Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horisontal ... - Ordbøgerne: N - nedkomst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Horisontal—Horn
238
nedkomst—nedrive
«synskreds»); kan denne ikke sees, benyttes en kunstig
h., som er et vandret plant speil, f. eks. en skaal med
kviksølv, hvis overflade stiller sig vandret. Ved at maale
vinkelen mellem solen og dens speilbillede faaes den til
den dobbelte høide svarende vinkel.
Horisontal, vandret.
Horisontälpendel, et først af Hengler i 1832
opfundet apparat, som tjener til at vise smaa forandringer
i et steds lodlinje. I sin simpleste form bestaar det af
tre stænger, som er sammenføiet i form af et triangel
og som er ophængt ved hjælp af skaaler og spidser, saa
det saa let som mulig kan dreie sig om den ene
vertikalt stillede side som akse. Trianglet forholder sig da
som en dør; er aksen nøiagtig vertikal, er ligevegten
indifferent, men dreies den lidt ud fra den vertikale
retning, stiller trianglet sig i et plan, som gaar gjennem
lodlinjen og aksen, H. er forbedret i flere henseender,
navnlig af Rebeur-Paschwitz, og er for tiden et vigtigt
instrument for undersøgelse af lodlinjens bevægelse,
jordskjælv, mikroseismiske bevægelser og andre
gcofysi-kalske fænomener.
Horitz, se H or i ce.
Hork (acerina cernua), ogsaa kaldt stenbit,
stein-purke, ruskle, ferskvandsfisk af aborfamilien,
adskiller sig fra åboren især ved kun én rygfinne,
eiendommelige, sterkt slimafsondrende fordybninger paa
hovedet og mindre størrelse (optil 19 à 20 cm.). Er
udbredt over størstedelen af Europa og Sibirien, men
forekommer i Norge kun i den sydøstlige del, navnlig
i Mjøsen. H. er en træg, men ret glubsk bundfisk, der
leger om vaaren. Dens kjød er godt, men fangsten af
den er hos os uden al betydning.
Hormayr, Joseph, friherre von (1782—1848), østerr.
historiker. Som ung officer i Tirols landevern; 1803
chef for geheimearkivet. 1809 organiserede han den
tirolske opstand. 1816 keiserlig historiograf; 1828 i
bayersk tjeneste, død som direktør for Münchens
rigsarkiv. Talrige skrifter, bl. a. «Oesterreichische Plutarch»
(20 bd., 1807—14), Lebensbilder aus dem
Befreiungskriege» (3 bd., 1841—44), «Das Land Tirol und der
Tirolerkrieg von 1809» (2 bd., 1845).
Hormisdas, pave 514—23. Det lykkedes ham 519
at faa den i anledning af de monofysitiske stridigheder
fremkomne spaltning mellem den østerlandske og
vesterlandske kirke hævet, idet han i forening med keiser
Justinian ophævede henotikon (s. d.).
Horn, to SV. adelsslegter. 1. Klas Kristerson H.
(1520 — 66), SV. feltherre. Udmerkede sig 1556 ved et
indfald i Rusland og blev statholder over Viborg län.
Friherre 1561; varetog i to aar med stor kraft Sveriges
interesser i Estland; deltog i syvaarskrigen tillands og
tilvands og vandt herunder især ry som sjøkriger; døde
pludselig 1566. Med ham mistede Erik XIV sin
kraftigste støtte. — 2. Evert H. (1581 — 1615), sv. kriger,
steg i krigen mod Rusland hurtig til generalløitnant og
generalstatholder over Narva m. m., blev 1614
feltmarskalk; faldt aaret efter ved Pleskow. — 3. Gustaf H.
(1592—1657), SV. feltherre. Lærte krigskunsten af Moritz
af Oranien og ansattes 1618 hos Gustaf Adolf, hvis tillid
og venskab han vandt. Efter at have udmerket sig i
Livland blev H. 1625 rigsraad, 1628 feltmarskalk og
chef for hæren i Livland. I den tyske krig fulgte han
kongen og kommanderede bl. a. den venstre fløi ved
Breitenfeld med glimrende dygtighed. Efter Gustaf Adolfs fald
lammedes H.s virkelyst af stadig strid med Bernhard af
Weimar, og han deltog i dennes nederlag ved Nördlingen,
hvor han blev fange. Efter 7 aars fangenskab vendte
H. hjem 1642 og anførte 1644 et indfald i Skaane. 1651
greve, 1653 rigsmarsk, generalfeltherre, samt
krigskolle-giets præsident. — 4. Henrik H. (1618—93), sv.
feltherre. Generalløitnant under den polske krig,
feltmarskalk 1665, generalguvernør i Bremen og Verden 1666.
Under den skaanske krig blev han, skjønt ukjendt med
sjøvæsen, generaladmiral og led 1677 i Kjøgebugt totalt
nederlag imod Niels Juel. — 5, Arvid Bernhard H.
(1664—1742), SV. statsmand uddannedes som militær og
fulgte som generalmajor Karl XII over Østersjøen. 1704
fremtvang han i Warschau August I I’s afsættelse og
Stanislaus Leszczinskis valg som polsk konge, men faldt
kort efter i August II’s magt. Atter fri 1705 drog H.
hjem, hvor hans statsmandsevner straks toges i brug,
og 1710 blev han konseilspræsident. Da forholdet
mellem ham og Karl XII kjølnedes, mistede H. efterhaanden
al andel i forvaltningen, men spillede efter kongens død
en betydelig rolle ved enevældets fald. Han mistede sit
embede, men som landmarskalk gjennemførte han 1720
Fredrik af Hessens valg mod dronningens abdikation
og blev s. a. kancellipræsident. Hans hovedbestræbelse
blev nu freden, hvorefter han, som modvegt mod et
forbund med Rusland, tiltraadte den hannoveranske alliance
og fik medhold af rigsdagen 1726—27, hvor det holstenske
parti led et føleligt nederlag. Forgjæves søgte dette at
styrte ham ved kongens hjælp. Stænderne fremtvang
1731 H.s forbliven, og han fortsatte nu med kraft sit
arbeide for landets økonomiske opkomst, støttet af en
klog, forsigtig udenrigspolitik. 1734 formaaede han dog
ikke at hindre en alliance med Frankrige, men som
modtræk fik han 1735 den ældre med Rusland fornyet,
hvilket vakte misstemning og blev kraftig udnyttet af
hatterne som vaaben mod ham. Da oppositionen 1738
—39 kom til magten og skabte en ny alliance med
Frankrige, tog H. under store hædersbevisninger sin afsked
(1738). H.s politik tilsigtede et godt forhold til alle
magter for i fred og ro at kunne samle landets kraft
om et gjenreisningsarbeide, og med stor kløgt forstod
han at arbeide sig frem gjennem modsætningerne. Var
han end ikke nogen genial aand, fik hans stræben,
baaret som den var af varm patriotisme og stor erfaring,
vidtrækkende følger for landets politiske historie.
Personlig var H. typen paa en svensk stormand fra
glansperioden, og med stor pietet vaagede han over gammel
sed og skik. — 6. Klas Fredrik H. (1763—1823), tog
1789 afsked fra militærtjenesten, og bøielig og vek blev
han et let bytte for de sammensvorne mod Gustaf IH.
Efter dennes mord blev H., som var sterkt
kompromitteret, dømt fra ære, liv og gods, men benaadedes med
landsforvisning. Boede senere væsentlig i Danmark, hvor
han fik borgerret. 1816 udgav han en liden digtsamling.
Horn, Carl Willoch Ludvig (1841—), n.
skolemand. Reallærereksamen 1865, siden 1874 bestyrer og
fra 1876 rektor ved Hamar skole. Nyder høi anseelse
som praktisk skolemand og forfatter af sterkt udbredte
nedkomst - ® Niederkunft f
- © delivery - (f) descente f;
accouchement m ; couclies f pl.
nedlade sig — ® sich
herablassen — (e) condescend, stoap —
(f) condescendre (s’abaisser) à,
daigner (faire qc); (n.ende) ogs. affable.
nedladenhed — (|)
Herablassung f — (e) condescension —
® condescendance, affabilité f.
nedlægge — (t) niederlegen,
aufheben; (fælde) erlegen; (sylte)
einmachen ; (protest) einlegen ; (die
Arbeit) einstellen - (e) (kabel) lodge,
place ; (ophæve) abolish,
discontinue; (vildt) to slay; (sylte)
preserve, pickle; (embede) give up,
resign, lay down ; (kronen)
abdicate ; implant (an instinct in); strike
(work); (hermetisk) tin, can - (f)
(kabel o. 1.) poser, immerger; (fælde)
tuer, abattre; (arbeidet) se mettre
en grève; cesser le travail;
(kronen, styret) abdiquer ; (vaabnene)
déposer, mettre bas, rendre;
(embede) se démettre de ; (ophæve)
supprimer.
nedlæggelse, nedlægning —
® Niederlegung; Einmachung;
Einstellung f — © laying down ; ab-
dication, abolition; (syltning)
pickling; tinning - (gpose; (af kabel)
immersion f; abattage; dépôt m;
cessation (du travail); grève;
démission ; suppression ; abdication f.
nedre — ® untere — (^ lower,
nether — (f) inférieur, bas.
nedrig se nederdrægtig,
nedringet se udringet,
nedrive — ® nieder-, ein-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
