Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holywell ... - Ordbøgerne: N - naturkraft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Holywell—Homeros
S18
soldater, men gjenopførtes af Karl II. De af Maria
Stuart beboede værelser er uforandret bevaret til vor
tid; de tjente ogsaa pretendenten Karl Edvard til bolig.
Efter den store fr. revolution og efter julirevolutionen
var H. i nogle aar residens for de fordrevne Bourboner.
Holywell [hå’liwelj, by i den nordlige del af Wales,
ved mundingen af elven Dee; 6873 indb. (1901). H. har
jern-, bly- og kobberverker.
Holz, Arno (1863—), t. forfatter; debuterede 1886
med en samling djerve sociale digte, «Das Buch der Zeit».
Han sluttede sig til den kreds, der i slutten af 1880-aarene
under begeistring indførte skandinavisk digtning i
T3’sk-land og forkyndte den «konsekvente realisme». 1889
udgav han under pseudonymet Bjarne P. Holmsen den
sammen med J. Schlaf skrevne og angivelig fra norsk
oversatte novelle «Papa Hamlet», der 189Ü fulgtes af
skuespillet «Die Familie Selicke». H., der er langt mere
eksperimentator og teoretiserende æstetiker end digter,
offentliggjorde derefter «Die Kunst, ihr Wesen und
ihre Gesetze» (1891) og «Revolution der Lyrik» (1899),
der har havt ikke liden indflydelse. Af hans senere
verker kan nævnes det satiriske drama «Socialaristokraten»
(1896) og en samling erotisk lyrik «Lieder auf einer
itlten Laute» (1903).
Holzamer, Wilhelm (1870—), t. digter. H.
frem-traadte først som lyriker og er i sine digtsamlinger
«Zum Licht» (1897) og «Carnesie Golonna» (1902j sterkt
paavirket af de franske symbolister. Som en betydeligere
forfatter viser han sig i de realistiske fortællinger «Im
Dorf und drauszen» (1901), «Peter Nockler, die Geschichte
eines Schneiders» (1902), «Inge» (1903) og «Elli
Solstratten» (1904). Et drama «Um die Zukunft» udkom 1906.
I serien «Die Dichtung» bar han offentliggjort et par
smaabøger om C. F. Meyer og Heinrich Heine.
Holzhausen, Paul (1870—), t. litteraturhistoriker.
H., der lever som gj^mnasielærer i Bonn, har udgivet
«Der Urgroszväler Jahrhundertfeier» (1901), «Napoleons
Tod im Spiegel der zeitgenössischen Presse und
Dichtung» (1902), «Heine und Napoleon I» (1903) og
«Bonaparte, Byron und die Britten» (1904).
Holzminden, by i hertugdømmet Braunschweig, ved
Weser; 9938 indb. (1905). H. har kemiske fabriker og
industri især i træ, sten og jern.
Homann, Christian Horrebow (1826—80), n.
læge. Fra 1860 distriktslæge i Kragerø. Har været en
af Norges merkeligste læger, idet han paa en tid, da
læren om «den epidemiske s}gdomskonstitution» var den
gjældende, i kraft af en usedvanlig forskeraand og klar
iagttagelsesevne forfegtede den først senere almindelig
iinerkjendte anskuelse om «kontagier», d. e. levende
smittestoffe som de epidemiske sygdommes aarsag. Hans
udgangspunkt var studiet af dysenteri (der i 1859
op-traadte i det sydlige Norge) og af tyfoid feber. De
herhen hørende undersøgelser offentliggjorde han tildels
sammen med G. Hartwig, der efterfulgte ham som
distriktslæge i Kragerø («Mag. f. lægevidensk.» 1860, 1865 og 1867).
Har tillige foretaget omfattende undersøgelser om
udbredelsen af tuberkulosen, som han dog dels antog
skyldtes arvelige forhold, dels betragtede som fremkaldt af
syfilis. Var tillige en fremragende administrator.
Kreeredes i 1879 til æresdoktor ved Kbh.s universitets jubelfest.
naturkraft-naturtilstand
Homann, Johann Baptist (1664 — 1724), t.
karttegner, grundede 1702 i Nürnberg en landkarthandel og
tegnede selv henved 200 karter, mest kopier efter
nederlandske og franske originaler; «Atlas von 40 Karten»
(1707), «Grosser Atlas» i 126 blade (1716), «Tabula
no-vissima totius Germaniæ» i 4 bîade. Efter hans og
hans søns død 1730 fortsattes forretningen under navnet
Homännischen Erben indtil 1848.
Homansbyen, se Kristiania.
Homarus, se Hummer.
Homatropîn, se Atropin.
Homberg, Wilhelm (1652 — 1715), t.-fr. kemiker og
læge; død som livlæge hos hertugen af Orléans i Paris.
H. var først uddannet som jurist, men gik senere over
til studiet af naturfagene, hvorunder han vekselvis
opholdt sig i en række af Europas vigtigste kulturcentrer.
Han var en anseet alkemist, der gjorde flere vigtige
kemiske opdagelser; særlig merkelig er hans forsøg paa
kvantitativt at bestemme de mængder af de forskjellige
syrer, som forbinder sig med den samme mængde alkali.
Homberg (H. am Bhein), landsby i Preussen,
regje-ringsdistrikt Düsseldorf, Bhinprovinsen ; 8559 indb. (1905).
H. har jernbaneverksteder, fabriker for ildfast sten og
dampmaskiner.
Homborsund, første ordens kystfyr paa den lille
holme Grønningen mellem Grimstad og Lillesand, lyser
afvekslende med fast og hurtigblinkende hvidt lys,
lysstyrke henholdsvis 2240 og 9400, lysvidde 14 kvartmil.
Hvidt stenhus; bygget 1879.
Homburg (H. vor der Höhe), by i Preussen,
regje-ringsdistrikt Wiesbaden; 13 740 indb. (1905). H. har to
evangeliske, en katolsk, en engelsk og en russisk kirke
og er bekjendt for sine mineralkilder og bad (1906:
14 220 kurgjester), H. har betydelig industri i jern,
maskiner, læder, sæbe og knapper. H. var indtil 1866
hovedstad i landgrevskabet Hessen-H. I H. oprettede
landgrev Filip August Fredrik (1839—46) en spillebank,
som bestod indtil 1872.
Home [hörn], John (1722—1808), skotsk
dramaforfatter. Var prest, men maatte tage afsked paa grund
af sit dramatiske forfatterskab. Blandt hans dramaer
gjorde især «Douglas» lykke, et skuespil, hvortil emnet
er laant fra balladen «Gil Morris» i Percys «Reliques».
Blandt hans øvrige verker kan nævnes to andre dramaer:
«Agis» og «The siege of Aquileia».
Homel (rus. Gomel), by i Rusland, guv. Mohiléw, ved
Sosh; 36 846 indb. (1897). H. driver betydelig handel
med hamp, tømmer, uld og træ og har store hestemarkeder.
Homerisk latter, d. e. en vedvarende skoggerlatter;
udtrykket hidrører fra steder i Homer (f. eks. «Iliaden» I,
599), hvor det heder: «fra de salige guder der skingred
ustanselig latter».
Homeros (forkortet Homer) er det forfatternavn, til
hvilket oldtiden knyttede «Iliaden» og «Odysseen».
«Iliaden» skildrer 51 dage i det tiende aar af Trojas
beleiring. Achilles kommer i strid med Agamemnon, fordi
denne røver Briseis fra ham, og vil ikke mere deltage
i kampen. Det gaar nu achaierne (grækerne) ilde, idet
Zeus paa Achilles’ moder Thetis’ bøn hjælper troerne.
Da troernes fremtrængen imidlertid bliver særlig farlig,
gaar Achilles’ ven Patroklos ud imod dem, men falder
naturkraft - (t) Naturkraft f
" © force in (power of) nature,
of (the) elements - (f) force (f)
naturelle, de la nature.
naturkundskab — ®
Naturkunde f - © knowledge of nature;
knowledge of natural objects - (f)
connaissance (f) de la nature;
sciences (f pl) naturelles.
naturlig — (t) natürlich - ©
natural ; native (grace) — ®
naturel ; conforme à la nature ;
(ukunstlet) ogs. naïf, simple.
naturlighed — ®
Natürlichkeit f - © naturalness – (g
nature m; naïveté; simplicité f.
naturligvis — (t)
natürlich(er-weise) — @ (as a matter) of course,
in the nature of things — (f) il va
sans dire que; bien entendu que;
cela va sans dire ! cela s’entend !
naturlov — ® Naturgesetz n
— (e) law of nature, natural law
— (f) loi (f) naturelle, de la nature,
naturrige — ® Naturreich n
— © kingdom of nature, natural
kingdom — d) (règne (m) de la)
nature f.
naturskjønhed — ® Natur-
schönheit f — © beauty of scenery
— (f) beauté (f) de la nature.
naturstridig — ® naturwidrig;
unnatürlich - © unnatural,
contrary to the laws of nature - (^
contraire à la nature; contre nature.
naturtilstand - (t)
Natur-(zu)stand m — © natural state;
state of nature — (f) état (m) de
nature.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
