Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holtekilen ... - Ordbøgerne: N - Natter(n)gezücht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Holtekilen-Holth
haugen og Maastjernskarven i syd 1170 og 1164 m.
Rørosbanen og hovedveien til Trondhjem passerer
gjen-nem herredet paa Gulas nordøstre bred; veien ligger
nede i den trange dal langs elven, medens jernbanen
i den sydlige del ligger noksaa høit oppe i lien
(Drøi-lierne). Af arealet opgives 7.8 kni.^ at være aker og eng,
140 km.^ skog; resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand (ialt 7.9 km.^). De vigtigste næringsveie er fædrift
og skogbrug. Der er udmerkede beiter; 1 meieri. Der
opgives at være adskillig udyrket til dyrkning skikket
jord (ca. 2000 maal). Flere sag- og møllebrug. Inden
herredet er flere kobberforekomster, særlig i
fjeldskraa-ningerne n. f. Holtas dalføre; ved Skjelaaen, en bielv til
Holta, forsøgte Røros verk drift, men opgav den. For
tiden (1909) er der en del prøvedrift. H. sparebank,
oprettet 1899. Antagen formue 1908 851 900 kr., indtægt
153 290 kr. Kun faa oldfund er gjort i dette herred.
Holtekilen, trang, ca. 2 km. lang bugt af
Kristianiafjorden mellem Fornebulandet og Bærumlandet ved
Høvik og Stabæk.
Holtei, Karl Edward von (1797—1880), t. forf.,
udfoldede i sin tid en overvældende produktivitet og
var længe en meget populær underholdningsskribent. Af
hans temmelig langtrukne romaner kan merkes «Die
Vagabunden» (1851) og «Christian Lammfell» (1853) og
af hans skuespil, der navnlig ved de indlagte sange blev
meget yndet, «Der alte Feldherr» og «Lenore». Det
betydeligste i hans forfatterskab er hans viser i schlesisk
dialekt «Schlesische Gedichte» (1830, 22 opl. 1905). Hans
selvbiografi «Vierzig Jahre» (1843—50) er af ikke liden
litterærhistorisk interesse.
Holten, Carl Henrik (1775—1862),
geheimekabinets-arkivar, f. paa Sjælland, fik en militær uddannelse, gjorde
i 10 aar tjeneste som embedsmand i Indien, blev ved
sin tilbagekomst 1810 udnævnt til sekretær ved
statholderskabet i Norge og kom i personlig forbindelse
med Kristian Fredrik. Da denne var valgt til Norges
konge, udnævntes H. til kammerherre. Ved hans
fratræden fik H. det hverv at overdrage arkivet til den
nye regjering og vendte 1815 tilbage til Danmark; var
1815—40 guvernementssekretær for Fyn og overtog efter
Kristian VII I’s tronbestigelse stillingen som
geheime-kabinetsarkivar (indtil 1848). H. var litterært
interesseret og forsøgte sig som dramatisk digter, omend uden
held. Hans erindringer er udgivet 1909: «Af en gammel
hofmands mindeblade» («Memoirer og breve», udgivet af
J. Clausen og P. F. Rist, bd. 11).
Holten, Carl Valentin (1818—86), d. fysiker; fra
1852 professor i fysik ved universitetet. Bearbeidede de
meteorologiske iagttagelser for Danmark fra 1767—1868
for om muligt at finde klimaforandringer; fandt det
sandsynligt, at vinteren er blevet mildere, sommeren
koldere. Lærebogsforfatter.
Holter, Iver Andreas Wilhelm Marinus (1812—),
n. maler, tog artium 1860, juridisk embedseksamen 1868
og praktiserede som sagfører, indtil han 1873 bestemte
sig til at blive maler. Efter at have besøgt Bergsliens
og Morten Müllers malerskole blev han Gudes elev i
Karlsruhe, men gik senere over til figurmaleriet og
studerede under Gussow i Karlsruhe og Berlin. Siden
1885 er H. direktør for kunst- og haandverksskolen i
214
Natter(n)geziicht—naturalisme
Kra. Han har malet en del portræter og en række solide
og smukt gjennemførte interiører.
Holter, iver Paul Fredrik (1850—), n. komp.,
elev af Johan Svendsen og Leipzigerkonservatoriet, var
oprindelig mediciner. Han studerede ogsaa i Berlin med
stipendium og debuterede 1882 i Kra. med egen
komponistkoncert. 1882—86 dirigent i Bergens musikforening,
med afbrydelse af et aars studieophold i Tyskland. Fra
1886 dirigent i Musikforeningen, hvor der under hans
ledelse i aarenes løb er opført en række af
verdenslitteraturens betydeligste musikverker. H. leder ogsaa
en egen korforening og var i nogen tid lærer ved
konservatoriet i Kra. og dirigent for Haandverkernes
sangforening; 1905 valgt til dirigent for Handelsstandens
sangforening. Han medvirkede ved musikfesten i Stockholm
1897 og i Bergen 1898. Kra. byorkester er oprettet efter
hans initiativ. Symfoni, strygekvartetter, fiolinromance,
orkesteridyl «St. Hans kvæld», kantater, sange, kor, musik
til «Götz V. Berlichingen», ogsaa samlet i suiteform.
Holtermann, Carl L u d v i g (1866—), n.-t. botaniker.
Allerede før han blev student drev han botaniske
studier; efter artium (1888) studerede han en tid i Kra.,
men reiste snart til Tyskland, hvor han efterhaanden
tog doktorgraden, habiliterede sig som privatdocent og
blev senere professor ved Berlins universitet, hvilken
stilling han fremdeles (1909) indehar. Har udgivet flere
bot. arbeider, særlig af mykologisk art. og har i hot.
øiemed opholdt sig paa Sundaøerne (Java) og Ceylon.
Holtermann, EilerChristian (1843—), n.
generalmajor. Blev officer i 1863, tilhørte Trondlijemske
brigade, men tjenstgjorde siden 1869 i de forskjellige
stillinger i generalstaben; som oberstløitnant i denne var
han referent for militære kommandosager hos kongen
i Stockholm, indtil denne stilling i 1893 ophævedes.
1895 oberst og chef for Fjordenes linjebataljon, senere
for Valdres linjebataljon; ved siden heraf tillige chef for
infanteriets skydeskole. 1904 generalmajor og chef for
anden Akershusske infanteribrigade samt kommandant
paa Akershus. Har med stipendium tjenstgjort ved
franske og tyske afdelinger, deltaget i øvelser ved flere
fremmede arméer, medlem af flere vigtige militære
kommissioner, en tid lærer ved krigsskolen og den mil.
høi-skole. 1891 adjutant, 1895 overadjutant hos kong Oscar H.
Holtfodt, Christian Theodor (1863—), n. officer.
Tog officerseksamen 1886, hoiskoleeksamen 1889 og gik
derefter ind i artilleriet. 1891 indbeordredes han som
aspirant i generalstaben, hvor han senere har tjenstgjort
som adjoint og kaptein. Da kyst-(nu
fæstnings-)artille-riet oprettedes i 1900, traadte H. over i dette.
Udnævntes 1908 fra kaptein til oberst og kommandant paa
Oscarsborg efter oberst G. Stang. Var fra først af sekretær
i befæstningskomitéen af 1899 til sikring af landtilgangene
til Kra., men indtraadte senere som komitémedlem ved
Stangs udnævnelse til statsraad. H.s store arbeidskraft
har ogsaa ellers været meget udnyttet i andre komitéer.
Holth, Søren (1863—), n. læge. Dr. med. i 1896
(paa en afhandl, om «Det normale synsorgans indirekte
stirreblindhed og dets betydning under
synsfeltundersøgelser»). Bekjendt øienlæge, hvis undersøgelser paa en
række af øiens3\gdommenes omraader n^^der stor anseelse.
Særlig har den af ham anvendte saak. nye «infiltrations-
Natter(n)gezücht(t)n, øgleæt.
nattetid - ® Nachtzeit f —
(e) niglit-time — (?) (temps (m) de
la) nuit f.
nattevagt - ® Nachtwache f
— © night-watch — ® veille;
veillée f; (tilsjøs) quart de nuit;
(person) garde m (de nuit),
nattier (^ m, mattebinder,
natty @ fin, net, pen, smuk.
natur - ® Natur f - ©
nature; (landskabet) the scenery; (om
mskr.) ogs. constitution, temper;
(n.ens orden) the natural order of
things — ® nature f; (anlæg)
naturel; (karakter) caractère; (sind)
tempérament m; (konstitution)
constitution, complexion f.
natura: in n. — ® in Natur(a)
— © in kind - ® en nature.
natural ©, naturel ® natur
lig, natur; medfødt; ukunstlet,
jevn ; © ogs. idiot ; (mus.) kvadrat ;
i® m, indfødt; natur(lighed); ka
rakter, temperament. au n. ®
efter naturen, naturtro, livagtig.
naturalier - ® Naturalien pi
- © natural objects, products;
natural curiosities — ® prestations
(f pi) en nature; objets (m pl)
d’histoire naturelle.
naturalisation ® f,
naturalization © naturalisering ; ® ogs.
akklimatisering; optagelse;
udstopning (af dyr).
naturaliser®, naturalize©
give borgerret, natui^alisere ; akkli
matisere; ® ogs. udstoppe (dyr),
naturalisme — ® Naturalis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
