Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honda ... - Ordbøgerne: N - navnkundig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Honda—Hongkong
226
navnkundig—nearly
ter, silkeavlen er betydelig. Hovedstaden er Kaiføng. —
2. By i nævnte provins, ved Loho, bielv til Hoangho, ved
en vigtig handelsvei. Den var tidligere keiserlig residens.
Yionådi[å’nda]. 1. Se Bahia H. — 2. San Bartolomeo
de H., by i republiken Colombia, depart. Talima, ved
Magdalenaelven; omtr. 3000 indb. Handel med tobak.
Hondalsnuten, 1457 m. høit fjeld paa grænsen mellem
Voss og Ulvik herreder, Søndre Bergenhus amt. Fra
H., der let bestiges fra Raiindalen i vest, er der en
storartet udsigt over Hardangers og Sogns fjeldpartier.
Hondekoeter, Melchior de (1636—95), holl. maler,
tilhørte en udbredt kunstnerfamilie og begyndte tidlig
at male smukke stilleben. Sit største ry opiiaaede han
ved sine fugle- og hønsegaardsbilleder, som skaffet ham
navn af «fuglenes Rafael» og var meget yndet som
dekoration i de rige hollænderes spisestuer. Et billede
i Kunstmuseet, Kra.
Hondo el. H o n s h i u (jap., «hovedlandet»), den største
af de japanske øer.
Hondo [å’ndå], Rio, grænseelv mellem Mexico og
britisk Honduras, dannes af to elve og munder ud i
Ghetumalbugten; den er seilbar 100 km.
Hondschoote [honds^ote], by i det nordlige Frankrige,
depart. Nord, tæt ved den belgiske grænse; 3365 indb.
(1906). H. har papir- og klædesfabrik. Her seirede 7
og 8 sept. 1793 franskmændene under Houchard over
englænderne under hertugen af York.
Honduras [ån-] (Republica de H.), republik i
Mellemamerika, grænser i n. og n.ø. til H.-bugten og det
Karai-biske hav, i s.ø. og s. til Nicaragua, Fonsecabugten og
Salvador og i v. til Guatemala. Fladeindholdet er 114 670
km.2 med 500136 indb. (1905). Med undtagelse af nogle
usunde og sumpige lavsletter ved kysten er H. et 600—
1800 m. høit høiland opfyldt af udløbere fra Ånderne.
Den høieste top er Montana de Selaque i vest, 3085 m.
Af elve kan merkes Rio Lempa, Rio Gholuteca, Rio
Ulua, der i det øvre løb kaldes Rio Humuyo, Aguan
(Roman), Rio Tinto (Negro) og Patuca (Guayape). I
H.-bugten ligger de frugtbare Bayøer, der hører til H.,
nemlig Roatan, Bonacca el. Guanaja, Utilla, Elena m. fl.,
og i Fonsecabugten Tigre med havnen Amapala (s. d.),
Gonchaguita og Manguera. Klimaet er sundt, naar
undtages de lave kystsletter, hvor middeltemperaturen er
26 Regnmængden er ved kysten 2000 mm. og i
Tegucigalpa i høilandet 1200 mm. Vegetationen er vekslende,
idet Sydamerikas palmer her blander sig med
Nordamerikas eke- og bartrær. Landets hovednæringsveie,
landbrug og bergverksdrift, er lidet udviklet trods de rige
naturtilgange, og H. staar derfor lavest af de
mellemamerikanske stater. De vigtigste dyrkede vekster er kaffe,
kakao, indigo, sukkerrør, tobak, mais, bananer og ris.
Eksporten var i 1906 10.37 mill, kr., heraf bananer for
3.76 mill. kr. og malme for 3 mill. Importens værdi
var 9 mill, kr., hovedsagelig bomuldsvarer og
næringsmidler. De vigtigste havne er Puerto Gortez og Trujillo
paa østkysten og Amapala paa vestkysten. I 1906 ankom
237 skibe paa tiis. 128 244 tons, landets egen handelsflaade
omfattede kun 1771 tons. Af jernbaner har H. den 92 km.
lange linje fra Puerto Gortez til La Pimienta, 1906 fandtes
268 postanstalter og 6134 km. telegraflinje. Det metriske
vegt og maalsystem antoges i 1897. Myntenheden blev
1879 sølvpeso à 8 reales = 5 frc. Af befolkningen erden
største del ladinos en blanding af europæer og indianer,
ved k3^sten bor flere indianerstammer, medens de
ublandede hvide er faa. I det indre bor en merkelig stamme
leuka; de har i ældre tider været et kulturfolk, har havt
templer, byer og gode veie. Folkeundervisningen er
afgiftsfri, tvungen og religionslos, et universitet findes i
Tegucigalpa. Den rom.-kat. religion er den herskende,
men der hersker religionsfrihed. Efter forfatningen
(senest forandret 1904) st3^res landet af en præsident,
valgt paa 6 aar; kongressen bestaar af 49 medlemmer,
3 fra hvert departement og 1 fra Bayøerne, valgt paa
4 aar, og statsraadet af 5 medlemmer. Landet er delt
i 16 departementer. Finanserne befinder sig i én
bedrøvelig tilstand, dels paa grund af korruption og dels
af indbyrdes stridigheder og krig med naboerne. Den
udenlandske statsgjæld beløb sig i 1908 til 22 mill. £.
Hæren tæller 47 622 mand med 3050 officerer. I
hovedstaden Tegucigalpa er der en norsk generalkonsul. —
Historie. H. blev opdaget af Golumbus 1502 og 1524
taget i besiddelse af spanierne. Løsrev sig 1821 og
til-traadte 1823 de Forenede stater i Gentral Amerika. Efter
denne unions opløsning 1838—39 er H. selvstændigt,
men har lidt under endeløse krige og oprør. 1895—
98 var det forenet med Nicaragua og San Salvador til
den Gentralamerikanske republik, efter hvis opløsning
der 1902 og 1904 er gjort forskjellige n3^e
erobringforsøg. Forholdet til nabostaterne er dog stadig usikkert;
1907 kom det til krig med Nicaragua af ubetydelige
aarsager, og præsident Bonilla blev fordrevet. [Litt.:
Fortier og Ficklen, «Mexico and Gentral America» (1907).]
Honduras/a/î-J, Britisk, se Britisk Honduras.
Hondürasbugten [ån-] kaldes den vestlige del af det
Karaibiske hav mellem Britisk Honduras, republiken
Honduras og Guatemala. Den er rig paa øer og skjær.
Honfleur [oflø’r], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Galvados, ved Seines munding; 9451 indb. (1906).
H. er en livlig fiskerby, der driver betydelig handel paa
England og Norge. Norsk vicekonsulat.
Hongkong (kin. Hiang-kiang, de duftende vandes dal),
0 ved mundingen af Kantonelven i Kina, siden 1842
1 brit. besiddelse. Den danner sammen med halvøen
Kaulung i prøv. Kuantung The crown colony of
Hongkong; 323 280 indb. (1907)^ hvoraf 310 580 kinesere. H.
er hovedcentret for Englands handel med Kina og Japan
og er af største betydning som militær- og flaadestation.
Øen bestaar af granit og basalt og naar i Victoria Peak
560 m. Klimaet er meget tropisk, middeltemperaturen
om sommeren er 26.5—34.5 ° G. og om vinteren 18.5° G.
og taales ikke af europæere. Den hjemsøges ofte af
tyfoner, der foraarsager store ødelæggelser, saaledes i
1874, da 1018 huse beskadigedes, 33 store skibe og
mange smaa kinesiske fartøier forliste og flere tusen
mennesker omkom. I 1906 anrettede tyfonen ogsaa stor
skade. Planteveksten er sparsom, men ved kunstig
vanding har man omkring hovedstaden faaet prægtige
parker, ligesom der ogsaa her dyrkes lidt frugttrær og
grønsager. Administrationen ledes af en guvernør, ved
hvis side der er et lovgivende og udøvende raad.
Koloniens hovedstad er Victoria; den ligger paa
nordkysten af øen, har guvernørens palads, offentlige byg-
name — (f) nommer, désigner;
(n. sig) ogs. donner (dire) son nom.
navnkundig se berømt,
navnlig — (t) namentlich - (e)
particularly, specially, notably
-(f) notamment, surtout.
navnløs — ® namenlos - (^
without a name; nameless — ®
sans nom; anonyme. Se ogs.
usigelig.
navvy @ (kanal)arbeider,
jern-banearbeider.
navy (e) flaade; marine,
navy-court (^ sjøret.
navy-yard © marineverft ;
(amer.) marinearsenal.
nay (e) nei; (stigende) ja (hvad
mere er).
ne (f) ikke. ne ... pas (point)
(slet) ikke. ne pas de ingen,
intet, ne . . . plus ikke længere,
ne . . . que bare,
né ® født.
néanmoins ® ikke desto
mindre, ligevel.
néant® m, (et) intet; tomhed;
ringhed, ubetydelighed, mettre
à n. ophæve, kassere; mortificere.
neap (e) lav (om vand); laveste
ebbe, niptid.
neaped @ sat paa sandet paa
grund af niptid.
Neapel - (t) Neapel - (§ &(î)
Naples m.
near (g) nær(ved); fortrolig; kort,
snar (vei); nærgaaende ; nærig;
venstre (hest i spand); nærme sig.
nearly (g) næsten, not n. ikke
paa langt nær.
8 - Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
