - ® Nachthemd n
- (e) night-shirt - ® chemise (f)
de nuit.
natsom mer fugl, -sværmer
- ® Nachtfalter m - (g) night-
butterfly - ® papillon (m) de nuit;
phalène f.
natte (f) f, matte, netning;
flettekringle.
nattefrieri - ® Fenstern n,
Kiltgang m - © bundling; (gaa
paa n.) bundle - ® visite (f)
nocturne d’un épouseur.
nattely, kvarter - (t)
Nachtherberge f, -quartier n — @ lod-
gings, night-quarters - (f) gîte m,
couchée f.
natterangel - ®
Nachtschwärmerei f — (e) night-revel —
(f) orgies (courses f pl) nocturnes.
Natter ® f, snog; slange, øgle.
natter ® behænge, beklæde
med matter; flette.
nattergal - ® Nachtigall
f-(e) nightingale - ® rossignol m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
