Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homeyer ... - Ordbøgerne: N - nauséeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Homey er—Homonym
222
nauséeux—navire hôpital
opsamling af jordegods paa enkelte hænder og at fremme
indvandringen til de vestlige stater. Dette sidste
lykkedes fuldstændig. Den i enkeltstaterne gjældende
h.-lov-givning (h. and exemption laws) indskrænker den frie
raadighedsret over den til familiens nødtørftige ophold
nødvendige jord. Saadanne love findes i næsten alle
Unionens stater; den første udfærdigedes 1839 i Texas,
som dengang var en uafhængig republik. Efter disse
statslove, som forøvrigt er af høist forskjelligt indhold,
forstaaes ved h. en jordeiendom, som til en vis grad er
fritaget for udpantning og eksekution; paa større
eien-domme kan en h. udskilles, eller dette erstattes med en
pengesum i tilfælde, hvor eiendommen af praktiske
grunde maa sælges udelt. Canada har en lignende
lovgivning. I forrige aarh.s sidste menneskealder opstod
i flere europæiske lande en bevægelse for indførelse af
h., særlig i Tyskland, Østerrige, Serbien og i Sverige fra
1890 af. Den danske landbokommission af 1894 gav i sin
betænkning en fremstilling af h.-institutionen uden dog
at foreslaa dens overførelse til dansk ret. [Litt.: Rufus
Waples, «A treatise on h. and exemption» (Chicago 1893j;
G. E. Fahlcrantz, «Om hemstad, en fråga for dagen»
(Sthm. 1890); K. Schneider, «Die Bewegung für
Einrichtung von Heimstätten» (1891).
Homeyer, Karl Gustav (1795—1874), t. retslærd;
siden 1854 medlem af det preussiske statsraad,
kron-syndikus og medlem af første kammer. Udgav tyske
retskilder fra middelalderen og behandlede i forskjellige
skrifter gammeltysk retshistorie.
Homicïdium (lat.), mord, drab.
Homiletikk, den videnskab, som behandler læren om
den kristelige præken, en af den praktiske teologis
hoveddiscipliner.
Homilëtisk prøve, prækenprøve, se Dimispræken.
Homilï (græ., samvær, samtale, tale, præken) betegner
i nyere kirkelig sprogbrug den form for præken, som
fremstiller og anvender tekstens tanker og led i den
rækkefølge, hvori de er givet, til menighedens opbyggelse.
Homili^t, et monoklint mineral, som i kem. henseende
er et kalcium-jern-beryllium-silikat
(CagFeBegSigOio)-Er fundet ved Langesundsfjorden.
Homlingen, anden ordens fyr paa en liden holme
s. f. Kirkøen, Hvaler herred, Smaalenenes amt, lyser med
fast hvidt lys og rød sektor. Lysstyrken 100 og 25
normallys, lysvidden 8 og 5 kvartmil. Hvidt træhus;
opført 1867.
Homme, Thorleif (1852—), n. prest; udeksamineret
fra Kviteseid seminar 1873, senere elev af Luther college
i Decorah og student ved statsuniversitetet i Madison,
Wise. Fra 1882—87 lærer ved norske gymnasier og
folkehøiskoler; cand theol, fra Kra. universitet 1891 og
derefter bestyrer af Nedenes amtsskole. Fra 1908 prest
i Røldal. Foruden en mængde artikler i aviser og
tidsskrifter har H. skrevet «Ymse bibelske utgreiingar» (1896),
«Kunsti, kva og kvi» (1902), «Om sakramenterne»
(1905) m. m.
Hommel, Fritz (1854—), t. orientalist, 1885
ekstraord. og 1892 ord. prof. i semitiske sprog ved Münchens
universitet. Har bl. a. skrevet: «Geschichte Babyloniens
und Assyriens», «Der babylonische Ursprung der
ägyptischen Kultur», «Südarabische Chrestomathie».
Hommelvik, tæt samling huse omkring
jernbanestationen af samme navn ved den indre Trondhjemsfjord
(Strindfjorden), straks øst for Trondhjem, Malvik herred.
Søndre Trondhjems amt. Paa stedet, hvor der bor 455
mennesker i 56 huse, er der adskillig industrivirksomhed
(H. verft og støberi, H. sagbrug, teglverk,
elektricitets-verk m. v.). Fra H. foregaar der adskillig udskibning
af trælast.
Homo (lat.), menneske, mand; h. no vu s, parvenu,
opkomling, d. e. i den romerske republiks tid en mand,
som naaede de høieste embeder uden at tilhøre en af
de fornemme familier (f. eks. Cicero); h. pro pr i us,
livegen; h. sui juris, selvstændig mand, modsat h.
alien i juris, en mand, der retslig seet er en anden
undergivet.
Homo (græ.), i sammensætninger: lig, lig med, ens.
Homoce^rk, se Fisk (bd. III, sp. 229).^
Homofon, ligestemmig, modsat polyfon, var i oldtiden
og middelalderen musik, hvori stemmerne bevægede sig
unisont eller i oktaver. Nu musik med en enkelt ledende
stemme og de øvrige som udfyldende ledsagelse.
Homogen (græ.), ensartet, se Heterogen.
Homogräfiske (mat.) siges to figurer, som svarer til
hinanden, at være, naar der til et punkt, en ret linje og
et plan i hver af figurerne altid svarer henholdsvis et
punkt, en ret linje og et plan i den anden. Navnet
skyldes Chasles.
Homolle [-må’II], Théophile (1849—), fr.
arkæolog; ledede 1876—87 udgravningerne paa Delos og
forestod 1892—1901 som direktør for École française i Athen
udgravningerne i Delfi (^«Fouilles de Delphes, 1892—
1901», Paris 1902 ff.). Siden 1904 direktør for Musées
nationaux i Paris.
Homolog (græ.), ligelydende, ensartet, ensliggende
(f. eks. vinkler); homologî, overensstemmelse.
Homologe rækker. I den organiske kemi kan
mange stoffe ordnes i saakaldte h. r., der er
karakteriseret ved, at formelen for ethvert led i en saadan række
kan afledes af det foregaaende leds formel derved, at
et vandstofatom i denne erstattes med en «metylgruppe»
(CHg). Ordningen af stoffene i saadanne rækker har
betydning, fordi fysiske og kemiske egenskaber forandrer
sig temmelig jevnt og lovbundet fra led til led.
Homolog! (græ.), overensstemmelse af organer i
morfologisk henseende, uden henseende til funktionen, modsat
analogi, fysiologisk overensstemmelse. H. beror paa
fælles afstamning, analogi derimod paa fælles tilpasning.
Homologe organer har saaledes fylogenetisk samme
oprindelse, om de end ofte under den fylogenetiske
udvikling kan have faaet en forskjellig skikkelse og
funktion ; saaledes er f. eks. pattedyrenes forlemmer og fuglenes
vinger homologe, medens de sidste og insekternes vinger
er analoge; de høiere hvirveldyrs lunger er homologe
med fiskenes svømmeblære, men til en vis grad analoge
med f. eks. insekternes trachéer o. s. v.
Homologümena, se An tilegomena.
Homonym (gramm.), enslydende ord, enten
dobbeltformer af samme oprindelse (som lem, d. e. forsørget
fattig, og lem, d. e. ledemod) eller tilfældig enslydende
af forskjellig oprindelse (som lov, d. e. ret, og lov, d. e.
tilladelse).
nauséeux (f), nauseous @
kvalmende, vammel ; @ ogs.
væmmelig, afskylig.
nautical nautique ® sjø-,
sjømands-, nautisk.
nautonier (f) m, baadfører,
skipper; færgemand.
nav — (|) Nabe f — © nave,
hob, hub ; (paa dampmaskine) boss
— (f) moyeu m.
naval © & ® skibs-, sjø-,
or-logs-. école n.e (f) sjøkrigsskole.
nave @ nav (paa hjul);
midt-skib (i kirke).
navel @ navle, midtpunkt,
navelstring (e) navlestreng,
navet ® m, næpe.
navetière ® f, næpeaker.
navette ® f, (grosse)
(næpe)-rasp; røgelsekar; skyttel.
naviculaire (1), navicular^©
baad , baadformet.
navigabilité ® f,
navigability Ce) seilbarhed; sjødygtighed.
navigable © & (f) seilbar,
navigate ©, naviguer ®
navigere, styre, føre (skib); seile’ ©
ogs. beseile, befare; (f) ogs. fare
(til sjøs).
navigateur ® m, navigator
© sjømand; navigatør; @ ogs.
kanal , jernbanearbeider.
navigation © & ® f, seilads;
skibsfart, navigation ; © ogs.
vand-vei, (kanal)system ; (f) ogs. sjøreise.
navigationsskole se
sjø-mandsskole.
navire ® m, skib.
navire-hôpital ® m,
lasaret-skib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
